Prøv avisen

Lutheranere og katolikker markerer Reformationen i fællesskab

Martin Luther afbildet af reformationsmaleren Lucas Cranach den Ældre. Foto: Wikimedia Commons

Det Lutherske Verdensforbund og Det Pavelige Råd for de Kristnes Enhed mindes Reformationen ved fælles arrangement i 2016. Men det er endnu uklart, om pave Frans anerkender protestantiske kirker som kirker, siger ekspert

For katolikkerne var det en smertelig kirkesplittelse. For lutheranerne var det grundlæggelse af et helt nyt kirkesamfund, som understregede det enkelte menneskes personlige forhold til Gud: Reformationen.

Det er velkendt, at katolikker og lutheranere ser grundlæggende forskelligt på den kirkehistoriske begivenhed, som i 2017 har 500-årsjubilæum verden over. Alligevel er det nu på højeste plan i de to kirkeretninger besluttet, at de skal markere Reformationen i fællesskab.

Det Lutherske Verdensforbunds generalsekretær, Martin Junge, har ført samtaler med den katolske kardinal Kurt Koch, leder af Det Pavelige Råd for de Kristnes Enhed. Det har resulteret i en aftale om en fælles mindehøjtidelighed (commemora-tion) en gang i løbet af 2016.

Lektor og dr.theol. Peter Lodberg, sektion for missionsteologi og økumenisk teologi på Aarhus Universitet, finder den fælles udmelding interessant.

”Den viser, at den nuværende pave er indstillet på økumenisk samarbejde, hvor det vigtigste er at vise, at kirkerne kan mødes og markere det, man nu engang kan markere sammen. Nu bliver der nok ikke tale om en egentlig gudstjeneste i forbindelse med Reformationsjubilæet, men om en begivenhed som vil vise, hvad man er enige om, og hvad man er uenige om. Blandet andet er det problem, at den katolske kirke ikke vil anerkende de reformatoriske kirker som rigtige kirker, ikke løst endnu,” siger Peter Lodberg.

Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, siger, at han er åben for en fælles markering med folkekirken, hvis han modtager en invitation. Den har han ikke fået endnu, oplyser Katolsk Bispekontor.

Sognepræst i Staby i Vestjylland Niels Henrik Arendt er Danmarks repræsentant i Det Lutherske Verdensforbund øverste råd, Council. Han har netop været til møde på hovedkontoret i Genve.

”Der er enighed om, at markeringen skal have et gudstjenesteligt præg med en fælles liturgi. Personligt tror jeg ikke, at der sker noget dramatisk mellem de to kirker op til markeringen. Men man har været i stand til at nedskrive historien om Reformationen i et fælles dokument på en måde, så begge parter kan genkende sig selv i den. Der er en forskel i forståelsen af Reformationen, men vi er i dag i stand til at anerkende hinanden som kristne. Men knasterne er der stadig, og en markering skal ikke bare lægge et tykt lag fernis over forskellene,” siger Niels Henrik Arendt.

Jakob Egeris Thorsen, ph.d. i systematisk teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, vurderer, at både lutheranere og katolikker er enige om, at selvom der holdes en fælles markering, så skal der ikke være noget triumferende over den.

”I et Europa, hvor kristendommen er på støt tilbagegang, vil man i stedet bruge anledningen til et fælles vidnesbyrd om den kristne tro, man har til fælles. I det økumeniske møde med lutheranere, baptister, pinsefolk og andre protestanter er det fra katolsk side i stigende grad blevet vigtigt at fokusere på og fejre den fælles tro. Det skyldes, at man ikke rigtig kan komme videre med de spørgsmål, der skiller: Kirkeforståelse og embedssyn. Dette konkrete tiltag skal sikre, at der kan blive en fælles fejring, og at de lokale lutherske og katolske kirker har et materiale, de kan arbejde med, når de skal arrangere fælles gudstjenester og lignende,” siger Jakob Egeris Thorsen.

Ulla Morre Bidstrup er rådgiver for Council i Det Lutherske Verdensforbund og uddannelsesleder ved pastoralseminariet i København.

”Det fælles initiativ viser, at der blæser lidt nye vinde mellem den katolske kirke og den lutherske, men det er i hvert fald ikke storm. Men man kan sige, at katolikkerne er gået med til at etablere samtalen. Derfor er udsigten til en fælles markering i sig selv interessant. Men jeg tror, man skal tage et vist forbehold for, hvor vidtgående den vil tage sig ud,” siger Ulla Morre Bidstrup.

Danske Kirkers Råd, hvor en række kirkesamfund er repræsenteret, har nedsat en arbejdsgruppe med en bred kreds af kirker, ikke kun den lutherske og den katolske kirke, oplyser generalsekretær Mads Christoffersen.

”Arbejdsgruppen skal se på, hvordan man i Danmark kan markere jubilæet i en økumenisk sammenhæng. Vi forestiller os både fælles økumeniske gudstjenester eller andre arrangementer af liturgisk karakter, eventuelt konferencer og udsendelse af materialer, som man kan bruge lokalt til belysning af, hvilken betydning Reformationen har haft for lutherske og andre kirker. Der er over en bred kam enighed i rådet om, at kirkerne skal markere begivenheden,” siger Mads Christoffersen.