Den Danske Salmebog fylder år: Lutherdom skulle synges ind med salmebogen

I dag kan hele Danmark fejre en fornem fødselar. For 450 år siden fik vi nemlig den første autoriserede danske salmebog. Det blev et afgørende stykke kulturhistorie, der først og fremmest har samlet danskerne og skabt en fælles luthersk mentalitet, men samtidig har været genstand for flere konflikter

”Vi har igennem salmebogen fået en skat af poesi, som man på ingen måde skal undervurdere," siger sognepræst Birgitte Molin.
”Vi har igennem salmebogen fået en skat af poesi, som man på ingen måde skal undervurdere," siger sognepræst Birgitte Molin. Foto: Kristian Djurhuus.

Denne weekend lyder sangstemmer i alle tonelejer til orglers rungen mellem hvidkalkede vægge, når 450-årsfødselsdagen for den første autoriserede danske salmebog markeres i flere af landets kirker. Det gøres med koncerter, gudstjenester og salmedage, for eksempel i Simon Peters Kirke i Kolding, hvor jubilæet fejres med gudstjenesten ”Salmesangens Søndag”. Her vil sognepræst Birgitte Molin fortælle om salmebogens kulturhistoriske baggrund og betydning for den måde, vi synger salmer på i dag.

”Vi har igennem salmebogen fået en skat af poesi, som man på ingen måde skal undervurdere. Det er vigtigt for hele vores identitet som folk, at vi har noget fælles som Den Danske Salmebog at forholde os til, der er så gennemprøvet af så mange mennesker gennem tiden. Det er jo et kvalitetsstempel uden lige. Den Danske Salmebog har en utrolig stærk autoritet, som vi alle kan læne os op ad, og som rummer et lyrisk, kristent sprog, vi ikke finder andre steder,” siger hun.

Den konstituerede danske salmebog har eksisteret i 12 forskellige udgaver gennem tiden. I dag fylder den 450 år.
Den konstituerede danske salmebog har eksisteret i 12 forskellige udgaver gennem tiden. I dag fylder den 450 år. Foto: Leif Tuxen

Selvom der før den 10. august 1569 eksisterede uofficielle udgaver af salmesamlinger i landet, var det først på den dag, at Den Danske Salmebog, som dengang gik under navnet ”Den Danske Psalmebog”, blev autoriseret af kongen.

Det betød, at man nu skulle synge de samme salmer i kirker landet over. Men ønsket om en fælles salmebog handlede på daværende tidspunkt, godt 30 år efter Reformationens indførelse, om meget andet end at skabe en fælles kirkelig sangskat, fortæller Birgitte Molin.

”Formålet med en fælles salmebog var, at man skulle synge den reformatoriske kristendomsforståelse ind i danskerne. Netop ved at folk sang de lutherske tekster, så de havde ordene i egen mund, tog de dem til sig. Det var dannelse af ganske almindelige mennesker, så man både pædagogisk og åndeligt gav dem forståelse for og medejerskab til kristendommen. Det er således heller ikke for ingenting, at man har kaldt sangen for det tredje testamente eller det femte evangelie.”

De i alt 269 lutherske salmer i den første autoriserede salmebog var indsamlet og oversat af datidens førende salmeekspert, præst ved Vor Frue Kirke i København Hans Thomissøn, der systematiserede indholdet af bogen efter kirkeåret, Bibelen og katekismen. Siden da er 11 fornyede udgaver kommet til gennem bogens 450-årige livsforløb. Fælles for dem alle har været den lutherske kerne, fortæller Kurt Ettrup Larsen, der er professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultet.

”Det var den lutherske lære, man ønskede at implementere både i kirken og i de små hjem i 1700-tallet, hvor børn blev bedt om at repetere vers udenad. Gennem tiden er indholdet herefter blevet påvirket af både stærke teologiske og politiske interesser. Man kan derfor gennem de forskellige udgaver af salmebogen følge de store svingninger i samfunds- og kirkehistorien, fordi den både har afspejlet tiden og i høj grad også præget den.”

Fordi salmebogen altid har haft stor folkelig og kirkelig betydning, har den gennem tiden affødt flere konflikter om indholdet, fortsætter Kurt Ettrup Larsen.

”Den største af disse var i 1798, da man foreslog den Evangelisk-kristelig Psalmebog, som i oplysningstidens ånd nedtonede det mystiske og gik i en mere fornuftig og moralsk retning. Det var der nogle, der var modstandere af, og derfor opstod der splid om, hvorvidt den skulle indføres eller ej.”

Salmebogen blev trods uenighederne indført, og den var med til at styrke oplysningstankerne kirken. Kort efter kom romantikken og med den også de danske romantikere, der syntes, at oplysningstidens salmer var for flade, moralistiske og jordbundne.

”Blandt disse var Grundtvig, der lavede sin egen produktion af festsalmer og mere lyse fortolkninger af kristendommen. De blev hurtigt fælleseje i den danske befolkning og hænger ved den dag i dag.”

Det var ikke kun på Grundtvigs tid, at der har været debat om salmebogens udformning, fortæller Kurt Ettrup Larsen. Også i 1953 opstod der splittelse mellem elitens og folkets ønsker. Den daværende kirkeminister Carl Hermansen (V) havde nedsat en kommission bestående af en række teologisk kyndige herrer, som havde klare ønsker i en konservativ retning.

”Det skabte vældig offentlig debat og affødte en underskriftsindsamling fra borgerne. Man endte med, at man måtte man finde et kompromis, der tilgodeså de forskellige interesser.”

I dag bliver nye udgaver til på langt mere stilfærdig vis med et udvalg, der tager forskellige holdninger i ed, siger Kurt Ettrup Larsen, og afslutter med at slå fast, hvilken stor betydning salmebogens lange historik har haft for den danske befolknings identitet i dag:

”Den Danske Salmebog er en ret enestående tradition, der med sit indhold har præget danskerne i en homogeniserende retning, og som giver kirkelig og national sammenhængskraft. Salmebogen er en fælles måde at forholde sig til tro, liv og glæde.”