Luthersk frikirke genindvier hovedkirke

Den evangelisk-lutherske Frikirkes første bygning i Danmark, Martinskirken på Frederiksberg i København, genindvies søndag efter en renovering, der har kostet tæt på en million kroner. Set i forhold til den gennemgribende renovering indvendig og udvendig har menigheden fået meget for pengene. Det skyldes, at frivillige fra kirken selv har givet et nap med, og desuden har der været professionel, frivillig bistand fra håndværkere i den amerikanske søster-organisation, Den Lutherske Kirke Missourisynoden. Martinskirken har bl.a. fået nyt alterparti, hvor man efter flere års forsøg endelig fandt grundstensdokumentet fra 1877 i en blykasse. Det er nu ophængt i kirken. Hele det store renoveringsarbejde er blevet muligt gennem en stor testamentarisk arv fra et kirkemedlem. Laborers for Christ (Arbejdere for Kristus) i Missourisynoden består af pensionerede håndværkere og entrepenører, som bruger den tredje alder til at hjælpe med at bygge kirker, skoler og sociale institutioner i tilknytning til menigheder. Hovedsagelig foregår indsatsen i USA, men en gruppe arbejdere har også været på den vestindiske ø St. Thomas for at reparere den orkanramte danske kirke. Og senest har altså murermestrene John Tuthill og Fred Nielsen (med danske rødder) sammen med deres koner tilbragt et længere stykke tid på Frederiksberg. I dag tæller Den evangelisk-lutherske Frikirke 127 medlemmer på landsplan, heraf omkring 40 i København. - Der er en ungdommelig menighed både i København og i Århus med mange børnefamilier, og vi har et nyt initiativ i gang i Svendborg, så jeg tror på kirkens fremtid på trods af det lille medlemstal, siger Vagn Lyrstrand, der er præst i kirken. Frikirken holder fast i en konservativ evangelisk-luthersk teologi, som f.eks. i Indre Mission og Luthersk Missionsforening. Men Vagn Lyrstrand understreger, at frikirken ikke vil skille embede og sakramenter, som det sker ved f.eks. at holde nadver i missionshuse. - Vi ønsker at stå for en nutidig luthersk kristendom, og ikke følge skiftende teologiske modeluner. Bekendelseskrifterne er rettesnor også i dag og ikke bare historiske dokumenter, siger Vagn Lyrstrand. Ved genindvielsen på søndag medvirker frikirkens formand, Leif G. Jensen.