Prøv avisen

Luthersk kirke er bygget på påskefortællingen

Den lutherske kirke i Jerusalems gamle bydel. – Foto: .

I luthersk kirke i Jerusalem har arkæologer gjort et fund, der muligvis knytter stedet til lidelseshistorien

Den lutherske kirke er en ung kirke. Skulle man være i tvivl, vil en rundtur i Jerusalems gamle bydel hurtigt kalde en tilbage til historiens virkelighed. Længe inden Luther gik i kloster, var ethvert sted med den mindste relation til en begivenhed i evangelierne taget i besiddelse af én eller flere af de gamle kirkeretninger.

Mest af alt er det tydeligt i Gravkirken, kristenhedens helligste sted. Der regerer de gamle kirker: den græsk-ortodokse, den katolske, den armenske, den syriske, den koptiske og ganske lidt den etiopiske. Men ikke den lutherske.

Vi kan takke vores gamle fjende fra krigen i 1864 for, at det overhovedet lykkedes den lutherske kirke at få en plads bag porten i Jerusalem. Det preussiske rige dyrkede nemlig frem til Første Verdenskrig en alliance med det store, men syge og hendøende Osmanniske Rige, der sad på magten i store dele af Mellemøsten. Fem år efter Dannevirkes fald, i 1869, lykkedes det den preussiske kejserfamilie at opkøbe et stort område lige ved siden af Gravkirken i det såkaldte Muristan-kvarter.

Den royale familie iværksatte straks et storslået byggeprojekt: en ny stor kirke med byens højeste tårn. Det sidste må have krævet nogle gevaldige tommelskruer på de tyrkiske myndigheder. I hele den muslimske periode havde magthaverne ellers bestemt, at byens højeste tårne skulle være minareter. Selv Gravkirkens gyldne kors havde måttet afgive ærespladsen til spidsen af et par halvmåner, og sådan var billedet, lige indtil et tysk himmelstormende hvidt klokketårn brød Jerusalems religiøse skyline.

LÆS OGSÅ: Ægget hører påsken til

Men det er nu ikke tårnet på den lutherske Forløserkirke med dens smukke udsigt over den gamle by, der er det mest interessante. Det er derimod kirkens underjordiske krypt, der efter længere tids udgravning netop er blevet åbnet for offentligheden. Besøgende inviteres med på en tidsrejse tilbage til Jerusalem i det første århundrede og det med en mulig forbindelse til påskens begivenheder som bonus.

Sagen er nemlig, at det altid har undret pilgrimsbesøgende i Jerusalem, hvordan Gravkirken kan ligge midt i den gamle by, når nu evangelierne udtrykkeligt siger, at Jesus blev ført uden for bymuren til et sted ved navn Golgata. Blev Jesus virkelig korsfæstet, hvor Gravkirken i dag er placeret?

Arkæologisk og historisk set er der flere ting, der taler for den nuværende placering.

For det første ved vi fra skriftlige kilder og fra arkæologien, at den jødiske bymur blev flyttet i perioden op til den store jødiske krig mod Rom i år 66. Et nyt stort område mod nordvest blev indlemmet inden for bymuren, herunder området hvor Gravkirken er placeret.

For det andet fandtes der ifølge evangelierne nye gravsteder der, hvor Jesus blev korsfæstet. I Gravkirken er der gravhuler, som ud fra deres udseende kan dateres tilbage til denne periode.

Endelig viser udgravninger under Gravkirken, at der på dette sted oprindeligt var et stenbrud. Og det er her, vores lutherske kirke lige akkurat sniger sig til en flig af den historiske påske, da også udgravningerne af den lutherske kirkes krypt har afdækket et stenbrud fra det første århundrede. Efter al sandsynlighed er der tale om det selvsamme stenbrud som det, der er fundet under selve Gravkirken. Dermed er forbindelsen i orden, og selv den lutherske kirke kan nu siges at være baseret på påskens historiske begivenheder i Jerusalem.

Historien er formentlig den, at hele området på Jesu tid var et gammelt stenbrud, man af den ene eller anden årsag var ophørt med at bruge. I stedet blev der anlagt en have og udhugget gravhuler i klippen. Da det samtidig lå tæt på bymuren, var det et perfekt sted for henrettelse. Meningen med korsfæstelse var naturligvis, at den skulle kunne ses af byens indbyggere til skræk og rædsel, og bagefter kunne man så smide liget i en af hulerne i det gamle stenbrud.

I alle fald er det i Gravkirken, at traditionen har placeret stedet for påskens begivenheder, og selvom den lutherske kirke er alt for ung til at komme med til højbords inde i selve kirken, kan vi altså takke den gamle tyske kejserfamilie for, at den lutherske kirke trods alt med det yderste af de historiske fingerspidser fik sig en bid af Jerusalems påskehistorie.

I øvrigt demonstrerede den tyske kejser Wilhelm II ved Forløserkirkens indvielse i 1898, at man ikke behøver at komme luskende, selvom man ankommer sent til en fest. Frem for at ride ind igennem en af de gamle snævre byporte, fik han slået et stort hul i muren ved Jaffaporten og anlagt en rampe, så han og kejserinden, Augusta Victoria, kunne skride standsmæssigt ind i byen med en kortege så lang som dronningen af Sabas. Det må kaldes en bogstavelig udlægning af den gamle lutherske salme Gør døren høj, gør porten vid.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.