Prøv avisen

Luthersk Missions kompromisløse forhold til folkekirken

1600 medlemmer af Luthersk Mission til landsmøde i Kulturcentret i Skjern i 2010. Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix

I dag er en femtedel af bevægelsens lokale afdelinger frimenigheder uden for folkekirken

Året, hvor folkekirkelige vielser af homoseksuelle blev en realitet, blev også året, hvor en stor del af Luthersk Mission rykkede ud af folkekirken. Seks af missionsbevægelsen 22 frimenigheder blev nemlig etableret i 2012, hvor loven blev vedtaget. Tre yderligere er kommet til i de følgende år.

Den bevægelse siger noget om, hvad det er for en missionsforening, der i disse dage fejrer 150-årsjubilæum. Luthersk Mission er teologisk konservativ, meget bevidst om den bibelske lære og sjældent villig til at gå på kompromis med sin teologiske overbevisning. Det siger blandt andre Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, som særligt har beskæftiget sig med kristne vækkelsesbevægelser.

”Luthersk Mission er kendetegnet ved at være en særdeles homogen bevægelse, der går højt op i oplæring i Bibelen og teologi. Det betyder, at mange lægfolk i foreningen er meget velfunderede i luthersk kristendom. Mens Indre Mission begyndte med det formål at drive mission, er Luthersk Mission opstået på grund af et ønske om at udbrede et særligt evangelisk budskab. Det begyndte i højere grad som et teologisk anliggende end et missionsarbejde, og det præger stadig bevægelsen i dag,” siger han.

Ikke mindst når det gælder Luthersk Missions forhold til den brede folkekirke. Gennem alle årene har bevægelsen opholdt sig i udkanten af folkekirken og haft sit hovedfokus på forkyndelsen og arbejdet i det lokale missionshus. Og særligt over de sidste årtier er forbindelsen mellem jubilaren og den danske folkekirke blevet svækket. For som reaktion på en stigende pluralisme i folkekirken i form af for eksempel kvindelige biskopper og et vielsesritual for personer af samme køn, har foreningen oprettet frimenigheder i sit navn.

I dag har foreningen 77 lokale kredse og mødesteder og 22 frimenigheder. Menighedskonsulent Birger Reuss Schmidt gætter på, at mellem en tredjedel og fjerdedel af bevægelsens medlemmer kommer i disse frimenigheder.

Tidligere biskop over Viborg Stift Karsten Nissen beskriver Luthersk Mission som en stærk lægmandsbevægelse, der er optaget af den bibelske lære.

”Der er mange veluddannede, dygtige medlemmer, der har gjort sig gældende på mange måder. De er ekstremt bevidste om luthersk teologi og det lavkirkelige menighedssyn. Det er meget tydeligt, når man taler teologi med dem, og her adskiller de sig også fra folk fra Indre Mission,” siger han.

Ifølge Karsten Nissen er Luthersk Mission historisk en vigtig del af folkekirken, selvom dens forhold til den har været kompliceret. Derfor ærgrer han sig over den stigende interesse for at lave frimenigheder i bevægelsens navn.

”Det er vigtigt at få gjort klart, om man ønsker at være en del af folkekirken. Først begyndte man at fejre nadver i missionshuse, mens der var gudstjeneste, og nu laver man frimenigheder. Det sender et signal om, hvad man synes om folkekirken, og det er ærgerligt. Bevægelsen producerer mange dygtige folkekirkepræster, og dem vil jeg meget nødigt undvære,” siger han.

Det komplicerede forhold til folkekirken er man også bevidst om i foreningen, siger Henrik Nymann Eriksen, der er forstander på Luthersk Missions Højskole i Hillerød på Sjælland, hvor der i øjeblikket går 66 elever.

”Historisk set har man i Luthersk Mission været mindre optaget af sakramenterne end andre bevægelser inden for folkekirken. Det har betydet, at der selv op til i dag har været et ret afslappet forhold til kirkegang blandt folk fra Luthersk Mission. Mange har stort set bare brugt kirken ved højtider som de fleste kulturkristne danskere. På den måde gør et brud med folkekirken ikke så ondt, som det ville gøre for andre,” siger forstanderen, der selv stadig er medlem af folkekirken.

Han tror dog, at foreningens vandring væk fra folkekirken for tiden virker til at være sat på pause.

”Jeg har en fornemmelse af, at det er ved at stabilisere sig, og at der ikke er nye frimenigheder på vej lige foreløbig. Jeg fornemmer også, at man har fundet en måde at leve sammen på, hvor man ikke er så optaget af, om hinanden er medlem af folkekirken eller en frimenighed. Det oplever jeg som glædeligt.”

Sidst der blev oprettet en Luthersk Missionsk frimenighed var i 2015 på Lolland-Falster.