I en lille nation på omkring 540.000 mennesker, hvoraf 77 procent er katolikker, er forholdet mellem stat og kirke kommet højt på dagsordenen. Det er nemlig fra politisk side i Luxembourg blevet besluttet at sløjfe den traditionelle undervisning i katolicisme og i stedet tilbyde undervisning i etik, normer, værdier og forskellige religioner.
Beslutningen kommer til at vedrøre alle skolelever fra seksårsalderen til og med gymnasiet. Derudover vil staten fremover heller ikke betale løn til kommende katolske præster, og støtten til den katolske kirke bliver kraftigt reduceret og skal i stedet deles med blandt andet det muslimske trossamfund. Beslutningen skyldes, at op mod 50 procent af Luxembourgs befolkning har forskellige nationale baggrunde, hvilket betyder, at der også i skolesystemet er en stor diversitet af elever.
Før har det været sådan, at eleverne enten valgte religionsundervisning eller etikundervisning, men nu er målet at samle eleverne i den samme undervisning, så de kan diskutere forskelle og værdier og sammenligne religioner og kulturer. Målet er ikke at adskille eleverne, men at samle dem.
Med denne beslutning er Luxembourg rykket tættere på den franske model, hvad angår sekularisering, siger landets ærkebiskop Jean-Claude Hollerich. Han fortæller, at den helt store udfordring bliver, hvordan den katolske kirke skal forkynde evangeliet med udgangspunkt i en institution, som nu er ”blevet svagere”.
”Dette vil selvfølgelig skade os, og medlemstallet i den katolske kirke vil i et eller andet omfang sikkert falde. Vi vil blive en mindre kirke, men vi vil også blive en mere levende kirke bundet sammen af en stærk overbevisning,” siger Jean-Claude Hollerich, der mener, at det største problem i beslutningen om at udbyde etikundervisning frem for undervisning i katolicismen, centrerer sig om landets kulturhistorie.
”Der ligger et kulturelt aspekt i kirkerne. De er udtryk for mere end blot katolsk tilstedeværelse, men et sted med minder. Det er vigtigt at holde fast i dette, for vi kan ikke bygge en fremtid uden at have fortiden med os,” siger Jean-Claude Hollerich.
Han forklarer, at det mest positive ved beslutningen bliver samarbejdet med de andre religioner, men at der i fremtiden bliver mange opgaver, som den katolske kirke selv må finansiere, herunder at lønne kommende præster og betale for egen vedligeholdelse og restaureringer af bygninger.
Med regeringens beslutning står et klart budskab tilbage: katolicismen er ikke længere den dominerende religion i Luxembourg, forklarer Michel Pauly, der er professor i historie ved Luxembourg Universitet. Han er enig i, at den manglende undervisning i katolicismen kan forringe elevernes læring og bevidsthed om landets kulturhistorie.
”I dag kender op mod halvdelen af de unge ikke til den kulturelle grobund, som katolicismen har været med til at forme i Luxembourg. Nogle unge ved ikke, hvad en biskop er, eller hvad den katolske liturgi tager udgangspunkt i. På den måde kan viden om kultur blive yderligere svækket,” siger Michel Pauly.
Men samtidig er denne beslutning også et udtryk for, at en stor del af befolkningen ikke er religiøs, og at Luxembourg er et land med efterhånden mange trossamfund. Herunder islam, som er landets næststørste religion, forklarer Michel Pauly. Derved kan den nye undervisningsform også medvirke til, at eleverne får en bredere indsigt i religionskulturer.
”Mange mennesker snakker om islam, men de kender ikke til religionen. Den nye undervisningsform kan give eleverne en større forståelse for andre religioner,” siger Michel Pauly.