Små syngende piger i hvide kjoler og med lys i håret. Sådan ser de ud, når de går gennem mørklagte lokaler på skoler og plejehjem til glæde for forældre og ensomme ældre. På nogle gymnasier er de klædt i sort, for traditioner har det med at ændre sig. Men ellers er de, som de har været, siden Foreningen Norden fik den svenske Lucia-tradition indført i Danmark i 1944.
Her blev den til en lysfest, som skulle minde danskerne om den frie verden uden for landets besatte grænser.
På den anden side af sundet har Lucia været en populær skik siden begyndelsen af 1800-tallet. Inden den ny kalenderreform lå lucia-dagen på årets længste nat, og derfor mente man, at dyr og mennesker skulle have lidt ekstra at spise og hygge sig med. Luciabruden går derfor rundt og serverer lækkerier for de sovende.
Nogen brud er hun dog ikke – hun kaldes bare sådan, fordi hun er fint klædt på med hvidt slør og lys i håret, fortæller Else Marie Kofod, som er leder af Dansk Folkemindesamling.
Den svenske luciabrud er inspireret fra Tyskland, hvor hun havde samme virke som julemanden – blot klædt ud som engel.
Men legenden om helgeninden Lucia er en helt anden, og det eneste nutidens Lucia-piger har at gøre med hende, som angiveligt blev henrettet under kristenforfølgelserne sidst i 200-tallet, er, at traditionen finder sted på hendes helgendag, den 13. december.
– Legenden fortæller, at Lucia levede på Sicilien og var ud af fornem slægt. Hendes mor, som var meget syg, blev helbredt ved et mirakel, og den smukke unge Lucia lovede derfor Gud, at hun ville forblive ugift og skænke sin brudesum til de fattige sicilianere, siger Else Marie Kofod og fortsætter:
– Hun havde en kæreste, som ikke var kristen, og han blev sur over ikke længere at have en kæreste, så han meldte hende til myndighederne. Hun blev ført for retten, som befalede, at hun skulle føres til et bordel. Men ikke tusind mænd, trækokser og troldfolk kunne slæbe hende derhen. Så forsøgte man at brænde hende, men flammerne bed ikke på. Til sidst jog bødlen et sværd gennem hende, så hun døde.
I Sverige og til dels også i Danmark har luciafesten haft et element af skønhedskonkurrence, fortæller traditionsforsker Charlotte S.H. Jensen. Det kan hænge sammen med, at Lucia ifølge legenden var en kvinde, som fik mændene til at dreje nakken af led.
– En variant af legenden handler om, at Lucia havde meget smukke, lysende øjne, som fik mændene til at forelske sig i hende. For ikke at være genstand for deres blikke rev hun øjnene ud på sig selv, og derfor er hun ofte portrætteret med en skål med sine øjne i. Af samme grund er hun blevet helgen særligt for blinde og for folk med øjensygdomme, siger Charlotte S.H. Jensen.
Men Lucia er først og fremmest en lysets fest midt i vintermørket for alle, og rundt i landet har mange kirker taget den livskraftige juletradition til sig og arrangerer luciaoptog ved gudstjenester.