Folkekirken slår tilbage. Med mere end hundrede tændte fakler bevægede kristne fra hele landet sig forleden aften i et lysende optog mod Tommerup Kirke på Vestfyn. To og to gik deltagerne. Fælles for dem var og er en dyb interesse for kristen spiritualitet. De er de levende symboler på et afgørende spirituelt stemningsskifte i folkekirken. På den to kilometer lange gåtur blev de også alle opfordret til at tale om, hvad de forstår ved ordet "kirkegang".
– Det er netop et eksempel på det fokus, der er i kristen spiritualitet. Det vigtige er, at du rækker ud over dig selv, møder Gud og din næste, forklarer Leif Vestergaard fra Folkekirke og Religionsmøde og en af medarrangørerne til de tvær- og folkekirkelige inspirationsdage "Spiritualitet og Kristentro".
Direkte adspurgt er det ifølge Leif Vestergaard også her, at kernen i, hvordan kristen spiritualitet adskiller sig fra new age, buddhisme og anden østlig religion, skal findes.
– Østlig religion som for eksempel buddhismen er gudløs. Det betyder, at du i meditationen bliver dit eget centrum. Det gør du ikke i kristen meditation, for der er du rettet mod Gud og næsten, forklarer Leif Vestergaard, der for fire år siden blev pensioneret som folkekirkepræst.
Men lige så lidt som de øvrige deltagere på inspirationsdagene har han sit fokuspunkt på forskellen til andre religioner. Hvor den kristne spiritualitet for år tilbage var optaget af at definere sig som et modsvar til den østligt inspirerede spiritualitet, så har den folkekirkelige spiritualitet i dag fundet sit eget ståsted, sin egen hjemmebane, som en forankret del af kirkens selvforståelse. Den definerer sig ikke som et modsvar til noget andet, men som et naturligt tilvalg.
– Spiritualitet kender vi i alle kirker, og vi ser også, at vi i folkekirker lokalt er blevet mere dus med spiritualitet. Meditation, stillegudstjeneste og pilgrimsvandring er ikke længere fremmedord, der vækker forskrækkelse, fremhæver Andreas Dybkjær-Andersson, konstitueret generalsekretær i Danske Kirkers Råd, som repræsenterer 16 kirkesamfund i Danmark og er medarrangør af inspirationsdagene. Andreas Dybkjær-Andersson glæder sig over, at spiritualiteten er blevet en del af kirkernes fælles sprog.
– Spiritualiteten kan samle, fordi den er en del af vores fælles rødder. Her kan vi mødes på tværs af kirkerne, siger han.
De spirituelle inspirationsdage har som de fire foregående gange tiltrukket et bredt udsnit af kristne og kirkefolk. Her er nysgerrige menighedsrådsmedlemmer, der ønsker at hente inspiration til det spirituelle arbejde hjemme i sognet, præster, åndelige vejledere og almindelige nysgerrigt søgende mennesker.
Landsforeningen af menighedsråd er stærkt repræsenteret på inspirationsdagene, idet mange menighedsrådsmedlemmer er troppet op på Fyn. Det er der ifølge Steen Marqvard Rasmussen, sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, en forklaring på:
– For blot 5-7 år siden foregik den religiøse søgen og vækkelse i høj grad uden for folkekirken. Men siden har en spirituel strømning inden for folkekirken medvirket til, at den har fundet sit eget ståsted. Fornyelse af gudstjenesten, meditationsgudstjenester, natkirke og pilgrimspræster er et udtryk for, at spiritualiteten over de seneste år har konsolideret sig inden for folkekirken.
Steen Marqvard Rasmussen peger på, at inspirationsdagene har medvirket til det spirituelle stemningsskifte i folkekirken.
– Såvel menighedsrådsfolk som præster har her kunnet mødes med andre spirituelt optagede kristne. Hvor de lokalt kan have følt sig som et mindretal, så får de her en oplevelse af ikke at være marginaliserede. Det har kanaliseret masser af energi og medvirket til en opfattelse af, at der er langt flere spirituelt interesserede folkekirkekristne, end man måske umiddelbart selv har troet, siger Steen Marqvard Rasmussen.
Han fremhæver to forhold, der har udløst den spirituelle vækkelse i folkekirkeligt regi. Dels danskernes møde med andre religioner, dels kristne migranter, der har givet danskere et mere nuanceret billede af kristendommens mange udtryk.
–Det at møde andre religioner gør, at kristne er rykket tættere sammen. Vi har fået et stigende behov for at nedtone de interne forskelle. Og netop spiritualiteten har her vist sig meget velegnet som et fælles sprog. Samtidig har mødet med kristne migranter betydet, at vi har fået øje på kristendommens mangfoldighed, mener Steen Marqvard Rasmussen.
Et af de menighedsrådsmedlemmer, der er i Tommerup for at hente spirituel inspiration med til sit sogn, er Birte Hayes fra Sdr. Årslev ved Århus. Hun har ligesom de over hundrede andre deltagere oplevet en keltisk kirkekoncert og hørt om, hvordan Gud ifølge den keltiske kristendom er iboende naturen. Lørdag morgen har hun haft fornøjelsen af sakral dans, hun har været til nadverandagt og tolvsang og deltaget i en workshop med titlen "Bøn og hellige rum i hverdagen". Her blev hun stillet spørgsmålet "Hvad betyder spiritualitet for dig?" og fik samtidig mulighed for at fortælle de andre deltagere, hvorfor hun havde valgt tre dage i spiritualitetens tegn.
– Jeg vil gerne inspireres til, hvordan vi i mit sogn kan få sat fokus på det spirituelle. Det kan både være stille- og meditationsgudstjenester og etablering af spirituelle grupper, siger Birte Hayes og hæfter sig ved et konkret udbytte:
– I dag har jeg deltaget i en workshop om retræte, hvor det har handlet om, hvordan vi kan dele oplevelsen af en bibelsk tekst frem for blot at sidde med oplevelsen selv. Sådan en retræte, der retter sig mod fællesskabet, synes jeg er dybt inspirerende.
Blandt arrangørerne er der bred enighed om, at der ikke er noget i den lutherske tradition, der modsiger den spirituelle praksis. Tværtimod havde Luther selv et levende bønsliv. Ja, nogle fremhæver endda, at kirkefaderen i sine skrifter har været optaget af mystikken og dermed har haft en klar åbning for den spirituelle dimension. Lolland-Falsters biskop, Steen Skovsgaard, der har holdt oplæg om troens forankring, mener da også, at inspirationsdagene er med til at vise, at spiritualiteten er en vigtig del af den lutherske tradition.
– Det, jeg møder her, er meget kvalificeret og reflekteret – godt forankret også i den folkekirkelige tradition. Som sådan ser jeg spiritualiteten og disse konferencer og samtaler som en vigtig berigelse af kirke- og troslivet, siger Steen Skovsgaard.
