Læger har også brug for mirakler

I 2004 blev han beskyldt for at blande lægeembedet med troen på åndelig helbredelse. I dag sørger Thomas Teglgaard for at holde de to ting tydeligt adskilt i sit arbejde, men på hjemmefronten beder han stadig Gud om at helbrede sine to sønner

”Jeg er ikke i tvivl om, at Gud kan gøre en rask uden videre. Som da tiggeren sagde: ’Davids Søn, forbarm dig over mig,’ og så blev det sådan. Spørgsmålet er, hvorfor han så ikke gør det samme med mine børn,” siger læge Thomas Teglgaard, der jævnligt beder Gud helbrede sine to sønner. –
”Jeg er ikke i tvivl om, at Gud kan gøre en rask uden videre. Som da tiggeren sagde: ’Davids Søn, forbarm dig over mig,’ og så blev det sådan. Spørgsmålet er, hvorfor han så ikke gør det samme med mine børn,” siger læge Thomas Teglgaard, der jævnligt beder Gud helbrede sine to sønner. –. Foto: Søren Staal.

Han er så dårlig til at være kristen, siger han selv.

Kikser så meget og gør det hele tiden. 41-årige Thomas Teglgaard kunne tage en beslutning lige nu om aldrig at gøre et eller andet mere for så at gøre det lige bagefter. For eksempel love sig selv ikke at spise mere chokolade og så alligevel komme hjem et par nougatstykker rigere. Eksemplet passer meget godt med den varme kop kakao, cafeteriadamen på biblioteket i den nordlige del af København netop har bragt ham. Han kan ikke styre det.

LÆS OGSÅ: Et tårn af overmod

Han er egenrådig, egoistisk, impulsiv, løgnagtig, liderlig, hidsig og hadesyg. Hvad som helst, siger han:

Jeg må bare lægge mig fladt ned på ryggen og sige, ja, det er mig. Og så snakker man om, at man forbedrer sig, men nej. Det er, som det er.

Læge Thomas Teglgaard ville ønske, han kunne være et bedre menneske. I sine teenageår på Amager ved København fik han besked på at gå til andagt dagligt, men det kunne han ikke finde ud af. Og til mødet i sit missionshus i sidste uge, hørte han om alle de synder, man ikke må lave. Men han gør det hele tiden. Om ikke andet, så i hjertet.

Men han glæder sig over, at det heldigvis ikke er det, kristendommen handler om. Ifølge Thomas Teglgaard handler det derimod om at have troen på Gud og kunne bede om, at han vil forbarme sig over en. Og så er det lige meget, hvem man er.

Det samme gør sig gældende i søndagens tekst, hvor Jesus kommer til Jerusalem med sine disciple. Her hører en blind tigger om hans ankomst. Han begynder at råbe og bede Jesus forbarme sig over ham og give ham synet tilbage. Selvom disciplene tysser og truer ad tiggeren, går Jesus hen til ham og giver ham synet tilbage, som han ønsker.

Og ligesom tiggeren får synet tilbage på grund af sin tro, er Thomas Teglgaard ikke i tvivl om, at Gud på samme måde kan helbrede i dag. Han har set ting, læst journaler og været vidne til mirakler, siger han.

Den holdning har dog bragt ham i problemer før. Da det i 2004 kom frem, at den dengang 34-årige læge på Hillerød Sygehus troede på Gud samt dæmoner og dæmonuddrivelser, skabte det røre i både sygehusledelsen og medierne. I et tilfælde spurgte Thomas Teglgaard en patient, som mente, hun var besat af en dæmon og af den grund ville opsøge en medicinmand, om hun ikke hellere ville tale med en præst.

I dag blander han ikke de to ting i sit arbejde på misbrugsklinikken Valmuen i København, hvor han føler sig privilegeret over at arbejde med samfundets laveste. Han ved, det ville starte endnu en syndflod at bruge tro i arbejdet:

Det er ikke nok at sætte gipsvægge op imellem min tro og mit arbejde. Der skal betonmure til. Jeg afholder mig fra at drøfte religiøse emner med brugerne, så der ikke kommer nogen form for tvivl, siger Thomas Teglgaard og tilføjer, at han da gerne så, at han kunne få lov til at integrere det, han tror på, i behandlingen på en god måde.

På hjemmefronten er det dog en anden sag. Her beder Thomas Teglgaard ofte Gud helbrede sine to sønner.

Kort efter balladen i 2004 fandt lægerne ud af, at Thomas Teglgaards to sønner var handicappede.

Den ældste har ADHD og Aspergers syndrom, på hvad Thomas Teglgaard kalder en heftig måde. Men han er stadig stolt og glad for den dreng, siger han og tilføjer, at han klarer det så godt. Det står værre til med Thomas Teglgaards anden søn, som lige er fyldt 10. Han lider af infantil autisme, som er en alvorlig udviklingsforstyrrelse, der gør, at han blandt andet ikke rigtig kan tale.

Han har kun sagt noget, der minder om ordet far få gange og har sjældent set mig i øjnene. Jeg har virkelig, virkelig bedt Gud om at helbrede ham, siger Thomas Teglgaard, som i perioden efter at sønnerne fik stillet diagnosen, valgte at droppe uddannelsen til psykiater og bruge mere tid hjemme. Derfra kunne han arbejde som konsulent og samtidig få mere tid til at skrive bøger.

Spørgsmålet er så, hvorfor Thomas Teglgaards bønner ikke bliver hørt.

Jeg er ikke i tvivl om, at Gud kan gøre en rask uden videre. Som da tiggeren sagde: Davids Søn, forbarm dig over mig, og så blev det sådan. Spørgsmålet er, hvorfor han så ikke gør det samme med mine børn. Nogle gange er der bare ikke gode forklaringer, siger han og tilføjer, at han er sikker på, at Gud ved bedst:

Det er lagt i Guds hånd, og der ligger det trygt og godt. Hvis det skal være anderledes, griber han ind. Men det skal ikke forhindre mig i dagligt at minde Gud om, at der er det her, som er så tungt for mig og min familie, siger han.

Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå. Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi. Da råbte han: Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig! De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: Davids søn, forbarm dig over mig! Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? Han svarede: Herre, at jeg må kunne se. Og Jesus sagde til ham: Bliv seende, din tro har frelst dig. Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

Teksten til fastelavnssøndag. Lukasevangeliet 18, 31-43.