Danske læreres kendskab til kristendom og dansk kulturarv risikerer for fremtiden at bestå af et stort sort hul.
Sådan lyder kritikken, efter at den såkaldte følgegruppe for læreruddannelsen har anbefalet at afskaffe det obligatoriske dannelsesfag kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, KLM, på læreruddannelserne. Kritikken kommer fra både Lærerstuderendes Landskreds, Religionslærerforeningen og Læreruddannelsens Religionslærerforening.
LÆS OGSÅ: Kulturelt dannende fag bør hedde kristendomskundskab
Følgegruppen, som blev nedsat af Undervisningsministeriet ved en reform af læreruddannelsen i 2007, foreslår i en evalueringsrapport at styrke den pædagogiske del af uddannelsen på bekostning af KLM. Dele af faget kan lægges ind under pædagogiske fag, lyder forslaget.
Men forslaget er en skandale, mener formand for Religionslærerforeningen i folkeskolen, John Rydahl.
Det ligner en massakre på faget. Vi risikerer at underminere de grundlæggende forudsætninger for at varetage lærergerningen i folkeskolen, siger han og uddyber:
Kristendom har i den grad indvirket på dansk kultur, og hele vores måde at skrue samfundet sammen på er præget af kristendom. Det bliver til ren overfladebehandling, hvis man lægger faget ind under pædagogik, som de skitserer. Så mister man totalt det, som i folkeskolens formålsparagraf hedder at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur. Både for lærere og elever vil det betyde en dannelsesmæssig forkrøbling.
LÆS OGSÅ: Man gjorde et fag fortræd. Kritikken af KLM er urimelig
Samme bekymring lyder fra de lærerstuderende. Formand for Lærerstuderendes Landskreds, Tobias Holst, siger:
Jeg frygter, at vi får mindre stærke lærere, der kommer ud i folkeskolen uden den religiøse og kulturelle ballast, som kræves for at forstå, hvor vi kommer fra som samfund, og for at forstå og håndtere elevernes meget forskellige religiøse og kulturelle baggrund.
Formanden for følgegruppen for læreruddannelsen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen, deler ikke lærernes bekymring:
Jeg kan godt forstå argumenterne, men vi mener, at vi tilgodeser de kompetencer andre steder i læreruddannelsen. Man har jo også beskæftiget sig med de alment dannende fag på de gymnasiale uddannelser forud for læreruddannelsen. Så jeg er ikke bekymret for, at dannelsesdelen bliver svækket.
Desuden vil kristendom og andre religioner, ideologier og politiske overbevisninger stadig indgå i lærernes uddannelse. Det påpeger medlem af følgegruppen, centerleder ved Hirtshals Skolecenter Søren Christian Jensen. Han mener ikke, at kristendom både skal have plads som obligatorisk grundfag og som tilvalgt linjefag på læreruddannelsen.
Kristendomsfaget har tilkæmpet sig rettigheder, som ingen andre fag har haft, og derfor kunne vi lige så godt tage det opgør, at faget ikke længere skal være grundfag. Vi smider også andre elementer ud eller bunker fag sammen. Det er vi nødt til for at styrke det pædagogiske område, siger han.
Men den forklaring er fordomsfuld, mener formanden for Læreruddannelsens Religionslærerforening, Michael Riis.
Følgegruppen har åbenbart slet ikke forstået, hvad faget egentlig løfter af lærerfaglig dannelse. Faget tvinger blandt andet de lærerstuderende til at reflektere selvkritisk over deres egen kulturelle baggrund. Ser man på folkeskolens formål, bliver det netop en særlig lærerfaglig evne at skulle kunne navigere mellem mange holdninger, siger han.
Følgegruppens rapport evalueres nu på Christiansborg, og Uddannelsesministeriet oplyser, at man må afvente en samlet udmelding fra regeringen inden sommerferien.