Prøv avisen

Mænd gift med kvindelige præster har det svært med deres rolle

Det er svært at være mand til en kvindelig præst, mener lektor. Arkivfoto: Landemodegudstjeneste i Budolfi Kirke i Aalborg. Foto: Henning Bagger Denmark

Mandlige præstekoner må ofte spille andenviolin. Det befinder mange sig ikke godt med

Mange mænd kører træt i at være præstens mand. Hvis de mandlige ægtefæller trækkes med rundt til arrangementer, er det hustruen, hele sognet kender. Mændene er det tynde øl, siger Elmo Due, lektor på Pastoralseminariet i København, om en af de problemstillinger, der berøres af den nye kirkeministerielle rapport: Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012.

Arbejdet med at istandsætte huset, som mange mænd finder stor glæde i, er lukket land for mænd med præster som koner, tilføjer Elmo Due, der også har en mastergrad i konflikthåndtering:

De må end ikke slå et søm i væggen i præsteboligen og må også overlade forhandlinger med håndværkere til ægtefællen.

Alle begrænsningerne tilsammen giver mændene i præstegårdene en birolle i sognelivet.

Det er prins Henrik-syndromet, der gør sig gældende, forklarer Elmo Due.

I forbindelse med rapporten om det psykiske arbejdsmiljø er der foretaget fokusinterviews med præster. Og det fremgår her, at kønsforskelle opleves som et ømfindtligt emne. Men en mandlig præst stak alligevel hovedet i løkken: Jeg har aldrig tænkt på det før, men jeg ville ikke være gift med en præst og bo i en bolig, som nogle andre bestemmer over, og da slet ikke en bolig, som min kones arbejdsgiver bestemmer over, hed det.

Anita Engdahl, også lektor på Pastoralseminariet, mener, at kvindelige præster har nogle vilkår, som mandlige præster ikke oplever i samme grad.

Kvindelige præster er oftest gift med akademikere. Og da rigtig mange kvindelige præster har embede i landsogne, betyder det, at ægtefællen skal pendle. Så om aftenen kan han komme træt hjem efter en arbejdsdag og to timers transport, og så er hustrupræsten på vej ud ad døren til et møde.

LÆS OGSÅ:Kvindelige præster føler sig mere pressede

Eva Holmegaard Larsen, præst i Nødebo Sogn, har redigeret bogen Kvinde, mand, kirke folkekirken og den lille forskel fra 2012.

I den forbindelse blev der foretaget interviews med kvindelige medlemmer af menighedsråd. Og de siger, at de har større omsorg for en mandlig præst. For eksempel tager de ud af bordet, mens den mandlige præst bliver siddende, og der var også eksempler på, at kvindelige menighedsrådsmedlemmer vaskede præstens viskestykker. Men med kvindelige præster forventes det, at de er solidariske med deres eget køn, siger hun.

IfølgeJens Christian Bach Iversen, der er formand for arbejdsmiljøgruppen i Præsteforeningen, kan de kvindelige præsters vanskeligheder skyldes, at deres ægtefælle oplever Prins Henrik-syndromet.

Prins Henrik-syndromet at mandlige præsteægtefæller kan have vanskeligheder ved at indpasse sig i rollen stikker ned i de dybe lag. Det smitter selvfølgelig af på, hvor belastende vores kvindelige kolleger oplever det at få privatliv og arbejdsliv til at nå sammen.

Det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken er generelt blevet bedre. I 2002 viste en undersøgelse, at der var problemer i hvert fjerde sogn, og at kun fængselsvæsenet var en værre arbejdsplads end folkekirken på dette punkt. I dag kan Kirkeministeriets rapport fortælle, at folkekirken som arbejdsplads i høj grad ligner andre arbejdspladser, bortset fra ledelsesformen, der har været omdrejningspunktet i megen kritik af arbejdsmiljøet i folkekirken.

Folkekirkens psykiske arbejdsmiljø