For et par år siden, da Vibeke Bidstrup lige var begyndt som sognepræst ved Grundtvigskirken i København, blev hun interviewet af Alt for damerne.
”Med det blotte øje ligner hun næppe det, de fleste vil forbinde med en præst. Hun er ikke gråhåret, og hendes tøj er moderne. Og så går hun til jobbet med en lyst til at ruske op i det gamle kirkemiljø med en mere moderne tilgang til sit fag,” lød beskrivelsen af den dengang 29-årige præst i magasinet.
I interviewet understregede Vibeke Bidstrup blandt andet, at hun ikke er kristen på den måde, hvor hun er imod sex før ægteskabet.
”Jeg kom ind på det, fordi det er kommet bag på mig, hvor ofte jeg faktisk bliver spurgt til, hvad jeg mener om det,” fortæller Vibeke Bidstrup, der, når hun bliver spurgt, godt kan finde på at svare sarkastisk for at udstille fordommen lidt.
Hun har dog også et mere seriøst svar på, hvad kristen seksualmoral er for hende. For selvom hun ikke ser gode, teologiske argumenter for fuldstændig afholdenhed fra sex uden for ægteskabet, er der alligevel rigtigt og forkert.
”Helt overordnet tror jeg på, at vi skal elske og handle i næstekærlighed, og det gælder også sex. For mig at se handler det om, at vi skal respektere hinanden og hinandens grænser. Vi skal passe på hinanden,” siger Vibeke Bidstrup.
Set i det perspektiv mener hun sådan set også, at der historisk set var gode argumenter for, at sex kun skulle finde sted inden for ægteskabet.
”Det er klart, at ægteskabet tidligere netop var en måde at passe på hinanden på. Personligt tror jeg meget på ægteskabet i en nutidig kontekst, men det er jo ikke på samme måde et socialt sikkerhedsnet, som det for eksempel var, da Bibelen blev skrevet. Dengang tænker jeg blandt andet, det var en måde at sikre kvinden på, som kunne komme i problemer for at blive gravid. Samtidig var det måske også et værn mod seksuelt overførte sygdomme, som kunne sprede sig langt hurtigere,” siger Vibeke Bidstrup.
Hun beskriver sig selv som rundet af det grundtvigske, og siger, at det nok er derfor, hun grundlæggende tror på, at Bibelens budskaber må tænkes ind i den nutidige kontekst, vi befinder os i.
”Jeg ved godt, at man kan finde argumenter hos Paulus, som understøtter synspunktet om, at sex kun hører til i ægteskabet. Men sådan mener jeg ikke, man kan læse Bibelen. Vi mennesker er seksuelle væsner, og derfor mener jeg ikke i dag, at det giver mening, at sex kun skal finde sted inden for et ægteskab. Derfor synes jeg, vi skal tale om, hvordan vi så alligevel kan behandle hinanden med respekt og kærlighed.”
En af dem, der netop trækker på Paulus i sin teologiske argumentation mod sex uden for ægteskabet er Jacob Munk Rosenlund. Han studerer teologi på Menighedsfakultetet og deltager aktivt i debatten om kirkeliv, kristendom, seksualitet og køn. Sidstnævnte er også temaet i hans debut-bog ”En langt bedre vej: En ny retning for debatten om køn og seksualitet”, som blev udgivet i efteråret. For Jacob Munk Rosenlund er der i et hele taget masser af teologiske argumenter for, at sex er noget, der kun bør finde sted mellem to mennesker, som er gift.
”Det begynder jo med Adam og Eva. Fortællingen om dem er ikke bare en deskriptiv forklaring på, hvordan livet opstod, men et idealbillede. Det, at de blev et kød, er et synligt billede på den dybere, åndelige enhed, der er mellem dem. Det er det, Paulus, vender tilbage til, når han siger, at mennesker ikke skal leve i utugt som hedningene,” siger Jacob Munk Rosenlund, der i den grad mener, det er relevant i en nutidig kontekst.
”Jeg synes, sex er kommet til at spille en uheldig rolle i vores samfund. Især i forbindelse med de krænkelsessager, vi har set, er det tydeligt, hvor destruktiv sex kan være. Selvfølgelig er der forskel på krænkelser og samtykkebaseret sex, men også her er det sårbart, og jeg ser nogle problemer, som knytter sig til vores præstationskultur. Vi bedømmer mennesker og vælger dem til og fra på baggrund af, hvor gode de er i sengen. Det er derfor, den kristne pagtstanke er så fin. Den hjælper os med at huske det andet menneske fremfor kun at tænke på vores eget begær og sulten, der skal stilles,” siger Jacob Munk Rosenlund, og tilføjer:
”Den tryghed, der er i det, tror jeg faktisk giver bedre og mere lidenskabelig sex.”
Selvom Alt for damernes læsere måske var overraskede over Vibeke Bidstrups holdning til sex før ægteskabet, er et overvejende liberalt syn på kristen seksualmoral det mest udbredte i folkekirken. Det siger Marie Vejrup Nielsen, der er lektor ved institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i moderne kristendom.
”Det er ikke på den måde noget, vi har tal på, men folkekirken bliver mere og mere mainstream på spørgsmål som dette. Det ser vi ved, at mere konservative miljøer som Indre og Luthersk Mission dels bløder op på deres synspunkter – for eksempel i forhold til kvindelige præster – dels i stigende grad går ud og danner fri- og valgmenigheder, når uenighederne bliver for store – for eksempel på spørgsmål om homoseksuelle vielser,” siger hun.
Inden for frikirkerne trives mange steder et konservativt syn på ægteskabet godt, siger Marie Vejrup Nielsen. For i disse år sker der også bevægelser her, som gør, at det hele kommer til at fremstå mere mudret. Flere og flere unge tiltrækkes i disse år af moderne, globale karismatiske kirker, hvor gudstjenesterne nærmest minder om popkoncerter, men hvor grundtanken fortsat er konservativ – blandt andet i spørgsmålet om sex uden for ægteskabet. Et eksempel på det er den australske Hillsong-kirke, som bare i Danmark har fået flere tusinde fortrinsvis unge medlemmer på ganske få år. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de unge køber hele den konservative pakke, forklarer Marie Vejrup Nielsen.
”Som i resten af samfundet ser vi også her en øget individualisering. Når vi taler med de unge, som kommer i de her karismatiske kirker, formulerer de, at de generelt oplever frihed til at vælge til og fra – såkaldt patchwork-religion. Kort sagt synes de altså godt, de kan se en fed gudstjeneste på Youtube uden samtidig at være tvunget til at mene, at for eksempel homoseksualitet og sex før ægteskabet er en synd.”
Om det betyder, at de konservative kernesynspunkter med tiden vil ændre sig i karismatiske kirker, er ikke let at forudse, siger Marie Vejrup Nielsen.
”På den ene side kan det måske godt gå den vej. For eksempel er der nok ikke rigtig nogen konservative kristne, som vil være imod dans og kortspil i dag, mens det for 100 år siden var en identitetsmarkør i nogle miljøer. På den anden side er modstanden mod eksempelvis sex før ægteskabet, homoseksualitet og kvindelige præster helt klart dominerende i kirken globalt set. Så det er svært at sige, men det er noget, vi følger tæt.”