Efter flere klager: Må præster have seksuel kontakt til menigheden?

To præster har i denne uge været i vælten på grund af uønskede seksuelle tilnærmelser til kvinder. Men hvad må præster? Og hvor går grænsen mellem præstens privatliv og vedkommendes professionelle virke? Statens lovgivningen og folkekirken giver forskellige svar

Selvom præster i sager om seksuelle krænkelser potentielt kan klare frisag ved domstolene som følge af straffeloven, gør det samme sig ikke nødvendigvis gældende, når det kommer til folkekirkens egen vurdering af sagen.
Selvom præster i sager om seksuelle krænkelser potentielt kan klare frisag ved domstolene som følge af straffeloven, gør det samme sig ikke nødvendigvis gældende, når det kommer til folkekirkens egen vurdering af sagen. Foto: DNK.PHOTO/Unsplash

Den seneste uge har budt på flere MeToo-sager i dansk kirkeliv. Som Kristeligt Dagblad i går kunne berette, har fem kvinder sendt en klage til Københavns Stift, hvor de anklager den kendte præst og politiker Flemming Pless for seksuelt krænkende adfærd og embedsmisbrug. Og mandag aften blev DR-seere i dokumentaren ”Misbrugt i frikirken” præsenteret for en aarhusiansk præst, der af syv tidligere medlemmer i den frikirke, hvor præsten arbejder, beskyldes for at have manipuleret og seksuelt udnyttet kvinderne gennem en årrække. Sidstnævnte har medført, at flere kirkelige aktører nu har opfordret Folketingets politikere til at ændre loven. De mener nemlig, at præster bør sidestilles i lovgivningen med blandt andre psykologer, læger og fængselsbetjente, der kan dømmes for at have misbrugt deres position til at opnå samleje.

Som reglerne er i dag, er præster i sager om krænkelser, manipulation eller udnyttelse ikke omfattet nogen særlig lovgivning på samme vis som personer i disse embeder, fortæller Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet. I sådanne tilfælde kan præster kun tiltales og dømmes ved domstolene på lige fod med alle andre danskere.

”Religiøse overhoveder går ikke ind under de love, og der findes juridisk ikke nogen særlige præsteregler. Det vil sige: så længe der ikke er tale om voldtægt, så længe man ikke har narret partneren til at tro, man er en anden, og så længe parterne er over 18 år, så vil det ikke være strafbart,” forklarer han.

I retlig forstand vil det i sidste ende komme an på, om der er sket en seksuel krænkelse eller et overgreb.

”Ofte vil spørgsmålet derfor være: Har de pågældende samtykket? Det vil sige, har de været over 15 år, og har de været ved deres fulde fem? Har man sex med nogen, som ikke har samtykket, er det strafbart. Men hvis der er samtykke, er det som udgangspunkt ikke strafbart,” siger han.

Men selvom præster i sager om seksuelle krænkelser potentielt kan klare frisag ved domstolene som følge af straffeloven, gør det samme sig ikke nødvendigvis gældende, når det kommer til folkekirkens egen vurdering af sagen. Det fortæller Kristine Garde, der er retsteolog. Når anklager mod præster lander på de danske biskoppers skriveborde, kommer folkekirkens såkaldte dekorumregler nemlig i spil. De er sat i verden for at sikre, at præster opfører sig på en anstændig måde, der ikke skader udførelsen af deres embede. Og regelsættet står ved magt, selv hvis præsten frifindes for tiltale ved de danske domstole.

”Selvom præsten juridisk ikke gør noget forkert ved at indlede forhold til nogen, som han møder via sit arbejde, kan han inden for folkekirken alligevel få et voldsomt problem. Det skal nemlig være sådan, at en hvilken som helst kvinde, som eksempelvis kommer til sjælesorgssamtaler, skal kunne forvente, at præsten ikke lægger an på hende. Det er udgangspunktet for dekorumreglerne,” siger Kristine Garde.

I praksis vil det dog ofte være op til fortolkning, hvornår reglerne er brudt, og hvor groft et brud der i så fald er tale om. Det er biskoppen over den anklagede præsts stift, som ud fra dekorumreglerne vurderer, hvor grov sagen er, og hvor alvorlig en potentiel sanktion skal være. Det kunne være en irettesættelse eller en advarsel. Og lyder konklusionen, at sagen er for grov eller omfangsrig til, at den kan håndteres inden for biskoppens sanktionsområde, skal sagen overgå til Kirkeministeriet. Det er nemlig kun ministeriet, der kan tage stilling til, om den pågældende præst i yderste tilfælde bør afskediges.

”Dekorum-reglerne er et elastisk begreb, fordi det beror på en vurdering og ændrer sig med tiden,” tilføjer Kristine Garde. Ifølge hende er de seneste års fokus på MeToo-bevægelsen et eksempel på, hvordan tolkningen af reglerne ofte påvirkes af samtiden.

”De mandlige præster har fået ændret deres arbejdsvilkår i kølvandet på MeToo. De har ikke samme frihed længere og skal i dag være overordentligt påpasselige med ikke at komme i klemme med dekorumkravet. De skal i højere grad passe på med at indlede romantiske forhold til kvinder i menigheden, for i dag vurderer man det som et stærkere dekorumbrud, end man har gjort tidligere.”

Frikirkepræster er ikke underlagt de dekorumregler, der gælder folkekirkepræster, og virker derfor under statens lovgivning på dette område.