Efter flere klager: Må præster have seksuel kontakt til menigheden?

To præster har i denne uge været i vælten på grund af uønskede seksuelle tilnærmelser til kvinder. Men hvad må præster? Og hvor går grænsen mellem præstens privatliv og vedkommendes professionelle virke? Statens lovgivningen og folkekirken giver forskellige svar

Selvom præster i sager om seksuelle krænkelser potentielt kan klare frisag ved domstolene som følge af straffeloven, gør det samme sig ikke nødvendigvis gældende, når det kommer til folkekirkens egen vurdering af sagen.
Selvom præster i sager om seksuelle krænkelser potentielt kan klare frisag ved domstolene som følge af straffeloven, gør det samme sig ikke nødvendigvis gældende, når det kommer til folkekirkens egen vurdering af sagen. Foto: DNK.PHOTO/Unsplash

Den seneste uge har budt på flere MeToo-sager i dansk kirkeliv. Som Kristeligt Dagblad i går kunne berette, har fem kvinder sendt en klage til Københavns Stift, hvor de anklager den kendte præst og politiker Flemming Pless for seksuelt krænkende adfærd og embedsmisbrug. Og mandag aften blev DR-seere i dokumentaren ”Misbrugt i frikirken” præsenteret for en aarhusiansk præst, der af syv tidligere medlemmer i den frikirke, hvor præsten arbejder, beskyldes for at have manipuleret og seksuelt udnyttet kvinderne gennem en årrække. Sidstnævnte har medført, at flere kirkelige aktører nu har opfordret Folketingets politikere til at ændre loven. De mener nemlig, at præster bør sidestilles i lovgivningen med blandt andre psykologer, læger og fængselsbetjente, der kan dømmes for at have misbrugt deres position til at opnå samleje.

Artiklen fortsætter under annoncen