Indre Missions generalsekretær: Måske fordomme om missionsfolk ikke så stort et problem

Indre Missions omdømme i den brede befolkning har fået flere til at forslå et navneskifte. Men problemet med fordommene er lidt overdrevne, siger generalsekretær før bevægelsens årsmøde i Skive i dag

Generalsekretær i Indre Mission Jens Medom Madsen tror ikke, at bevægelsens omdømme er så galt, at det hæmmer muligheden for at drive mission. På billedet ses Indre Missions formand Christian Langer til teltmøde i Indre Missions Samfund.
Generalsekretær i Indre Mission Jens Medom Madsen tror ikke, at bevægelsens omdømme er så galt, at det hæmmer muligheden for at drive mission. På billedet ses Indre Missions formand Christian Langer til teltmøde i Indre Missions Samfund. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix.

Når Indre Mission i dag holder årsmøde i Skive, vil et af dagens oplæg handle om, hvordan man kan åbne dialogen med fordomsfulde mennesker. Fordommene har generet den snart 160-årige vækkelsesbevægelse i mange år, og emnet var også et hovedtema på årsmødet for to år siden.

Det har ærgret dele af bevægelsen så meget, at det gennem de senere år flere gange er blevet foreslået at skifte navn. Mange forbinder simpelthen navnet Indre Mission med en flok livsfornægtere, der afskyr glæde og fest og tiljubler alvor og afholdenhed i alle former, har argumentet lydt. Men måske er problemet med fordomme slet ikke så stort igen, siger generalsekretær i Indre Mission Jens Medom Madsen. I hvert fald tror han, at fordommene så småt er på retur.

”Vi har tidligere talt om, at det er irriterende, at folk tror, at Indre Mission er et sted uden fest og glæde. Men det er ikke noget, vi har lagt en strategi for at gøre op med. Jeg tror i virkeligheden, at fordommene er meget færre i den yngre del af befolkningen, og jeg tror, at det har hjulpet os, at der i de seneste år har været nogle kærlige portrætter af os i tv-programmer på blandt andet DR,” siger Jens Medom Madsen med henvisning til udsendelserne ”Indefra” med Anders Agger og dokumentaren ”Jesus’ Unge Soldater” på DR 3.

Derfor tror han heller ikke, at Indre Missions omdømme er nogen hindring for bevægelsens evne til at drive mission.

”Jeg tror ikke, det er noget stort problem. Men det er selvfølgelig bare min fornemmelse. Jeg kan konstatere, at en stor procentdel af de unge mennesker i vores ungdomsarbejde kommer fra hjem uden stærk kirkelig tilknytning. Det må i mine øjne tyde på, at problemet med fordomme er lidt overdrevne. I hvert fald hos den yngre del af befolkningen,” siger han.

Indre Mission har altså ikke en strategi for at arbejde med fordomme om bevægelsen og vælger heller ikke sager at debattere i offentligheden ud fra, hvad der er de mest populære synspunkter i befolkningen. Bevægelsen har for eksempel siden i sommer brugt kræfter på at kritisere et moderne og såkaldt normkritisk syn på køn og seksualitet, som ifølge Indre Mission har vundet frem. Det har ført til udgivelsen af et nyt undervisningsmateriale til seksualundervisning, hvor der blandt andet tales for, at der kun er to køn.

”Hvis vi virkelig var optagede af at nedbryde fordomme, var vi nok ikke gået ind i den kamp. Men vi vil gerne forsvare retten til at have et klassisk syn på køn og seksualitet. Og så tror jeg egentlig, at der er ret bred opbakning til vores position i den her debat om, hvorvidt der er to køn eller flere,” siger Jens Medom Madsen.

Ikke desto mindre ønsker Indre Mission at været synlig i den offentlige debat. Det var en af grundene til, at formand Hans-Ole Bækgaard blev ansat på fuldtid i februar. Desuden er Indre Mission del af det tværreligiøse forum Resam (Religion og Samfund), som lige har blandet sig i valgkampen med et budskab om, at klimaet er den vigtigste dagsorden forud for de kommende valg. Men man lægger ikke vægt på at præge den offentlige debat på en måde, så man gør op med de fordomme, der generer dele af bevægelsen.

Kristendemokraterne har held med at lægge vægt på andre emner end de kontroversielle som seksualitet og abort i denne valgkamp. Har I overvejet at kopiere deres strategi og tale om mere folkeligt populære sager?

”Vi kunne selvfølgelig godt være mere tydelige om det sociale og diakonale arbejde, vi laver. Men igen – vi er mere interesserede i, hvad der bliver gjort, end hvad der bliver fortalt om os.”