Prøv avisen

Madsens mirakel

Johnny Madsen er gift med en billedkunstner og maler selv. Som hans tekster er Madsens billeder eksplosive, ekspressionistiske og farverige. For sangeren er der en tæt forbindelse mellem kunsten og det religiøse. Kunsten kan bringe os en smule tættere på Gud, mener han. (Foto: Claus Fisker/Scanpix)

SPRITKØRSEL OG NY CD: -- Jeg er lykkelig over at være i live, siger sangeren og musikeren Johnny Madsen, for hvem titlen på hans nye cd -- "Madsen på den anden side" -- var tæt på at blive aktuel på en helt anden måde end oprindelig tænkt

Madsen går i plettet malertøj i Galleri Ultramarin og rydder op i nogle af sine store, farvemættede og eksplosive lærreder. Sammen med hustruen, Margit Enggård Poulsen, som er billedkunstner

– uddannet på Det Fynske Kunst-akademi – har han de seneste otte år haft galleri ved siden af bopælen på Fanø, og sangeren og musikeren med de krøllede, originale tekster har de seneste år også gjort sig bemærket med sine billeder på udstillinger hist og pist. Besøget denne formiddag på Fanø – hvor det er lige ved at være uden for sæsonen med kun enkelte tilbageblevne tyske turister i Hovedgaden – er dog affødt af Johnny Madsens sidste nye cd-udspil, hvis titel har været uhyggelig tæt på at blive aktuel på en helt anden måde end oprindelig tænkt.

"Madsen på den anden side", hedder den, og det er Madsen selv, der galgenhumoristisk – uden at man derved skal overse alvoren bag humoren – knytter forbindelsen til den aften, hvor han var tæt på at blive slået ihjel, da han med sin bil forulykkede på motorvejsstrækningen mellem Vejen og Esbjerg. De havde festet for færdiggørelsen af cd-projektet i Lundgaard-studiet i Vejen, Madsen havde drukket en flaske vin og drønede afsted med en promille på 1,4. Uheldet skete, da han på mobiltelefonen ville ringe hjem for at fortælle, at han kom med den sidste færge.

Spritkørslen koster ham kørekortet i et år og en stor bøde, og Johnny Madsen har offentligt erkendt sin dumhed og fortrydelse. Denne formiddag sidder han med et glas vand og fortæller, at det kom bag på ham, at promillen var så høj.

– Det var jo ikke sådan, at jeg væltede ned i bilen, understreger han og tilføjer, at han endnu ikke har fundet ud af, hvad man kan udlede af uheldet – ud over, at "man stort set ikke kan køre på andet end en danskvand eller en lys øl". Men måske er han klogere om et par år. I hvert fald har han den opfattelse, at vi her i livet skal lære af de ting, der sker.

Johnny Madsen slap mirakuløst fra uheldet med livet i behold og uden alvorlige skader. At det virkelig var noget af et mirakel, har han ikke svært ved at indrømme.

– Jeg kunne lige så godt være slået ihjel, så jeg er lykkelig over at være i live. Jeg er glad for livet og har altid været det, og når sådan noget sker, minder det jo én om, at der kun skal et splitsekund til for at træde ud af det. Et eller andet sted er det jo også det, der gør os mennesker vanvittige

– den tanke, at den eneste fremtid vi har, er en total forrådnelse. Det gør tingene lidt meningsløse, hvis man ikke har andet at holde sig til.

Det har den 53-årige sanger imidlertid. Selv om han voksede op i en familie, der tilhørte den ikke-missionske del af Thyborøn, så bad de fadervor derhjemme, og Johnny Madsen husker, hvordan han som dreng, en dag hvor han sammen med sin bedstemor var på stranden og ledte efter rav, så ud over havet og fik "det store look", som han aldrig siden har glemt – et øjebliks næsten kosmiske forståelse af sammenhængen mellem liv og død, timelighed og evighed.

– Jeg tror på, at Gud har lagt et religiøst instinkt i os allesammen. Mennesket har så den frie vilje til at gøre brug af det eller lade det ligge. Der er jo mennesker, der vader igennem tilværelsen uden at have nogen forbindelse med Gud eller det religiøse, og alligevel lever ganske udmærket, akkurat ligesom nogen kan leve udmærket uden kunst. På den anden side er det nok de færreste mennesker, der ikke kommer ud for oplevelser i deres liv, hvor de må begynde at undre sig over den mangfoldighed, som tilværelsen er, og kan den virkelig være skabt ved, at to meteorer er stødt sammen eller andre tilfældigheder?

Hvis mennesker ikke har brug for Gud i deres hverdag, hvis tingene ellers kører, så er der ingen grund til unødigt at ulejlige Vorherre, mener Johnny Madsen.

– Når man læser i sin bibel, så ser man jo, at kristendommen er der, hvor folk er helt nede og ikke rigtig kan rejse sig selv op. Den er dem, der beder om hjælp. Jeg har skrevet en sang om det engang, "Tag mig med", hvor et menneske siger: Nu kan jeg ikke mere, hjælp mig, tag mig med!

På den måde kan man godt betragte Gud som en kærlighedens helle i tilværelsen, en helle at ty til, ligesom når man i "Matador" har brug for en helle efter at være strøget forbi de dyre hoteller på Frederiksberg og Rådhuspladsen.

– Det synes jeg er helt legitimt, at have det med Gud på den måde. Der er alligevel ingen, der ved at dyrke Vorherre kan gøre sig fortjent til at komme i Himmeriget. Luther sagde jo, at hver eneste gang jeg forsøger at stille mig til over for Vorherre, så begår jeg en egoistisk handling, for så forsøger jeg at frelse mig selv, og dermed bruger jeg måske min næste til at frelse mig selv på.

Spørgsmålet om Gud har altid delt mennesker, tilføjer Madsen.

– Du kan ikke intellektuelt regne dig frem til, om der eksisterer en Gud eller ej. Det er også derfor, det hedder, at man kan tro på Gud, for man kan ikke vide Gud. Når folk påstår, at de ved, at Gud eksisterer, så har de jo gjort sig næsten lige så kloge som Gud. Så tror de dybest set mere på deres egen menneskelige storhed, og evne til at opfatte og vurdere, fremfor Gud. Selv synes jeg, at alene tanken om at Poul Nyrup, min nabo og jeg selv skulle være de klogeste i universet, er bekymrende. For så ville vi være ilde stedt.

Johnny Madsen har altid beskæftiget sig med livets og dødens store spørgsmål og gør det også i flere af teksterne til de 12 sange på den nye cd, der rundes af med en 13. i bonus, Grundtvig-salmen "Nu falmer skoven trindt om land". Ligesom den er de øvrige sange ikke nye, men et udvalg af Madsens bedste ballader i smukke nyindspilninger med makkeren Knud Møllers poetiske guitarspil. Med pladen vil Johnny Madsen gerne understrege den side af sig selv, der går et par spadestik dybere end "Færgemanden" og andre populære Madsen-hits. Blandt udvalget er hymnen "Den rejsendes dag" – som det var ved at blive for ham den aften på motorvejen. Det er en sang om de modsatrettede følelser – sorgen og glæden, når vi skal herfra, for på trods af basuner, så er "der lang vej tilbage, selv om vejen er kort."

– For det er jo en alvorlig sag at miste livet. Grundtvig blev en gammel mand, og han elskede livet og var bange for at forlade det. Det tror jeg gælder os allesammen. Uanset hvor troende folk er, så holder de jo af det liv, som blev givet dem.

Et liv, hvor vi en klar stjerneaften kan gå ud og kigge op på den blinkende himmel og derved måske finde det rette balancepunkt.

– Når man står og kigger op imod en stjerne, så bliver man lille og ydmyg i universet, forklarer Madsen sin lille historie. På den anden side er man stor, for det er mig, der står og kigger op på stjernen. Det vil sige: Der er noget, der er større end dig, men alligevel er du noget unikt. I vores liv skal vi prøve at finde balancen mellem de yderpunkter, tror jeg. En balance, hvor vi trives med hinanden.

Livet er en gave, og den forpligter, tilføjes det:

– Vi får jo at vide, at vi skal elske vores næste som os selv. Det vil sige, at du skal elske dig selv først, altså være taknemmelig for det udseende og liv du har, for det er nu engang den gave, du har fået fra Vorherre, og starter man med at hade den gave, så har man ikke overskud til at elske sin næste.

For Johnny Madsen er der en tæt forbindelse mellem kunsten og det religiøse. Kunsten kan bringe os en smule tættere på Gud, mener han.

– Jeg siger ikke dermed, at der er noget guddommeligt over kunstnere, men kunst – altså det der virkelig er kunst og ikke blot gode billeder og dygtigt håndværk – bringer os i en tilstand, hvor vi sættes i et rum, som jeg vil kalde religiøst. Det er i hvert fald det, der har bragt mig nærmere Gud. Når jeg skriver mine sange, kan jeg opleve øjeblikke, hvor jeg

bliver ført over i et rum til noget der er meget større end den normale tilstand. Når vi hører Bachs Brandenburg-koncerter eller Händels Juleoratorium, nærmer vi os jo også en eller anden storhed.

steens@kristeligt-dagblad.dk

$CLASS=rubfakta$JOHNNY MADSEN

Født 1951 i Thyborøn. Begyndte sin musikalske karriere i lokale bands i Thyborøn/Lemvig-området. Midt i 1970'erne medlem af spillemandsgruppen Rumlekvadrillen. Siden medlem af bluegrass-ensemblet La Porta Band.

Debuterede under eget navn i 1982 med pladen "De tørre er de best ... men våde er de flest". Har siden udgivet i alt 15 cd'ere og en enkelt dvd.

Omkring 50 af de i alt cirka 200 sange, Johnny Madsen har skrevet, er ballader. Et udvalg af dem er nyindspillet på "Madsen på den anden side": Dans Amigo, Den Rejsendes Dag, Get Along, Vinden Vender, Hjemad, Jenny, Akvariefisk, Sølver Bue, Sergei og Johnny, Snedkertøsen, Billy og Villy, Glasmanden, og – som bonus – Grundt-vigs "Nu falmer skoven trindt om land".

Hans faste band omfatter guitaristen Knud Møller, trommeslageren Henrik From og bassisten Niels "Nello" Mogensen.

Johnny Madsen er i øjeblikket sammen med Knud Møller og Henrik From på en akustisk turné rundt i Danmark.

Gift med billedkunstneren Margit Enggård Poulsen, med hvem han har sønnen Rasmus, der er 24 år og også musiker. Familien har de sidste 20 år boet på Fanø.