Det var en begivenhedsrig weekend i Aarhus-bydelen Gellerup, som man har kunnet erfare på sociale medier. Først dukkede en video op af unge mænd, hængende ud af biler, der kørte dyttende gennem gaderne og afspillede arabisk musik ud af en højttaler.
Senere kom en video – angiveligt af samme flok mænd – ved en parkeringsplads tæt på Gellerup Kirke, hvor højttaleren nu afspillede kald til bøn. Senere endnu dukkede et billede op af 12 mænd, der havde fælles bøn på samme parkeringsplads, og søndag aften kom så en video fra samme sted, hvor flere end 30 var samlet til offentlig bøn.
Alt dette angiveligt som en reaktion på endnu en aktion lørdag morgen. Her havde aktivister fra den islamkritiske organisation Generation Identitær hejst et banner på en bygning med påskriften ”Stop bønnekald!” med henvisning til sagen om den lokale Fredens Moské, der i begyndelsen af coronakrisen kaldte til bøn via en højttaler ud over bydelen.
Fredens Moské i Gellerup har imidlertid ikke haft noget med weekendens optøjer at gøre. Det oplyser moskéen i en besked til Kristeligt Dagblad, hvor man i øvrigt fordømmer billederne af den store flok mænd, som er samlet for at bede på trods af forsamlingsforbuddet.
”Vi vil på det kraftigste opfordre alle til at indordne sig under de regler og retningslinjer, der er udstukket af Sundhedsstyrelsen om ikke at forsamles mere end 10, og at holde afstand til hinanden.”
Og der er efter alt at dømme ikke tale om en aktion fra et etableret muslimsk miljø, vurderer socialrådgiver og konservativ folketingskandidat Ali Aminali. Han har skrevet debatbogen om integration ”Alis danmarkshistorie” og har selv boet mange år i Aarhus, hvor han har arbejdet i boligområder som Gellerup.
”Det er mit indtryk, at det er nogle lokale unge mænd, som har reageret på aktionen fra Generation Identitær og tænkt, at det vil de ikke finde sig i. De vil vise, at det er deres område, og nu vil de værne om og beskytte Gellerup. Det er ikke første gang, at nogle unge mænd laver sådan en semi-magtdemonstration på vegne af lokalmiljøet i Gellerup. Denne gang bruger de bønnekaldet, fordi islam er en stærk identitetsmarkør for dem,” siger han.
Derfor skal man ifølge Ali Aminali ikke tro, at de unge mænd på videoerne har haft bønnekald i det offentlige rum som nogen mærkesag i længere tid.
”Det har nok ikke fyldt så meget hos dem, før Generation Identitær hængte det banner op samme morgen. Lad mig slå fast: Adfærden fra denne gruppe unge er idiotisk og skadelig, fordi den er aggressiv og negativ. Men at tro, at dette er en islamisk magtdemonstration, er forkert. Der findes masser af problemer med grupper, der kæmper for udbredelse af islamisme i disse boligområder. Man forkludrer bare debatten, hvis man mener, at alt negativt er et bevis på tiltagende islamisme,” siger han.
Men man skal ikke tale konflikten om bønnekald ned, selvom weekendens aktion i Gellerup formentlig ikke var sanktioneret af et muslimsk trossamfund, mener debattøren Christian Marcussen, der er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter, som rådgiver udlændinge- og integrationsministeren. Ifølge ham er bønnekald i det offentlige rum en kultur- og magtkamp, der finder sted, uanset om det er gadens lømler eller fromme imamer, der står bag.
”Uanset hvor vidende disse unge mænd i Gellerup er om islam, ændrer det ikke ved, at de ser sig selv som muslimer og mener, at de skal forsvare islam mod – i gåseøjne – angreb. På den måde er det en magtkamp, fordi de reagerer mod en aktion mod bønnekald ved at insistere på højlydt at kalde til bøn,” siger han.
Bønnekald er en del af en større debat om islams synlige rolle i samfundet. Debatten har tidligere gået på blandt andet burka, minareter og halalkød i køledisken. Ifølge Christian Marcussen er netop bønnekald dog den mest ekstreme manifestation af religionen i det offentlige rum.
”Det er en meget dominerende form for tilkendegivelse af islams tilstedeværelse. Der er en enorm symbolik i bønnekaldet, som jeg ikke bryder mig om, fordi det historisk har vidnet om, at islam har sejret, når dette kald har lydt ud over byen,” siger han.
Islamforskeren Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet har set videoerne og vurderer, at der er tale om bønnekald ved højttaleren fra parkeringspladsen ved Gellerup Kirke. Han har fulgt med i de seneste debatter om bønnekald i Danmark, men ifølge ham er modviljen mod bønnekald i det offentlige rum så stor i den vestlige verden, at de fleste moskéer generelt vil afholde sig fra at gøre det.
”Langt de fleste muslimske trossamfund i Vesten har vurderet, at det vil være kontraproduktivt at kalde til bøn i det offentlige rum i forhold til samfundets reaktion. Derfor vælger de at nøjes med at kalde til bøn inden for moskéens fire vægge frem for i det offentlige rum. Der har også været eksempler på moskéer, der kalder til bøn ud i bybilledet i Vesten, men det er undtagelsen frem for reglen,” siger han.