Den store Jomfru Mariamosaik, som stammer fra det niende århundrede, er blandt de mosaikker, som flere frygter, dækkes til, når den tidligere katedral Hagia Sophia i den tyrkiske by Istanbul fremover får status som en moské.
Jomfru Maria-mosaikken findes i Hagia Sophias apsis – rundingen i én af bygningens ender – og viser i gyldne og blå farver Jesus siddende på sin moders skød.
Fredag i sidste uge erklærede det tyrkiske statsråd, at det var ulovligt, da Mustafa Kemal Atatürk – grundlæggeren af den moderne tyrkiske republik – i 1934 besluttede at gøre Hagia Sophia til et museum. Det betyder, at den historiske bygning nu igen bliver til en moské, som den var i knap 500 år før 1934. Det skaber et problem for ikke blot Jomfru Maria-mosaikken, men for alle Hagia Sophias andre kristne mosaikker, da den tyrkiske regering har sagt, at de skal dækkes til, når Hagia Sophia skal bruges som moské.
Frygten for, at de mange århundreder gamle mosaikker dækkes til, sidder i Anne-Mette Gravgaard. Hun er præst og kunsthistoriker og har blandt andet forsket og været lektor i byzantinsk kunst og kultur ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Hun mener, at det kunsthistorisk set vil være katastrofalt, hvis det sker.
”Ved den beslutning slettes først og fremmest den ikke-religiøse stat, som Atatürk skabte. Men hvis mosaikkerne bliver dækket til, så sletter man også kulturhistorien og vidunderlig kristen kunst. En del af Tyrkiets historie vil faktisk blive fjernet,” siger Anne-Mette Gravgaard.
Hun har selv besøgt Hagia Sophia mange gange og holder meget af den førnævnte mosaik af Jesus på Jomfru Marias skød. Det er bygningens ældste mosaik, og Anne-Mette Gravgaard beskriver den som den ”dejligste”. Den blev til i en tid, hvor det blev diskuteret, om man måtte afbilde Gud og Jesus i Det Byzantinske Rige i 700- og 800-tallet. I 843 besluttede man dog endeligt, at man godt kunne skabe billeder af Gud, fordi Gud selv viste sig gennem et menneske i Jesu skikkelse. Anne-Mette Gravgaard mener, at mosaikken fortæller den centrale historie om, hvem Jesus var.
”Mosaikken er indbegrebet af den hellige visdom, som faktisk er det, Hagia Sophia betyder,” siger Anne-Mette Gravgaard og fortsætter:
”Oppe i den øverste del af Hagia Sophia er der også en mosaik, som jeg vil fremhæve. Det er en aldeles fremragende én, som fremstiller Jesus i midten med Johannes Døberen og Jomfru Maria i bøn på hver side. Denne del af Hagia Sophia kunne typisk blive brugt som kvindeafdeling, når Hagia Sophia skal bruges som moské. Derfor er det også svært at forestille sig, at denne mosaik ikke også skal dækkes til.”
En talsmand for præsident Recep Tayyip Erdogans parti, AKP, fastslog i går, at kristne genstande og ikoner tildækkes eller skjules med laser under selve den muslimske bøn. Diyanet, Tyrkiets religiøse myndighed, sagde, at alle må besøge bygningen, når der ikke er muslimsk bøn. Det er der fem gange om dagen.