For 34 år siden gik det op for Véronique, hvad hun ville med sit liv. Hun ville tjene Gud. Derfor opsøgte hun en række religiøse fællesskaber i Frankrig, men på grund af katolsk kirkeret og klosterregler, der nægter mennesker med psykiske handicap adgang til det religiøse liv, blev hun mødt af nej flere gang. Véronique er nemlig født med Downs syndrom.
Line befandt sig på en spirituel rejse. Hun havde planer om, at hun skulle arbejde med børn. Men da Line mødte Véronique med Downs syndrom, ændrede hendes planer hurtigt karakter.
”Jeg var nødt til at hjælpe hende med at realisere sit kald,” fortæller hun til Vatican News.
Det var sådan, ”Lammets små disciple” opstod. I dag er hun kendt som Moder Line.
Line og Véronique blev de første to medlemmer af det centralfranske nonnefællesskab ”Lammets små disciple”, der har en særlig hengivenhed over for helgenerne Benedikt af Nurcia og Thérèse af Lisieux.
Senere fik de selskab af en anden pige med Downs syndrom, og i 1990 opnåede de med støtte fra den fremtidige kardinal og ærkebiskop af Tours, Jean Honoré (1920-2013), status af officiel lægmandsorganisation i den katolske kirke. Deres nonnefællesskab vokser fortsat, så i 1995 flyttede de til Le Blanc, en lille by med omkring 6500 indbyggere.
Her tog ærkebiskop Pierre Plateau (1924-2018) varmt imod dem. Det var især takket være hans holdning til mennesker med Downs syndrom, at Line og Véronique i 1999 fik godkendt deres nonnefællesskab.
Véronique fortæller, at det var hendes livs største glæde, da hun i 2009 aflagde sine evige løfter og blev Jesu brud.
”Jeg har prøvet at lære Jesus at kende ved at læse Bibelen og evangeliet. Jeg blev født med handicappet Downs syndrom. Jeg er glad. Jeg elsker livet. Jeg beder, men jeg er trist på vegne af de børn med Downs syndrom, som ikke vil føle den samme livsglæde, som jeg gør,” siger hun til Vatican News.
I dag omfatter ” Lammets små disciple” i alt 10 nonner, hvoraf de 8 lever med Downs syndrom. Moder Line fortæller, at hun oplever stor spirituel styrke i sine søstre med Downs syndrom.
”Deres sjæle er ikke handicappede. Tværtimod er de tættere på Gud. De kommunikerer lettere med ham. De andre søstre i samfundet beundrer deres evne til at tilgive og tilskynde deres søstre ved at finde den rigtige sætning fra Bibelen, som giver mening til dagen,” siger hun.
Moder Line håber, at det lille nonnefællesskab fremover vil vokse sig endnu større. De kunne nemlig godt bruge flere hænder til at støtte de otte nonner, der har særlige behov. Og bortset fra de rent fysiske udfordringer passer livet som nonne godt til de otte nonner med Downs syndrom, fortæller hun.
”Det kontemplative liv giver dem mulighed for at leve i deres eget tempo. For mennesker med Downs syndrom er ændringer vanskelige, men når livet er regelmæssigt, klarer de sig godt,” siger Moder Line. Den regelmæssige hverdag går konkret med pasning af en have med medicinske planter, værksteder for vævning og keramik og messe hver tirsdag.
I en verden, hvor der somme tider ikke synes at være noget sted for mennesker med Downs syndrom, skaber søstrenes evne til at elske og være tæt på Herren overraskende frugter, fortæller Moder Line.
”De bringer glæde til samfundet, og frem for alt bringer de kærlighed til verden. En verden, der har så meget brug for det,” siger hun til Vatican News.