Kan man ifølge loven henvise til sin religiøse overbevisning, hvis man som kontanthjælpsmodtager afviser et job?
Umiddelbart er svaret nej. Reglerne siger, at man kan afvise et job, hvis man har en rimelig og gyldig grund. Men religiøse årsager tæller sjældent med i den kategori, siger Bent Greve, der er professor i arbejdsmarked på Roskilde Universitet.
”En rimelig og gyldig grund kan være, at man har rygproblemer og derfor ikke kan arbejde i et fysisk krævende job. Men som udgangspunkt kan man ikke bruge religion som argument,” siger han.
Spørgsmålet kommer, efter at Kristeligt Dagblad i fredags kunne fortælle, at flere jobs er haram – altså syndige – for muslimer. Det kan blandt andet være jobs, hvor man skal arbejde med svinekød og alkohol. I dag er det dog ifølge Bent Greve blevet sådan, at man skal tage ethvert job på ethvert tidspunkt. Det kommer blandt andet som en konsekvens af, at reglerne gradvist er blevet strammere, siger han.
”Grænserne har rykket sig. I forhold til dagpenge- og kontanthjælpssystemet er der meget stramme regler for, hvad man kan kræve,” siger han.
Selvom man som udgangspunkt ikke kan bruge religionen som afvisningsgrund, er virkeligheden dog mere nuanceret, mener chefkonsulent hos Center for Beskæftigelse i KL Brian Siggaard. Der kan i nogle situationer blive taget hensyn til religionen.
”Hvis en kontanthjælpsmodtager er helt firkantet i sin holdning, kan man pålægge denne et bestemt arbejde eller praktik. I praksis indgår man dog en dialog og tager personlige hensyn med i overvejelserne, hvis ellers personen søger aktivt. Vil kontantshjælpsmodtageren helst ikke arbejde på for eksempel et slagteri af religiøse årsager, kan man ofte godt finde ud af det,” siger han.
Der er ifølge ham ikke tale om et større problem.
”Der er ikke nogen større gruppe, der påberåber sig religiøse krav. Selvfølgelig er der flere enkeltsager nu end for 20 år siden, men alt i alt er det ikke noget, der fylder meget,” siger han.
Et problem kan der dog ligge i, at reglerne ikke er specifikt formuleret. Der er ikke sat grænser for, hvornår noget er en gyldig grund, og det skaber en gråzone, mener Bent Greve.
”Der skal være en meget god grund, hvis man skal angive religiøse årsager som argument, men grænsen er ikke defineret,” siger han.
Der er dog ifølge Brian Siggaard ikke behov for klarere regler.
”Der er ofte tale om enkeltsagsproblematikker, som godt kan være svære at håndtere lokalt i jobcenteret, men vi mener ikke, at der er behov for flere regler på området.”