Grundtvigsk Forum: Man kan ikke lave en særlovgivning mod hadprædikanter

I går indsendte Grundtvigsk Forum uopfordret deres holdning til lovforslag mod hadprædikanter

Jeg har personligt stor respekt for politikere, der må lave lovgivninger, der passer til den tid, de er en del af. Det er ikke altid nok at løse dagens problemer med gårsdagens løsninger. Og man kan ikke lave en særlovgivning – lovgivning må gælde for enhver,” siger Kirsten M. Andersen.
Jeg har personligt stor respekt for politikere, der må lave lovgivninger, der passer til den tid, de er en del af. Det er ikke altid nok at løse dagens problemer med gårsdagens løsninger. Og man kan ikke lave en særlovgivning – lovgivning må gælde for enhver,” siger Kirsten M. Andersen. Foto: Leif Tuxen.

Det virker som god timing, da Kristeligt Dagblad ringer Kirsten M. Andersen op for at tale om regeringens fremsatte lovforslag mod hadprædikanter. For formanden for Grundtvigsk Forum er netop i gang med at lægge sidste hånd på foreningens høringssvar til lovforslaget, som skal indsendes samme dag.

Mange religiøse bevægelser og foreninger er af regeringen blevet opfordret til at indsende deres kommentarer til lovforslaget, som blandt andet skal sætte en stopper for religiøse autoriteters mulighed for at opfordre til kriminelle handlinger som stening og vold.

Grundtvigsk Forum er dog ikke blevet spurgt, men har selv fundet det nødvendigt at give deres holdning til kende, siger Kirsten M. Andersen.

”Vi opfattes nok ikke som religiøs forening, men vi finder det relevant at ytre os og har bestemt en holdning til lovforslaget. Jeg har personligt stor respekt for politikere, der må lave lovgivninger, der passer til den tid, de er en del af. Det er ikke altid nok at løse dagens problemer med gårsdagens løsninger. Og man kan ikke lave en særlovgivning – lovgivning må gælde for enhver,” siger hun.

Mere præcist er det adskillelsen af friheden til at ytre sig generelt og til at ytre sig i en religiøs sammenhæng, som Grundtvigsk Forum finder problematisk.

For hvis dette forslag bliver til lov, vil man fremover kunne diskutere emner i politiske, sociale og kulturelle sammenhænge, som vil være strafbare, hvis de siges i en religiøs sammenhæng, siger hun.

”Jeg ser det som et nybrud i dansk lovgivning, at man gør religion til et særligt område for sig. I Danmark har vi en lang kulturel tradition med baggrund i den kristne frihedstanke for at skelne mellem det religiøse og politiske, men ikke at adskille det,” siger hun og tilføjer, at lovforslaget utilsigtet kan føre til en mistænkeliggørelse af det religiøse.

”Jeg er betænkelig ved, om lovgivningen kan komme til at fremme en opdeling i samfundet og en generel mistro for det religiøse.”

Derudover frygter Kirsten M. Andersen en glidebane.

”Spørgsmålet er, hvornår man samvittighedsfuldt taler ud fra sin religion. Kan lovforslaget for eksempel på sigt sætte begrænsninger for, hvad der må stå i religiøse blade eller for indholdet af prædikener bragt i Kristeligt Dagblad?”.

Er der nogle dele af lovforslaget, I er positive over for?

”Det er fint, at man vil slå hårdt ned på opfordringer til terror, flerkoneri, incest og generelt ytringer og handlinger, som i forvejen er kriminelle. Men vi har mest fokus på lovforslagets overordnede betydning og det faktum, at der ikke er tale om en indskrænkning af ytringsfriheden, men ytringer i det religiøse felt.”

Tror I, at politikerne vil lytte til jeres uopfordrede høringssvar?

”Mit indtryk er, at der under debatten om lovforslaget har været en politisk bevidsthed om, at der er noget på spil, og at det her forslag ikke er så ligetil at formulere og vedtage. Jeg synes, de forskellige partier har været meget villige til at diskutere forslaget og ikke affeje nogen holdninger. Og jeg håber, at der er samme politiske opmærksomhed og samme alvorlige drøftelse, når lovforslaget behandles i efteråret.”