Prøv avisen

Man må være en taknemmelig tjener

Skyldsbegrebet i kristendommen er med til at flytte fokus væk fra individet, mener idéhistoriker Hans Henrik Hjermitslev: ”Man bliver klar over, at man aldrig har gjort eller kan gøre nok. Man er født som tjener og må være en taknemmelig tjener”. – Foto: Palle Peter Skov.

Maria er forbilledlig i søndagens tekst, siger idéhistoriker Hans Henrik Hjermitslev. For hun er et godt korrektiv til nutidens projektsamfund

Egentlig synes jeg, det mest spændende er at iagttage, hvordan Maria modtager budskabet fra englen om, at hun skal føde Guds søn, siger Hans Henrik Hjermitslev.

Ifølge idéhistorikeren og underviseren på pædagoguddannelsen i Aabenraa kan man iagttage et skifte hos Maria fra forundring til ydmyghed og en villighed til at tage opgaven på sig.
LÆS OGSÅ: Da Maria sagde ja

Først giver hun udtryk for: Det er vanvittigt det her. Det er imod alt, hvad hun har forestillet sig. Men så sunder hun sig og accepterer sin lod i tilværelsen og ender med at sige, at hun er Herrens tjenerinde, siger han.

Reaktionsmønstret hos Maria kan alle lære af, mener Hans Henrik Hjermitslev. Det handler om at være taknemmelig for, hvad livet giver.

Maria er et eksempel på, at når vi møder noget uventet, skal vi møde det med tillid og åbenhed. Og samtidig også med en ydmyghed. Det gør hun, da hun bliver klar over den rolle, som i en større sammenhæng er tiltænkt hende. Hun ønsker at leve op til sin bestemmelse og sit kald, siger han.

Hans Henrik Hjermitslev forklarer, at der er mange udgaver af Maria-skikkelsen.

For eksempel som en gudinde i katolicismen og som en fattig jomfru hos Grundtvig. Jeg ser hende som et helt almindeligt menneske som alle os andre. Det bliver hendes skæbne at være noget særligt ved at være mor til Jesus. Det bliver en livsdefinerende bestemmelse. Det er ikke noget, hun selv vælger, og hun finder heller ikke undervejs et nyt projekt. Stabiliteten og forpligtelsen hos Maria er et godt korrektiv til det projektsamfund, som hyldes nu om dage. Troskab er med til, at vi kan føle, at vi er en del af noget. Vi bliver øde og tomme, hvis vi skal samle al næring fra os selv, siger han.

I Hans Henrik Hjermitslevs videre tolkning af bibelteksten fornægter hans højskolebaggrund sig ikke. Han tog i 1997 på Testrup Højskole, og det ophold gav ham lyst til at læse idéhistorie. Undervejs i studiet beskæftigede han sig med grundtvigianismen og dens betydning for Danmark og især højskolebevægelsen. På den måde begyndte han også at interessere sig for de teologiske aspekter bag.

Jeg mødte kristendommen ad den intellektuelle vej, forklarer han.

I dag er den 36-årige idéhistoriker gift med Maria Louise Odgaard Møller, præst i Balle Valgmenighed, og i 2010 tog blandt andre han initiativ til, at Mellerup Højskole ved Randers skulle genopstå. I 1880 blev den oprindelige Mellerup Højskole indviet af lokale grundtvigske folk, der arbejdede for mere folkeoplysning. En tidligere forstander på stedet, forfatter og præst i Mellerup Valgmenighed Jakob Knudsen, har inspireret Hans Henrik Hjermitslev. For eksempel i arbejdet med at holde sommerkurser på højskolen, men også med at forstå søndagens prædiketekst.

Hans favoritsalme er Jakob Knudsens Se, nu stiger solen, som indeholder strofen:

Takke ham, som gav mig, når sol står op,

selv at føle morgen i sjæl og krop,

at al mørkhed svinder og sjæleve,

blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!

Jakob Knudsen vil sige, at man er forkrøblet, hvis man er lukket inde i sig selv. Man bliver et mere helstøbt menneske, når man ser ud over sig selv. Livet handler om taknemmelighed og ydmyghed i stedet for hele tiden at koncentrere sig om, hvad man i sig selv kan. Problemet med vores selvudviklingskultur er, at det handler om at kigge ind i sig selv, siger han.

Risikoen er ifølge Hans Henrik Hjermitslev, at man ikke opdager, at verden er større end en selv, og dermed ikke bliver en del af forpligtende fællesskaber, hvor man kan spille en rolle i en større sammenhæng.

Skyldsbegrebet i kristendommen er også med til at flytte fokus væk fra individet.

Man bliver klar over, at man aldrig har gjort eller kan gøre nok. Man er født som tjener og må være en taknemmelig tjener, siger han.

Hans Henrik Hjermitslev betegner sig selv som kristen, men bestemt ikke som spirituel.

Spiritualitet er for eksempel buddhisme og new age. Det handler om at kigge ind i sig selv og finde en indre ro. Jeg synes, det er problematisk at pille i sin egen navle. Det er i fællesskabet, i historien og i naturen, man finder ud af, hvad man er en del af, siger han og forklarer, hvorfor han selv blev grebet af højskoletanken:

Højskole handler om dannelse, ikke om personlig udvikling. På mange måder tror jeg, at det er bedre at synge en salme af Grundtvig end at meditere eller dyrke mindfulness. Vi har så meget i vores historiske tradition, som har været værdifuldt. Hvorfor kæmper vi ikke lidt mere for det?

Ifølge Hans Henrik Hjermitslev skal man ikke læse undfangelsen i prædiketeksten bogstaveligt. For ham er det dog et fagligt interessant spørgsmål, fordi han har skrevet en ph.d.-afhandling om tro og videnskab.

Men i min forståelse af kristendommen er det ikke afgørende, om det var en jomfrufødsel. Kardinalpunktet er til gengæld, at Jesus er frelseren, der kommer med tilgivelse. Vi har været gennem modernitetens syrebad, så det er ikke den bogstavelige læsning, kristendommen står og falder med. Der er i stedet meget eksistentielt at hente i den her tekst, siger han.

Selvom bibelteksten for nogle bliver et stridspunkt om jomfrufødsel eller ej, fjerner det ikke det efterfølgelsesværdige i Marias opførsel, mener Hans Henrik Hjermitslev.

Videnskab og noget, der kan forklares naturligt, er ikke nødvendigvis en modsætning til religion, undere og mirakler. Det er ikke et enten eller. Begge dele er der, alt efter hvilket niveau man kigger på.

Ifølge Hans Henrik Hjermitslev er der to forskellige forklaringsniveauer. En videnskabelig forklaring og en fænomenologisk forklaring, hvor det sidste er forklaringer bygget på, hvad mennesker oplever i deres dagligdag.

Det at få et barn kan føles som et mirakel, samtidig kan man godt rent fysiologisk forklare en graviditet og fødsel. Men det gør ikke den første forklaring mindre sand, siger han.

søndagens tekst

Lukasevangeliet kapitel 1, vers 26-38