I går aftes mødtes en gruppe mænd i Viby Sogn i Aarhus i fællesskabet ”Bare Mænd”. Navnet skal ikke læses som dresscode, men som et udtryk for, at det kun er mænd, der de seneste fem år er kommet i dette netværk til for eksempel vinsmagning og foredrag.
”Bare Mænd” er langtfra det eneste mandearrangement, man kan finde i landets sognekirker. Kigger man et par måneder frem på kalenderen over kirkelige aktiviteter på kirke.dk, finder man ikke mindre end 11 forskellige mandefællesskaber, der mødes til vinsmagning, fællesspisning og foredrag. I aften drikker ”Mænd under nye træer” i Kliplev Sogn i Sønderjylland for eksempel en enkelt øl, mens ”Mad for mænd” laver mad sammen på tirsdag i Abildgaard Kirke i Frederikshavn. En uge senere er der ”Socialt samvær for enlige mænd” i Køge Sogn på Sjælland.
Mandefællesskaber skyder frem overalt i folkekirken, og det glæder korshærspræst i Aarhus Morten Aagaard, som også har bemærket tendensen. Han har i flere år efterspurgt øget fokus på, at netop mænd er en udsat gruppe, fordi de har for få sociale netværk og risikerer at blive isolerede midt i livet.
”Det er jo en fantastisk nyhed, der vidner om, at folkekirken er blevet god til at fornemme tidsånden gennem de sidste år. Man er blevet meget bevidst om sit diakonale ansvar lokalt i kirkerne, og derfor ser vi alle disse fine ting dukke op,” siger han.
Morten Aagaard holdt selv for nylig foredrag i et mandenetværk i Skjoldhøj Kirke i Aarhus og ser mange andre eksempler på, at sognekirker laver arrangementer kun for mænd. Ifølge ham er det et udtryk for, at folkekirken tidligt har fået øje på udsatte mænd som gruppe. Problemet er aktuelt efter DR’s dokumentarserie ”Mandefald” om et historisk antal enlige mænd med usund livsstil og manglende selskabsliv.
”Det er et område, hvor vi virkelig må sætte ind, og der har kirken den fordel, at den er til stede overalt i landet. Udfordringen for kirken bliver så, om den kan formå at række ud over sig selv. Vil mandefællesskaberne blive ved med at være for de ressourcestærke mænd, der i forvejen kommer i kirken, eller vil de også kunne nå ud til og rumme de mænd, jeg kender fra Kirkens Korshærs varmestue? Det er ikke mindst de mest sårbare, kirkens diakoni skal rette sig mod. Men de er desværre ikke nemme at få fat i,” siger han.
Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, har også lagt mærke til, at flere sognekirker etablerer mandefællesskaber. For eksempel er der et nyt initiativ i Roskilde Domkirke, der inviterer til mandefrokost en gang om måneden efter den ugentlige fredagsaltergang.
”Så går mændene over i menighedslokalerne, hvor der vil være smørrebrød for en 20’er og mulighed for at få en øl og en snaps – én øl og én snaps! Jeg tror, at tilbuddene er udtryk for, at man i folkekirken i mange år har været dygtig til at appellere til kvinder, men ikke så meget til mænd. Samtidig ser vi, at der er visse sociale problemer som ensomhed, der knytter sig mere til mænd end kvinder, og det vil kirken selvfølgelig gerne bidrage til gøre noget ved,” siger han.
En anden mulig forklaring kan ifølge biskoppen være, at der i disse år sker en ændring i, hvordan man i folkekirken tænker diakoni.
”Tidligere var det mest udbredt af lade de kirkelige organisationer som Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde tage sig af diakonien, som man så støttede med indsamlinger fra sognene. Det gør man stadig, men man er nu i højere grad blevet bevidst om værdien i, at de lokale kirker mere aktivt engagerer sig i et samarbejde med de diakonale organisationer og kommunen om de diakonale tilbud. Det skaber engagement i menigheden, og jeg er sikker på, at disse mandefællesskaber også er et resultat af dette øgede fokus på den lokale diakoni,” siger han.