Efter en årelang nedtur begynder det at lysne for en af folkekirkens vigtigste aktiviteter, dåben. Over de seneste mange år har kirken kæmpet med, at stadig færre forældre vælger at få deres barn døbt. Men af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik fremgår det, at den skrantende dåbstradition er i bedring.
I 2018 blev 42.335 personer døbt og dermed indmeldt i folkekirken. Det er knap 600 flere døbte end året inden. Hvis man holder det op imod antallet af fødte i løbet af året, svarer det til, at knap 68 procent bliver døbt. Og den dåbsprocent har efter mange års fald nu ligget nogenlunde stabilt i fire år.
Det er først og fremmest gode nyheder, hvis man ønsker at opretholde en folkeligt forankret kirke, forstår man på radiovært på P1-programmet ”De højere magter” Anders Laugesen, der i mange år har fulgt den religiøse udvikling i Danmark.
”Hvis først man kommer derned, hvor færre end 60 procent af befolkningen er tilknyttet kirken, må man opgive at kalde det en folkekirke,” siger han.
Anders Laugesen ser udviklingen som et tegn på, at der er en tendens i tiden til, at vi er blevet mere forsigtige med at smide det over bord, der fastholder vores identitet.
”Vi har været igennem en tid præget af en identitetsopløsning, hvor vi har brudt op med mange traditionelle mønstre. Min fornemmelse er, at mange har fået en instinktiv fornemmelse af, at vi ikke kan blive ved med at bryde op. I stedet for bare at give los i individualismen, begynder vi igen at kunne se værdien i fællesskaberne og at have noget tilfælles. Og der står dåben som en meget stærk identitetsmarkør,” siger han.
Det er dog endnu for tidligt at sige, at folkekirken har nået et stabilt niveau, hvad angår dåb, siger Marie Vejrup Nielsen, leder af center for samtidsreligion ved Aarhus Universitet.
”Vi kan ikke vide, om tallet igen vil begynde at falde. Folkekirken har dog gjort rigtig meget, efter det blev tydeligt, at kirkens medlemstal var påvirket af et faldende dåbstal og ikke kun af indvandringen til landet. Der er blevet satset massivt på nye aktivitetsudbud målrettet børnefamilier både i form af babysalmesang, kravlegudstjenester og minikonfirmander. Men om det reelt er det, der har hjulpet, er stadig for tidligt at sige,” siger hun.
En af de store udfordringer for folkekirken ved at fastholde dåbstraditionen har formentlig handlet om, at forældre ikke længere ser barnedåben som noget selvfølgeligt. Det forklarer Karen Marie Leth-Nissen, postdoc ved teologistudiet på Københavns Universitet, der er i gang med et forskningsprojekt, hvor hun interviewer nybagte forældre om dåben.
”Vi arbejder stadig med undersøgelsen, men det tyder på, at der ikke længere er noget selvfølgeligt over dåben. I tidligere undersøgelser har vi også set, at dåben er blevet en beslutning, der virkelig skal spekuleres over, og hvor argumentet, at barnet skal have lov til selv at vælge, vejer tungt,” siger teologen, der i dag er tilknyttet Lolland-Falsters Stift som teologisk konsulent.
En af de mest markante nyskabelser i folkekirken den seneste tid for at imødegå dåbsudfordringerne har været drop in-dåb, hvor man kan gå ind fra gaden i kirken og blive døbt uden forudgående tilmelding. Disse arrangementer har fået megen opmærksomhed, men er stadig så få i antal, at de ikke rokker stort ved statistikken, forstår man på Karen Marie Leth-Nissen. Sidste år blev 521 døbt ved drop in-dåb, hvilket svarer til godt én procent af det totale antal døbte.
”Drop in-arrangementerne har været en positiv historie for folkekirken. På den måde har de været med til at signalere, at kirken er rummelig og prøver at møde danskerne der, hvor de nu er. Men i statistikken fylder de ikke meget,” siger hun.
Dåbsprocenten varierer meget fra landsdel til landsdel, hvor især Københavns Stift skiller sig ud med blot 42 procent sidste år. Her har den også ligget relativt stabilt i nogle år.
Ifølge domprovst i København Anders Gadegaard giver tallet anledning til både glæde og bekymring.
”Vi har faktisk gjort rigtig meget i forhold til det lave dåbstal. Blandt andet sender vi en hilsen ud, hver gang et kirkemedlem får et barn. Derfor er det glædeligt, at nedgangen har stabiliseret sig. Men man kan ikke sige, at vi er i mål,” siger han.
Anders Gadegaard forklarer, at man egentlig ikke oplever stor modvilje imod folkekirken i hovedstaden.
”Men vi er i gang med at lære, at det kræver en udadvendthed fra kirken for at fastholde dåbstraditionen, som vi ikke har været vant til tidligere. Vi kan ikke længere bare sidde og vente på, at folk kommer og får deres barn døbt,” siger han.