Vittigheder om sex afløst af vittigheder om religion

Ny britisk undersøgelse viser, at smålumre og sjofle historier ikke længere accepteres på britiske arbejdspladser. Det betyder, at religion og tro ofte er målet for de platte vittigheder.

Undersøgelsen viser en markant forskel på oplevelsen af religion på arbejdspladsen, og det handler ikke kun om diskrimination og følelsen af at kunne være åben om sin tro. Eksempelvis mener 42 procent af de adspurgte personalechefer, at de tager hensyn til ansattes religion. Men kun 17 procent af de ansatte har samme oplevelse, hvis de skal have fri til eksempelvis religiøse højtider. Modelfoto.
Undersøgelsen viser en markant forskel på oplevelsen af religion på arbejdspladsen, og det handler ikke kun om diskrimination og følelsen af at kunne være åben om sin tro. Eksempelvis mener 42 procent af de adspurgte personalechefer, at de tager hensyn til ansattes religion. Men kun 17 procent af de ansatte har samme oplevelse, hvis de skal have fri til eksempelvis religiøse højtider. Modelfoto. . Foto: Nima Stock.

”På min arbejdsplads viser alle respekt for minoriteter og vil aldrig komme med nedsættende bemærkninger om kvinder eller folk med handicap. Men når det kommer til religion, så er der frit spil. Folk kan være meget fornærmende, særligt når de udtrykker det gennem humor.”

Sådan lyder et af mange udsagn i en ny britisk rapport, Belief at Work (På dansk: Tro på arbejdspladsen), som det respekterede meningsmålingsinstitut ComRes har foretaget.

Udsagnet er med til at understrege et skifte i tonen på den moderne arbejdsplads. Her bliver smålumre og sjofle historier ikke længere accepteret. Det betyder omvendt, at religion og tro ofte er målet for platte vittigheder.

”Der har været så meget fokus på diskrimination på grund af race, køn, handicap og seksuel orientering. Så folk er meget bevidste om det. Men da vi startede dette projekt, kunne vi ikke finde substantielle undersøgelser om holdningen til religion på arbejdspladsen,” siger Katie Harrison, der er leder af et nyetableret forskningscenter for trosspørgsmål hos analyseinstituttet.

Man har spurgt 984 ansatte og 251 personalechefer om deres oplevelser.

Undersøgelsen viser en markant forskel på oplevelsen af religion på arbejdspladsen, og det handler ikke kun om diskrimination og følelsen af at kunne være åben om sin tro. Eksempelvis mener 42 procent af de adspurgte personalechefer, at de tager hensyn til ansattes religion. Men kun 17 procent af de ansatte har samme oplevelse, hvis de skal have fri til eksempelvis religiøse højtider.

”Det handler ikke kun om diskrimination, men om, at man kan have en åben samtale på jobbet og fortælle, hvad man har lavet i weekenden, og ikke være bange for at tale om religiøse aktiviteter,” fortsætter Katie Harrison, som på bggrund af undersøgelsen vurderer, at omkring én million briter ikke føler, at de kan være åbne om deres tro på jobbet.

David Voas, der er professor i religionssociologi ved University College London, er ikke overrasket over resultatet.

”Folk i Storbritannien er generelt ubekvemme ved at tale om deres tro. Og for mange vil arbejdspladsen ikke være et miljø, hvor man bringer sin personlige tro op,” lyder hans vurdering.

Hans indtryk er også, at store virksomheder er bedre til at håndtere de praktiske spørgsmål om tro, såsom at holde fri til højtider, have bederum, spise særlige fødevarer og give ortodokse jøder og muslimer fri. Derimod vil sådanne spørgsmål være sværere at håndtere på mindre arbejdspladser.

Meget handler også om folk, som synligt er religiøse.

”På universiteter er vi vant til at se folk i hijab. Andre steder vil det blive set som i bedste fald usædvanligt og måske tilmed uvelkomment. Det kan være, at nogle synes, det er ok at vise sin religion på kontoret, men ikke i kontakt med kunder, og det er en glidebane,” siger David Voas.