Prøv avisen

Mange buddhaer

Inden for buddhismen er buddha en betegnelse for den oplyste tilstand, skriver Tarab Tulku i et svar i denne uges uddrag fra religionsdebatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside www.religion.dk

Den oplyste

Spørgsmål: Hvem var Buddha?

Casper

Ph.d. Tarab Tulku svarer: Kære Casper. Ordet »buddha« bliver i Vesten forstået som navnet på den historiske buddha. Det betragtes som et personnavn ligesom Jesus, Muhammed og så videre.

Den historiske buddhas rigtige navn var Siddharta Gautama. Det var først efter sin oplysning, at han blev kaldt Buddha Sakyamuni.

Buddha betyder »den oplyste«. Ordet »muni« kommer fra sanskrit og har flere betydninger, blandt andet »helgen«, »vismand«, »ekstatisk«. »Sakya« henviser til navnet på hans slægt. Inden for buddhismen er buddha betegnelsen for den oplyste tilstand.

Der findes således flere forskellige buddhaer som for eksempel medfølelsens og kærlighedens buddha, visdommens buddha, medicinbuddha, aktivitetsbuddha og fortidens, fremtidens og nutidens buddha.

Med venlig hilsen

Tarab Tulku

Fred være med dig

Spørgsmål: Hej. Jeg er en lille dansk dreng, der undrer mig over hvad »a Saalam u Aleikum« betyder (jeg ved ikke om det er stavet rigtigt!).

Anders

Forfatter Aminah Tønnsen svarer: Hej Anders. Det arabiske ord »salam« betyder »fred«, og »assalamu Ôalaikum« betyder »fred være med dig«.

Hvis nogen hilser én ved at sige »assalamu Ôalaikum«, svarer man: »wa Ôalaikum wassalam» eller »fred være med dig også« (wa = og).

Koranen fortæller, at englene i Paradis vil komme menneskene i møde fra alle sider og sige: »Fred være med jer som belønning for jeres tålmodighed og udholdenhed.« (Kapitel 13, vers 23-24)

I øvrigt svarer det arabiske ord »salam« til det hebræiske ord »shalom«, som jøderne bruger, når de hilser på hinanden.

Der er ikke nogen fast regel for, hvorledes arabiske skrifttegn skal omskrives til latinske bogstaver, så derfor kan man se »assalamu Ôalaikum« stavet på flere forskellige måder.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen

Den koptiske kirke

Spørgsmål: Vi har i vores søndagsskole i den koptiske kirke i Tåstrup taget hul på en diskussion om forskellen på vores kirke og andre kristne samfund. Mon I kan hjælpe os ved at kaste lidt lys over dette spørgsmål: Hvorved adskiller den koptiske kirke sig fra de øvrige ortodokse kirker, og hvornår og hvorfor spaltede den sig ud fra dem? (Forkortet af red.)

Med venlig hilsen

Helle Samuel

Missionspræst Ole Skjerbæk Madsen svarer: Den koptiske kirke er en inspirerende kirke at møde. Dens gudstjeneste har et rigt indhold og er meget gammel, og alligevel oplever man en stor frihed og et stort engagement fra menighedens medlemmer.

Det store brud i østkirken skete i 451 på spørgsmålet om forholdet mellem guddommeligt og menneskeligt i Jesu Kristi person. Når Bibelen siger at Guds søn, ordet blev kød, hvordan kunne man så tale om Jesus som Gud og som menneske?

De koptiske kristne og en del andre orientalske kristne hævdede, at den guddommelige natur og den menneskelige natur var én natur i Kristus, ligesom sjælens natur og legemets natur er én natur i mennesket, nemlig den menneskelige natur - selvom man fortsat må skelne og ikke kan sammenblande guddommeligt og menneskeligt, ligesom også sjæl og legeme er forskellige.

De ortodokse hørte dette som et kætteri, der ikke ville tage den menneskelige side af Jesu person alvorligt. De ortodokse sagde, at de to naturer var én person i Jesus Kristus uden sammenblanding og uden adskillelse.

Det hørte kopterne som et andet kætteri, der ikke tog nok højde for enheden, foreningen af guddommeligt og menneskeligt - den forening, som er forudsætningen for menneskers frelse.

Ved en lang række møder i sidste halvdel af det 20. århundrede har teologer fra de to grupperinger fundet hinanden og forstået, at man talte forbi hinanden i årene omkring 451, fordi man brugte ordene person og natur på forskellige måde, idet kopterne satte lighedstegn mellem de to udtryk og grækerne skelnede mellem dem. (Forkortet af red.)

Med venlig hilsen

Ole Skjerbæk Madsen