Prøv avisen

Mange danske muslimer er ikke særligt religiøse

Mange muslimers måde at praktisere religion på ligner i høj grad danskernes forhold til kristendom.

Ny forskning punkterer myten om, at alle muslimer går meget op i religion

Ramadan er som jul. En hyggelig fest med masser af samvær i de sene nattetimer, ramadankalender i fjernsynet og måske et par dages faste. Resten af året betyder religionen ikke noget særligt.

LÆS OGSÅ: Nydanskere bliver mindre religiøse

Mange muslimers måde at praktisere religion på ligner i høj grad danskernes forhold til kristendom. De har en pragmatisk tilgang til religionen, tilpasser ritualerne til hverdagen og er lige så individualistiske i deres religionsudøvelse som de fleste danskere. Men disse almindelige muslimer forsvinder ofte i mediebilledet.

Et nyt forskningsprojekt fra ph.d.-studerende Nadia Jeldtoft punkterer myten om, at alle muslimer går meget op i religion. Projektet fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Københavns Universitet indgår i et netop udgivet særnummer af tidsskriftet Ethnic and Racial Studies.

Tidligere på året viste en undersøgelse fra Nørrebro, at kun 17 ud af 100 adspurgte muslimer betragter religionen som vigtig for deres selvforståelse. Tendensen bekræftes også af undersøgelser fra Tyskland og Sverige.

Der er en tendens til, at religionen praktiseres på mere individuel vis blandt muslimer og tilpasses hverdagen. I stedet for at det er imamen, der i moskéen fortæller, hvordan religionen skal udøves, så er det blandt en del muslimer individet, der afgør, hvordan religionen praktiseres. Det handler ikke om, hvad jeg kan gøre for Gud, men hvad Gud kan gøre for mig, forklarer ph.d.-studerende Nadia Jeldtoft, der i forbindelse med sit endnu ikke afsluttede ph.d.-projekt har lavet kvalitative interview med 39 ikke-aktivistiske muslimer i både Danmark og Tyskland.

Hun forklarer, at flere af de muslimer, hun har interviewet, udfolder en spirituel religion, hvor de mediterer og bruger elementer fra new age.

Nogle har for eksempel en spirituel tilgang til ramadan. De synes, det er godt at sætte deres krop på prøve og teste deres udholdenhed gennem fasten, fortæller Nadia Jeldtoft.

Undersøgelser har hidtil fokuseret meget på de muslimer, der finder en identitet i islam som reaktion på presset fra det omgivende samfund. Men Nadia Jeldtoft fremhæver, at den pragmatiske tilgang til religion også kan hænge sammen med, at muslimer oplever sig selv som en presset minoritet.

For nogle muslimer kan det være en strategi at forsøge at ligne majoriteten, når de er pressede siger Nadia Jeldtoft, som understreger, at de muslimer, der indgår i undersøgelsen, ikke føler, at debatten om islam vedrører dem.

De synes ikke, at diskussionen om forskellen mellem danskere og muslimer er relevant for dem. De finder det problematisk, at der er nogle talsmænd fra det muslimske miljø, som har taget patent på, hvad det vil sige at være muslim, og de kan ikke genkende sig selv i det billede, siger Nadia Jeldtoft.

Zubair Butt Hussain, der er tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd, kan godt genkende undersøgelsens resultat:

Jeg vil mene, at der findes to overordnede tendenser. Der er helt klart en gruppe, hvis forhold til islam minder om de fleste danskeres. De bruger religionen ved bryllupper og begravelser og overholder ikke i særlig stort omfang de religiøse ritualer. Men der er også en tendens blandt især den yngre generation til, at religionen har mere indflydelse, siger Zubait Butt Hussain. Han mener, at den ophedede debat i Danmark er en medvirkende årsag til, at nogle unge bliver mere optaget af islam:

Når danske muslimer ofte bliver trukket ud af helheden som noget særskilt, så reagerer nogle ved at vende sig mod religionen. Der er familier, hvor forældregeneration ikke har efterlevet islam i særlig grad, men hvor de yngre generationer gør det.

soendergaard@k.dk