Før bispevalget i Helsingør Stift overhovedet blev udskrevet, meldte Gentofte-provst Peter Birch ud, at han ville være biskop. Allerede i december sidste år kunne han direkte adspurgt bekræfte, at han og hans støtter, hvis valget havde været på det tidspunkt, ville kunne indlevere de 75 stillere, som er nødvendige for et officielt kandidatur. Da deadlinen for at samle stillerlister blev nået i sidste uge, lå der 146 stillere med Peter Birchs navn på. Det er tæt på det maksimale antal, en kandidat må indlevere til valgbestyrelsen.
Kristeligt Dagblad har mødt den 58-årige provst, sognepræst og stillersluger på hans kontor i Hellerup for at høre, hvad vælgerne så kan forvente af ham som biskop.
Som to af sine tre medkandidater beskriver han sin teologi som en grad af “grundtvigsk” på den måde, som kirken og samfund bør arbejde sammen på. Han er gået til valg på, at folkekirken skal stå centralt, og at “menneskeliv og evangelium skal eksistere i en samtale og en vekselvirkning”.
De seneste syv år har Peter Birch været præst i Hellerup kirke og provst i Gentofte. Derudover er han formand for Provsteforeningen og står dermed i spidsen for landets godt 100 provster, som har meget af det økonomiske og administrative ansvar i folkekirken. Han sidder også med i den taskforce, som under coronakrisen har diskuteret og videreformidlet retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne, som i kirken er blevet modtaget med både kritik og bifald. Peter Birch er tilfreds med, at kirken har den struktur, den har, når det handler om ledelse.
“Det er godt, at folkekirken er baseret på en høj grad af lokal forankring uden en overbygning, der skal mene og styre en masse oppefra. Det er rigtigt, at vi engang imellem er i en situation, hvor vi er udfordret af vores flade struktur. Men det er også det, der sikrer, at vi har et stærkt lokalt ejerskab. Og en folkekirke, der står meget stærkere end mange andre sammenlignelige nationalkirker rundt om os,” siger han.
Alligevel er det et punkt, hvor han mener, der er plads til forandring. Administrationen af en stor del folkekirkens fællesfond – en milliard kroner –, som kirkeministeren med rådføring fra en lille håndfuld mennesker, herunder Peter Birch, har ansvaret for at fordele. Størstedelen af pengene er allerede øremærket, men der er stadig millioner af kroner, som en lille del af kirken får lov til at bestemme over.
“I dag er det Kirkeministeren, der alene har den formelle magt. Og spørgsmålet er, om den måde, pengene formidles på, er tidssvarende. Der kunne man måske godt finde en lidt mere demokratisk forankret model. Jeg har ikke et færdigt bud på det. Men det er noget, vi må overveje,” siger Peter Birch.
Et samfundsproblem, hvor biskopperne i år har markeret sig samlet, var i spørgsmålet om, hvorvidt folkekirken skulle have en fælles målsætning om en CO2-reduktion, som lignede regeringens. Her lød det fra biskop Peter Fischer-Møller fra Roskilde, at ”vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030.” Den mission er Peter Birch delvist enig i.
”Jeg mener, at folkekirken bør gøre sit for at bidrage til den grønne omstilling. Jeg vil jo arbejde for, at folkekirken fortsat har en central plads i samfundet. Så nytter det ikke noget, at vi stiller os på sidelinjen, og siger, at denne samfundsmæssige udfordring ikke vedrører os,” siger han, men fortsætter:
”Jeg vil meget nødig sætte procenter på. Det er en politisk beslutning. Men at man i de underliggende sektorer af samfundet kan levere en tilsvarende procentuel reduktion, det vil jeg tvivle meget på. Der er sektorer, hvor der er CO2 udledninger i en hel anden målestok end i folkekirken, så det ville være uklogt at begynde at sætte procenter på. Men principielt skal vi gøre, hvad vi kan for at biudrage til den grønne omstilling.”
Var biskopperne uden for deres mandat, da de lavede udmeldmingen?
”Jeg synes, det var et udtryk for fornuftig ledelse. At her var et anliggende, som vi må tage på os. Den efterfølgende diskussion er typisk for det, som jeg også dengang, jeg var på jeres avis, kunne iagttage, at fordi vi har en meget stor magtspredning i folkekirken, bliver den slags udmeldinger meget ofte til en diskussion om formen og ikke om sagen,” siger Peter Birch og uddyber, at hvis biskopperne havde udtalt sig hver for sig og ikke samlet, havde det ikke skabt en lige så stor efterfølgende debat.
”Jeg synes, det er meget vigtigt, at man prøver at undgå at gøre saglige diskussioner til formdiskussioner hele tiden,” siger han.
Et af de områder, hvor Helsingør Stift skraber bunden, er, når det handler om andelen af døbte indbyggere. Med en dåbsprocent på 48 er det kun Københavns Stift, der ligger lavere, og derfor er det oplagt at høre Peter Birch, hvad han vil gøre ved det:
“Der er ikke noget quickfix på det. Det helt store problem er, at et stigende antal danske forældre ikke lader deres barn døbe. Dåben er ikke længere en selvfølgelig tradition, men i stigende grad et tilvalg og dermed også et potentielt fravalg. Det fravalg sker ofte ud fra en argumentation om, at barnet skal kunne vælge selv. Den præmis mener jeg, at vi som kirke skal problematisere,” siger han og uddyber:
“Vi skal vise, at dåben er et ståsted og en identitet, som ikke er afhængig af vores præstationer. Vi skal ind og forkynde og tale med forældre om, at det er en del af forældrerollen at drage omsorg for, at barnet lærer sig selv at kende som et menneske, der er elsket og set som den, det er. Og det er det, dåben fortæller.”
Er det ikke at træde over forældrenes grænser?
“Nej. Jeg tror faktisk, at rigtig mange forældre fravælger dåben i forlegenhed. De ved ikke helt, hvad de skal stille op med den. Der tror jeg, at vi som kirke gerne må træde et skridt frem i forhold til tidligere. Førhen var dåb en ting, som vi ikke havde det store sprog for, fordi den var så selvfølgelig. Men i og med, at det i stigende grad er noget, man fravælger, så er vores opgave også blevet en anden,” siger Peter Birch.
Læs mere på
k.dk/bispevalg2020