At arbejde i den katolske kirke kan være livsfarligt. I 2014 betød det døden for 26 katolske præster, religiøse og andre af kirkens folk.
Tallene stammer fra Agenzia Fides, kirkens informationsorgan om missionsarbejde. De fleste af ofrene er døde i Nord-, Syd- og Centralamerika, og årets opgørelse varierer ikke meget fra tidligere år.
I Afrika er kirkens folk typisk døde af ebola, og fra Agenzia Fides lyder det, at man ikke kan sige noget om generelle årsager til dødsfaldene. Der henvises til, at der bag hvert dødsfald ligger en personlig fortælling.
Den geografiske fordeling kan blandt andet forklares ud fra, hvor den katolske kirke er stærkt repræsenteret, siger Andreas Rude, iagttager af katolske kirkeforhold i Kristeligt Dagblad.
”Jeg tror, de er blevet slået ihjel for at have været involveret i sociale aktiviteter. Det slår mig, at fire præster og en seminarist (en person, der går på præsteseminarium, red.) er blevet slået ihjel i et af verdens største katolske lande, Mexico. Formentlig fordi de er kommet i skudlinjen i narkokrigen. Når præster og ordensfolk i Latinamerika går i brechen for fattige og svage, står de i vejen for meget magtfulde kræfter,” siger han.
Dermed er de dræbtes religion muligvis ikke den direkte årsag til mordene, forklarer Andreas Rude.
”Formentlig er det ikke sekteriske mord, hvor de er blevet skudt, fordi de var kristne. Indirekte kan det være grunden, fordi de som præster har følt, de måtte praktisere evangeliet, også hvor det er farligt. Eller også bliver de ofre for eksempelvis et røveri, der går galt. Folk ved, der er penge og værdier hos præsten, og dem går man efter, snarere end at slå ham ihjel, fordi han forkynder,” siger han og henviser til, at religion andre steder kan være den primære grund til, at præster bortføres og nogle gange mister livet.
Der er forsvundet præster i blandt andet Syrien, Afghanistan og Congo, og de er ikke inkluderet i statistikken over dræbte.
”I disse lande kan man godt få mistanke om, at det skyldes, at de missionerer i klassisk forstand,” siger Andreas Rude.
De kilder, Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, har ikke kunnet fremlægge statistik over drab på protestantiske kirkefolk. I Folkekirkens mellemkirkelige Råd, som på folkekirkens vegne har kontakt til andre kristne kirker og kirkesamfund i Danmark og udlandet, har man ikke og er ikke bekendt med opgørelser over dræbte præster uden for den katolske kirke. Tage Kleinbeck, Europa- og kommunikationsmedarbejder, peger på, at det finder sted i hele den kristne kirke, og at kirken på den måde deler skæbne med blandt andet nødhjælpsarbejdere, som de seneste år i stigende grad er blevet angrebet eller dræbt.
”Man må sige, at det er en af terrorens udtryksmåder at gå efter mennesker, som har en offentlig position og i befolkningens øjne også autoritet,” siger han og sammenligner med præsten Kaj Munk, der under Anden Verdenskrig blev dræbt af tyskerne.
”Derved ramte man noget symbolsk. Man kan forestille sig, at man går efter nogle mennesker, som står for nogle bestemte værdier, for på den måde kan man intimidere en befolkning som helhed.”