Mange marokkanske kristne lever i skjul

Paven besøger Rabat i weekenden, og det giver håb til den kristne minoritet som diskrimineres

I Marokkos hovedstad, Rabat, kan man i disse dage se en udstilling med historiske dokumenter og billeder, deriblandt et brev fra år 1250 fra kaliffen Abu Haft al-Murtada til pave Innocens IV. Det er en smukt kalligraferet anmodning til det katolske overhoved om at sende en præst, der kan varetage de kristnes interesser i Marokko.

Udstillingen på Archives du Maroc (Marokkos Arkiv) har titlen: ”Kristne i Marokko. At leve sammen” og den er arrangeret som optakt til pave Frans’ besøg her i weekenden. I et interview i den regeringsvenlige avis Le Matin siger forfatter og historiker, professor emeritus Abdelmajid Benjelloun, at besøget er et ”bevis på den ånd af tolerance, der meget ærværdigt præger vores land og Vatikanet i en verden, der er så lemlæstet af vold”.

I kataloget til udstillingen i Rabat er landets leder, kong Mohamed VI, citeret for at sige, at ”Marokko altid har været et enestående eksempel på kulturel sameksistens mellem islam og andre religioner, især den jødiske og kristne”.

Mens styret ser pavebesøget som en bekræftelse på det gode forhold og sætter ord som respekt og anerkendelse på som overskrift for begivenheden, så håber landets kristne marokkanere, at paven vil hjælpe dem til en bedre hverdag. Kristne udlændinge, hvilket især vil sige franskmænd og migranter fra resten af Afrika har ret til at dyrke deres religion og gå i kirke, men marokkanere, der er konverteret, siger, at de er tvunget til at være kristne i skjul.

Zuhair Dukali fra gruppen Coordination of Moroccan Christians siger i et interview med det spanske nyhedsbureau Efe, at de har sendt et brev til pave Frans, hvor de beder ham om at arbejde for, at de kan få ret til en række basale religiøse funktioner. De vil gerne have lov til at gå i kirke, blive kristent gift, give deres børn kristne navne, have dem fritaget for de obligatoriske islam-studier i skolen og kunne få en kristen begravelse.

”Min far ville hellere have, at jeg blev narkoman end kristen,” siger Dukali, der konverterede for 18 år siden. Han vil have paven til at forstå, at der ud over de udenlandske også er marokkanske kristne, som lever et undergrundsliv. Ifølge marokkansk lov er det forbudt at forsøge at omvende en muslim til kristen, men det er ikke ulovligt for en muslim at konvertere. Det resulterer dog ofte i social udstødning, så mange holder det hemmeligt og praktiserer kun deres tro i hjemmet.

”Folk ser på mig som en kriminel eller vantro,” fortæller den 53-årige landmand Abdelmouttalib Ghaffar, der konverterede i 2009.

”Og efter at jeg blev kristen, har jeg fået frataget mit identitetskort og mit kørekort. Jeg har tre børn, jeg skal forsørge. Hvordan skal jeg gøre det uden kørekort?”, siger han til netmediet Morocco World News.

Jawad El Hamidy, leder af organisationen AMDLR, der kæmper for religiøs frihed og rettigheder, siger til samme medie, ”at marokkanske kristne ikke har de normale borgerrettigheder, og der ingen politisk vilje er til at beskytte dem”.

I Rabat skal pave Frans blandt andet besøge en skole for imamer og et center for migranter, og de katolske biskopper i Marokko håber, at besøget vil sætte fokus på migrant-problemet. Marokko er blevet et stort transitland og huser titusinder af afrikanske migranter. Efter at det er blevet sværere at komme til Italien, forsøger mange nu at komme via Marokko til Spanien, der har modtaget næsten 50.000 i år. Ærkebiskop i Tanger Santiago Agrelo Martinez siger til AP, at pavebesøget måske kan gøre situationen bedre for dem: ”Vi mangler midler.”

Marokko er det ottende muslimske land, der får besøg af pave Frans, som har gjort det til sin sag at forbedre de muslimsk-kristne relationer. Besøget har samtidig en stærk symbolsk betydning på grund af det historiske møde, der fandt sted i år 1219 mellem den hellige Frans og en sultan i Egypten.

Pave Frans sagde selv i januar, at turen i februar til Abu Dhabi og nu til Rabat ”er to vigtige muligheder for at fremme tværreligiøs dialog og fælles forståelse mellem de to religioner i det år, der markerer 800-året for det historiske møde mellem Frans af Assisi og sultan al-Malik al-Kamil”.

Helgenens rejse til den egyptiske sultan bliver af mange katolikker set som en slags forløber for nutidens interreligiøse samarbejde.