Selvom Jesus i den bibelpassage, der læses op i alle landets kirker på søndag, for-tæller om jordens sidste dage inden hans genkomst, er der for Niels Underbjerg et nyt håb at spore i teksten mellem alle de falske kristusser og falske profeter, der til alle tider dukker op.
I teksten indfører Jesus noget helt nyt, en tredje vej,siger Niels Underbjerg, der er sognepræst i Fredens-Nazaret Sogn i København og biskoppens rådgiver i spørgsmål om den nye religiøsitet.
Jesus står på tærskelen til afslutningen af sin gerning på jorden. Men det, han efterlader, kommer til at stå som en modkultur til både individualismen og den påtvungne kollektivisme. For du er som individ uendelig meget værd i Guds øjne, og ingen kan tage den værdi fra dig. Men fordi du har så stor værdi og er så elsket, er du også forpligtet på at skulle elske din næste som dig selv. På den måde introducerer Jesus en tredje vej for os, midt mellem bibelstykkets falske kristusser og falske profeter, der enten vil lokke os ud i identitetsløshedens ørken eller lukke os inde i fællesidentitetens kammer. Vi bliver rusket af Jesus, som siger, tag jer sammen, pas på jer selv. Det kan jeg godt lide,siger Niels Underbjerg.
Sognepræsten er ud af en Luthersk Mission-familie fra Skjern. Der var en tæt tilknytning til det lokale missionshus, men også til sognekirken. Der var stor kærlighed til folkekirken, og den har aldrig forladt Niels Underbjerg. Han tog matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen og kom derved så langt væk fra den akademiske teologi, som han kunne. Men et højskoleophold og mødet med nogle personer med sans for vigtigheden af de åndelige værdier fik ham til at tænke anderledes.
Det, at jeg begyndte som naturvidenskabeligt interesseret vestjyde, men endte med at læse teologi i København, det var ikke planlagt, det var Guds finger, der prikkede til mig, og det har jeg aldrig fortrudt,siger han.
Niels Underbjerg gik ind i arbejdet i Dialogcentret, som beskæftigede sig med nyreligiøse strømninger. Senere sluttede han sig til den kirkelige organisation Ikon, der arbejder med religionsmøde. Da han var færdig som teolog, blev han sognepræst i Nazaret-Fredens Sogne og samtidig biskoppens rådgiver i kirkens møde med de nye religiøse bevægelser. Og sådan har det været siden.
Det bliver jeg ved med, så længe jeg synes, at jeg har noget at give andre. De skæbner, man møder i det nyreligiøse miljø, er hårde, og det slider på en. Men det er også en stor berigelse at møde folk fra helt andre religiøse miljøer, som møder dig med åbenhed og tillid. Det gør også, at jeg hele tiden bliver udfordret,siger Niels Underbjerg.
Udfordring ligger der for ham også i teksten, når Jesus advarer os imod de falske budskaber. Den advarsel mener Niels Underbjerg også, at vi skal lytte til i dag.
Hvorfor bliver det så tit falskt i vores liv? Det gør det, fordi vi ikke længere hviler i slægtens visdom eller i gode fælles samfundstrukturer eller en fælles åndelig arv. Man bliver væk i den individualistiske søgen, hvis ikke man har nogle steder, man kan hvile. Men det er der ikke anledning til, for enten er vi faret vild i ørkenen i jagten på den identitet, som andre har fortalt os, er den rigtige. Eller også har vi lukket os inde i kamrene sammen med mennesker med de rigtige holdninger, som vi kan bekræfte hinanden i, men som samtidig kan sløre den enkeltes værdi. Det kan være årsagen til, at jeg oplever voldsom eksistentiel stress hos mange mennesker, siger Niels Underbjerg.
Fredens-Nazaret Sogn ligger i det, man kalder Østerbros lungei København. Her trækker naturen luften for mennesker med Fælledparkens store træer og grønne plæner på den ene side, og søernes bånd af gamle voldgrave på den anden.
Jeg elsker at gå tur her, for der bor rigtig mange dejlige mennesker. Men jeg kan godt blive frustreret, når jeg ser den yngre mor med et barn i barnevognen, som angler efter opmærksomhed: Mor se mig. Men hendes øjne ser ud i luften og har travlt med at visualisere en samtalepartner over mobiltelefonen,siger Niels Underbjerg, som understreger, at gode værdier og evnen til at skelne mellem skidt og godt altid kommer til os udefra, kommer fra det at blive set af andre mennesker, som vil os det godt. Mennesker i dag har den forventning liggende over sig hele tiden, at de skal tage stilling, og at de selv skal definere deres egen mening. Men ofte behøver du ikke opfinde den dybe tallerken selv, for det har andre gjort allerede. Reglen i dag er, at du først får værdi, når du selv har defineret alle dine personlige holdninger og værdier. Men hvorfor skal jeg lave min helt egen løsning, når andre har den? Min kone, mine venner, ressourcepersoner i samfundet, fællesskabet i kirken. Det er befriende, for jeg stoler på dem. Derfor melder jeg til tider klart ud, at jeg ikke har en mening om alt. Måske skal vi netop begynde at tale med hinanden om, at vi ikke behøver at vide alt for at få et godt liv. Der er en tendens til, at vi taler til hinanden og ikke med hinanden. Vi afsender beskeder, men har ikke øjenkontakt. Det er med til at nedbryde vore relationer. Der er eksempelvis ægteskaber, som går i stykker, fordi mand og kone oftest taler til hinanden som gennem en mobiltelefon,siger han.
Søndagens tekst
Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grundden, der læser dette, skal mærke sig det! ? da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet. Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristusser og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.
25. søndag efter trinitatis. Matthæusevangeliet kapitel 24, vers 15-28