Prøv avisen

Mange tror, Blå Kors er afholdsforening

Foto: Torben Christensen

Blå Kors’ image som afholdsforening hænger fast, viser undersøgelse op til landsmøde på lørdag

Nogle mærkater kan være svære at slippe af med. Det har Blå Kors måttet sande. For præcis 15 år siden valgte organisationen at ændre sine vedtægter, så man ikke længere skal være afholdsmand for at være medlem. Men det lader ikke til at være sivet helt ind hos danskerne.

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter blandt godt 1100 danskere viser, at cirka 71 procent har kendskab til Blå Kors. Heraf ser 60 procent Blå Kors som en afholdsforening. 41 procent ser den som en hjælpeorganisation for socialt udsatte, 27 procent som en kæde af genbrugsbutikker og 11 procent som en religiøs organisation.

Ifølge generalsekretær Christian Bjerre er afholdenhed stadig vigtigt for nogle i organisationen, men i dag definerer Blå Kors sig som en social hjælpeorganisation med et klart kristent grundlag, der hjælper alkohol- og stofmisbrugere, børn af misbrugere samt hjemløse og socialt udsatte i Danmark.

”Men det er åbenbart ikke den almene opfattelse. Det er påfaldende, at afholdenheden stadig ligger i befolkningens bevidsthed efter 15 år, og det viser, hvor vanskeligt det som organisation kan være at få ændret sin identitet.”

Ifølge Christian Bjerre er det problematisk, at danskerne ikke kender organisationens ændrede tilgang til alkohol.

”Vi stoppede netop med at være en afholdsforening, fordi mange gerne ville støtte vores gode sag, men ikke følte, de passede ind. Det er et problem, hvis vi ikke opnår den tilslutning, vi kunne få, fordi nogle tror, man som medlem eller støtte skal være afholdsmand.”

Ifølge Michael Trinskjær, direktør for pr-bureauet Aspekta, er Blå Kors hverken værre eller bedre end mange andre kirkelige organisationer, der misforstås af historiske grunde.

”Organisationer med kirkelig baggrund ligger under for mange misforståelser og sammenblandinger. Mange forbindes med noget fromt og med, at man ikke må en masse,” siger han og tilføjer, at det ikke er nemt at ændre folks opfattelse på det punkt.

”Blå Kors har ligesom mange andre organisationer ikke de økonomiske og organisatoriske ressourcer til at skabe det kommunikationstryk, der skal til.”

Spørgsmålet er, om Blå Kors virkelig har prøvet at ændre danskernes opfattelse af organisationen, siger Henrik Holst Christensen, direktør for kommunikationsbureauet Brandstifter. Han har tidligere lavet kampagner for Blå Kors og også tidligere rådgivet kirkelige organisationer om branding.

”Sagen er, at ikke alle i Blå Kors nødvendigvis har været stolte af de ændringer, som gør, at organisationen kan brede sig ud til flere. Som en kristen organisation, der vil misbruget til livs, ville det være mærkeligt at reklamere med, at man som medlem nu gerne må drikke alkohol. Generelt kan kirkelige organisationer være bange for at reklamere med deres nye åbenhed på forskellige punkter, for de vil ikke støde deres religion og grundlag fra sig.”

På lørdag holder Blå Kors landsmøde i Billund, hvor der gøres status for 2015. Ifølge generalsekretær Christian Bjerre har der især været fremgang i arbejdet med børn og unge, og overordnet ser tendenserne fornuftige ud.

”På den ene side er det en lidt kedelig udvikling, da den er udtryk for et stort behov for vores hjælp, på den anden side viser det, at der er et ønske om at bruge vores tilbud. Vores fremtidige udfordringer er at sikre, at misbrugere søger behandling og at sikre midler til arbejdet. Vi modtog ikke al den ønskede støtte fra Socialstyrelsen, og hvis kommunerne fortsat skal spare, gør det os mere afhængige af medlemmer og en god genbrugssektor.”