Folkekirken mangler præster. Men samtidig har mange taget teologiuddannelsen uden at blive præster. Det kan virke som et paradoks. Hvorfor ikke bare ansætte de ledige teologer i de ledige stillinger – vupti! I den retning tænker kirkeministeren, der har talt om, at det skal gøres mere attraktivt for teologer at blive præster. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at folkekirken kunne gøre mere for at tiltrække ansøgere. Præsteforeningen peger på bedre løn- og arbejdsforhold for præster som knapper, der kan drejes på i den forbindelse. Ikke overraskende, for det er jo den slags, præsternes forening er sat i verden for at varetage.
En grundlæggende problemstilling overses imidlertid ofte i debatten, nemlig teologiens evne til at rekruttere et bredt spektrum af studerende. Teologi har en aura af historie og tradition omkring sig. Universitet i København stiftedes i 1479 som en kirkelig institution, og efter Reformationen genskabtes det i 1537 med det primære formål at sikre den danske kirke en ny generation af evangelisk-lutherske præster.
Længe var teologien et hovedfag på universitetet, men selv efter universiteternes store vækst, er der blevet ved med at være noget tiltrækkende ved faget teologi. Det rummer arbejde med alle vores kulturs grundlæggende tekster, primært de bibelske skrifter, men også den efterfølgende kirkelige tradition, historie og filosofien.
Teologi har derfor altid formået at tiltrække ansøgere med interesse inden for det brede felt af kristendom, kultur og historie. Om journalistik siger man, at det kan føre til meget, blot man forlader det i tide. Lidt af det samme gør sig gældende for teologi. D. G. Monrad og Poul Hartling er eksempler på statsministre med teologi som uddannelsesbaggrund. Andre teologer blev højskolelærere, ansatte i kirkelige organisationer eller journalister. Alt sammen godt for dansk kulturliv, for den kristne tradition og kultur skal også viderebringes gennem medier og litteratur, i politik og erhvervsliv, ikke kun fra kirkens prædikestole og konfirmandstuer.
I dag er der vistnok flere end nogensinde, der søger ind på teologistudiet af interesse for fagets elementer. Uden at de har præstegerningen som mål. Akademikere af i dag får meget ofte ansættelse i brancher, der ikke ligger i forlængelse af deres fag, så nogen selvfølgelig sammenhæng mellem uddannelse og videre karriere er slet ingen selvfølge i dag. Heller ikke for teologer.
Hertil kommer den nyere religiøse udvikling i landet. Nogle læser teologi, fordi de som åndeligt søgende eller som kulturmuslimen Naser Khader er optaget af at lære kristen tro og kultur bedre at kende. Temmelig mange teologistuderende har deres baggrund i en ikke-luthersk frikirke. Frikirkerne er historisk prægede af vækkelsesforkyndelse og dybt engagerede lægfolk, men en del af de unge fra frikirkerne ønsker at fordybe sig i teologien. Også i frikirkerne mærkes samfundets generelt højere uddannelsesniveau.
Fra disse vidt forskellige baggrunde kommer der forhåbentlig mange dygtige teologer, men derimod kommer der ikke mange folkekirkepræster. For at blive præst kræves der medlemskab af folkekirken, og dermed dåb, og desuden villighed til at aflægge præsteløftet, der blandt andet forpligter præster på at forkynde i overensstemmelse med evangelisk-luthersk lære og at modarbejde holdninger, der strider mod folkekirkens trosbekendelse.
I Danmark læser man ikke til præst, men man studerer teologi. Teologi er et offentligt studium med adgang efter almindelige regler og uden noget krav om kirketilhørsforhold. Sådan har det været i omtrent 100 år. Kirkeministeriet driver Pastoralseminariet, der er en praktisk kirkelig uddannelse, som teologiske kandidater tager efterfølgende på et halvt år, og som er en betingelse for at blive præst i folkekirken. Det oplystes i 2020, at kun 70 procent af de teologiske kandidater vælger at gå på Pastoralseminariet. Hertil kommer, at et ukendt antal studerende forlader det teologiske studium allerede efter deres bacheloreksamen, der ikke giver adgang til Pastoralseminariet.
Interessen for at studere teologi er en positiv ting, og den har været meget stor i de sidste par år, så mange er blevet afvist ved universitetets fordør. Det paradoksale er, at den store interesse for teologi ikke nødvendigvis er godt for folkekirken. Folkekirken har brug for unge evangelisk-lutherske teologer som præster.
Hvad der for faget teologi er en succes, er blevet et problem for folkekirken. For der skal jo prædikes på søndag, og derfor skal der ikke bare uddannes teologer, men også præster.
Kurt E Larsen er professor i kirkehistorie fra menighedsfakultetet.
