Hvis man vil forstå Johannes Døberen, må man vide dette: Israel var på Jesu tid præget af en række politiske, sociale og ikke mindst religiøse spændinger. Jøderne blev aldrig rigtig gode venner med det romerske overherredømme, og det afsidesliggende Judæa blev kendt som en af de mest oprørske provinser i det romerske verdensrige.
Datidens jøder længtes efter en Messias, der kunne frelse dem fra politisk undertrykkelse og social nød og samtidig genoprette den religiøse orden i landet. Demonstrationer og væbnede opstande var ikke noget særsyn omkring vor tidsregnings begyndelse.
– Der skete en stærk religiøs intensivering i denne tid. Jøderne var meget optaget af religiøse spørgsmål, og fra tid til anden trådte forskellige karismatiske ledere frem og udråbte sig selv som den ventede Messias eller blev tolket sådan, siger Morten Hørning Jensen, ph.d. og forsker ved Aarhus Universitet med speciale i de politiske, økonomiske og religiøse forhold i Galilæa og Judæa på denne tid.
Baggrunden for de mange Messias-skikkelser i Johannes Døbers samtid må findes i en kombination af religiøs iver, selvstændighedstrang, politisk ustabilitet og udbredt fattigdom.
– Messias-skikkelser var ikke et særsyn, og Johannes Døber er uden tvivl også blevet opfattet som potentiel messiansk oprører af magthaverne, siger Morten Hørning Jensen.
Josefus – en kendt jødisk historieskriver fra denne tid – skriver om Johannes Døber og tolker ham som en farlig skikkelse.
– Problemet var ikke hans lære, men at han samlede en stor gruppe mennesker omkring sig, der var villige til at gøre, hvad han sagde. Det var et problem for de lokale magthavere, der skulle sikre ro og orden for at holde sig på god fod med romerne, fastslår Morten Hørning Jensen.
Fakta
Tre kendte Messias-skikkelser
**Theudas, der i midten af 40'erne blev fulgt af en stor menneskemængde ud til Jordanfloden. Han ledte gruppen ud i ørkenen og regnede med, at Gud selv ville føre krig mod den militære besættelsesmagt. Derfor greb han ikke til våben. Det gjorde imidlertid besættelsesmagten, og gruppen blev opløst og mange dræbt, blandt andet Theudas selv.
**"Ægypteren", der ifølge Apostlenes Gerninger skulle have ført 4000 mænd ud i ørkenen. En anden beretning fra den jødiske historieskriver Josefus fortæller, at han herfra skulle have marcheret mod Jerusalem for med magt at tage kontrol over byen. Heller ikke hans forehavende lykkedes.
**Bar-Kokba stod i spidsen for den anden jødiske opstand mod romerne, der i 135 endte med Jerusalems udslettelse. Han blev af en jødisk rabbi udnævnt til at være Messias, hvad han også selv hævdede at være. I begyndelsen gik det godt for Bar-Kokba og hans tilhængere, der omfattede store dele af det jødiske folk. Men efter en meget blodig krig gjorde den romerske krigsmaskine det også af med hans Messias-ambitioner.