Prøv avisen

Efter brand i Horsens: Manglende brandalarmer i kirker vækker undren

Selvom brandrisikoen i kirker ikke bliver vurderet som særlig stor, sker det dog med mellemrum, at der udbryder brand i en kirke. Ifølge Folkekirkens Forsikringsenhed har der de seneste fem år været 10 mindre brande i kirkerum og to store, hvor sidste uges brand i Horsens er den ene. Foto: Lars Aarø/Fokus

Brandalarmer bør være obligatorisk udstyr i alle landets kirker, mener menighedsrådsformand, hvis kirke netop er brændt. Biskop vil nu opfordre menighedsråd til at få sat alarmer op, men et egentligt krav kommer næppe på tale

Menighedsrådsformanden i Vor Frelsers Kirke i Horsens Bent Riis undrer sig.

Det er blot halvandet år siden, at kirken blev renoveret, og menighedsrådet havde efterfølgende fået godkendt brandsikkerheden af brandmyndighederne. Men i sidste uge raserede en omfattende brand kirken, uden at en eneste alarmklokke ringede. For der var ingen brandalarm installeret i den nyrenoverede kirke.

”I dag ærgrer det mig meget, at vi dog ikke selv havde fået tanken at installere en brandalarm. Men når brandmyndighederne ikke har påpeget det, har vi slet ikke tænkt i de baner. Det kan man selvfølgelig godt bebrejde os, men jeg forstår ikke en lyd af, at det ikke er et krav fra myndighedernes side, at der skal være brandalarmer i kirker,” siger han.

Kirken har været afspærret siden branden i onsdags på grund af politiefterforskning, men den er i denne uge blevet åbnet for menighedsrådet, arkitekter og Nationalmuseet, der de seneste par dage har haft mulighed for at bese ødelæggelserne. Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift, har også besøgt den brandskadede kirke. Han mener, at branden bør være et wakeupcall i forhold til brandsikkerheden i kirkerne.

”Når man står med sodlugt i næsen og ser resterne af en udbrændt barokprædikestol, sætter det nogle tanker i gang. Det her bør være en anledning til, at menighedsrådene gentænker brandsikkerheden i kirkerne og ikke mindst begynder at tænke i brandalarmer,” siger han og tilføjer, at han vil opfordre både provster og menighedsråd i stiftet til at se på brandsikkerheden.

Alligevel understreger han, at han ikke synes, det vil være en god idé at gøre det til et krav med brandalarmer i kirker.

”Jeg vil bede dem om at se på muligheden for brandalarmer, men det duer ikke med alt for rigide regler. Det handler om at finde gode og pragmatiske lokale løsninger,” siger han.

Når der ikke er et krav om brandalarmer i gamle, bevaringsværdige kirker, bunder det i, at de ikke er underlagt de samme regler for brandsikring som almindelige bygninger med offentlig adgang. Det skyldes primært, at mange af kirkerne er bygget i middelalderen, hvor der ikke var krav om hverken flugtveje eller brandalarmer. Og da brandrisikoen ved kirker med almindelige kirkelige handlinger generelt er ret lille, har man valgt at acceptere mere lempelige brandregler, så de gamle kirker stadig kan benyttes uden omfattende ombygninger, forklarer Ib Bertelsen, direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Han mener heller ikke, at det nødvendigvis er en god idé at gøre det til et krav, at kirker installerer brandalarmer.

”Vi vil selvfølgelig altid anbefale, at kirker installerer brandalarmer, men det bør være en afvejning, man gør sig lokalt. Når det handler om gamle, bevaringsværdige bygninger, kan et moderne alarmsystem godt komme i konflikt med arkitekturen. Desuden er et alarmsystem, der automatisk kontakter brandvæsenet, ret dyrt og vil nemt løbe op i over 100.000 kroner. I nogle tilfælde vil det være en ret voldsom løsning. Vi skal sikre vores værdier, men det skal være inden for et fornuftigt rimelighedskrav,” siger han.

Selvom brandrisikoen i kirker ikke bliver vurderet som særlig stor, sker det dog med mellemrum, at der udbryder brand i en kirke. Ifølge Folkekirkens Forsikringsenhed har der de seneste fem år været 10 mindre brande i kirkerum og to store, hvor sidste uges brand i Horsens er den ene.

Det er Nationalmuseet, der rådgiver folkekirken om, hvordan man bedst bevarer kulturarven, og museet skal typisk godkende det, hvis der skal bygges om eller ændres noget i gamle kirker. Alligevel har museet ikke et generelt ønske om, at kirker skal sætte brandalarmer op. Museet interesserer sig i stedet for, om en moderne brandalarm vil ødelægge noget ved kultur-arven i den pågældende kirke, siger Michael Andersen, forsknings- og samlingschef hos Nationalmuseet.

”Spørgsmål om, hvorvidt brandalarmer er den bedste måde at brandsikre kirker på, overlader vi til de kirkelige myndigheder. Men hvis et menighedsråd ønsker at installere brandalarmer, hjælper vi med at finde en løsning, så alarmerne ikke ødelægger kulturarven,” siger han og understreger, at han endnu aldrig har set en kirke, hvor det ikke kunne lade sig gøre at opsætte en brandalarm.

I den brændte Vor Frelsers Kirke i Horsens er man dog ikke længere i tvivl om spørgsmålet.

”Når vores kirke blive restaureret igen, vil der helt sikkert komme brandalarmer op,” siger menighedsrådsformand Bent Riis.