Prøv avisen

Manglende tro får folk til at forlade folkekirken

Det er første gang, at der i nyere tid er foretaget en større analyse i Danmark af, hvilke motiver der ligger bag, når nogen melder sig ud af kirken. Foto: Jens Dige

Mens økonomi har spillet en vigtig rolle i debatten om, hvad der får folk til at melde sig ud af folkekirken, peger undersøgelse nu på, at mange melder sig ud, fordi de forbinder kirken med nogle meget bestemte definitioner af tro. Det vidner om, at de udmeldte har misforstået, hvad folkekirken er, mener provst

Folkekirken er en forening for de rettroende. Og hvis man hverken tror på treenigheden, jomfrufødslen eller en almægtig Gud, må man tage konsekvensen og forlade foretagendet.

Sådan lyder den mest gængse holdning i en ny interviewundersøgelse af danskere, der har meldt sig ud af folkekirken. Her fremgår det, at det hverken er økonomi eller en nemmere procedure for udmeldelse, der spiller den afgørende rolle for, hvorfor nogen vælger at sløjfe deres medlemskab.

Derimod handler det hovedsageligt om, at folk ikke tror på Gud.

”Det er interessant, at de, der har meldt sig ud, har en så klar idé om, hvad folkekirken står for. De forbinder kirken med nogle helt bestemte troskriterier, de skal kunne sætte hak ved for at være medlem,” siger Christina Øager, der har foretaget undersøgelsen i forbindelse med sit speciale i religions- sociologi på Københavns Universitet.

Hun har i alt interviewet 115 tidligere kirkemedlemmer, og langt hovedparten forklarer, at de ikke har kunnet få deres hovedsageligt sekulære verdenssyn til at stemme overens med kirkens.

Det er første gang, at der i nyere tid er foretaget en større analyse i Danmark af, hvilke motiver der ligger bag, når nogen melder sig ud af kirken. Undersøgelsen kommer i kølvandet på, at antallet af udmeldelser slog rekord sidste år med næsten 25.000, efter at Ateistisk Selskab havde kørt en kampagne og oprettet en hjemmeside, der skulle gøre det lettere at melde sig ud. Og resultaterne flugter godt med Ateistisk Selskabs syn på kirken, siger formand Anders Stjernholm.

”De viser, at den centrale påstand fra kirken om Jesu guddommelighed er vanskelig at sælge i Danmark anno 2017. Og uanset hvad kirken gør med babysalmesang og bedre kommunikation, vil denne påstand stå i vejen,” siger han.

Selvom Christina Øagers undersøgelse ikke er statistisk repræsentativ, svarer dens konklusion til lignende forskning i andre nordiske lande. Det forklarer Peter Lüchau, religionssociolog med speciale i kirkestatistik.

”Vi ved fra både Sverige, Norge og Finland, at udmeldelse handler om, at man ikke føler, man hører til i kirken. At det er moralsk uvederhæftigt at være medlem af en kirke, hvor man ikke tror på indholdet,” siger han og tilføjer, at udmeldelser som oftest er resultatet af en længerevarende proces, hvor man gradvist bliver mere fremmed over for kirken.

Konklusionen i den nye undersøgelse bør være en øjenåbner for kirken. For den tyder på, at udmeldelser bunder i en misforståelse af, hvad folkekirken er, mener Thomas Reinholdt Rasmussen, provst i Hjørring Søndre Provsti i Nordjylland.

”Mine egne erfaringer er, at folk desværre ofte melder sig ud af trosmæssige grunde, der ikke er korrekte. De har opbygget en karikatur af, hvad folkekirken er for en størrelse,” siger han.

Thomas Reinholdt Rasmussen forklarer, at han især oplever, at folk har et problem med at få folkekirken til at passe sammen med et naturvidenskabeligt verdensbillede.

”Folk tror, at de skal gøre intellektuelt vold på sig selv for at være med i kirken, hvor man skal tro på hele Bibelen som en urokkelig tekst. For eksempel at man skal tro på, at Jorden blev skabt på syv dage. Det er i høj grad vores eget problem i kirken, at der blandt visse folk har bredt sig denne opfattelse af kirken som en fundamentalistisk størrelse. Vi skal blive bedre til at formidle, hvem vi er, og få understreget, at tro og videnskab sagtens kan kombineres,” siger han.

Men hvis nogen melder sig ud af folkekirken, fordi de ikke er troende, er der næppe meget, kirken selv kan gøre, mener Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift.

”Hvis folk meldte sig ud af økonomiske årsager, kunne der måske gøres noget ved det. Men det er helt reelt at melde sig ud, hvis man er uenig i grundlaget, selvom der selvfølgelig også er mange andre årsager til at være medlem. Folkekirken kan blive bedre til at fortælle om, hvad kirken betyder for samfundet og kulturen, også ud over trosforholdet. Men det havde da været værre, hvis alle bare var medlemmer uden at tænke, at det med Gud havde noget med sagen at gøre,” siger hun.8