Prøv avisen

Mansour og Thomas fra Iran får en ny familie gennem kristendommen

Det er ren glæde at kunne tilbringe et par dage på Luthersk Missions sommerlejr i Hillerød for gæster, der taler farsi, hovedsproget i Iran. Foto: Leif Tuxen

Forskellige kirker og missionsforeninger holder i disse dage sommerlejr for farsitalende på Luthersk Missions Højskole i Hillerød. Målet er at fremme integrationen, give plads til at mødes om den kristne tro og give glæde og håb til flygtninge og asylansøgere

Børnene hopper på en trampolin ude i haven. De griner, og kjolerne flyver om ørerne på pigerne, når de med et bump lander på trampolinens bund. Deres forældre er andre steder i den store have eller indenfor til morgenbøn. Børnene griner, de er trygge.

Mange af dem er flygtninge og bor på asylcentre til hverdag. En af deltagerne er Mansour Mohammadi. Han er 25 år og bor til daglig i Sandholmlejren på Sjælland. For ham er det ren glæde at kunne tilbringe et par dage på sommerlejren på Luthersk Missions Højskole i Hillerød for gæster, der taler farsi, hovedsproget i Iran.

”Den kærlighed, jeg ser her i lejren mellem kristne, har jeg ikke set mellem andre grupper af troende. Det er rart at kunne mødes her, bede sammen og være i et fællesskab som søstre og brødre,” fortæller han.

Mansour Mohammadi er kommet alene til Danmark. Hans familie er stadig i Iran, og de vil ikke kendes ved ham, fordi han konverterede til kristendommen, da han som politisk flygtning kom til Danmark for halvandet år siden. Han flygtede fra reglerne, tvangen og det fastlåste liv under præstestyret i Iran, og han forklarer, hvordan kristendommen satte ham fri.

”Jeg mistede meget ved at forlade Iran, men da jeg kom til Danmark og den kristne tro, fik jeg nye muligheder. Det er stort for mig, at Jesus har inviteret mig med i fællesskabet her og på den måde givet mig en ny familie. Her kan vi, uanset hvem vi er, danskere, persere, afghanere, komme og sammen tilbede vores Gud, og så er det lige meget, hvilken alder og nationalitet man har, for vi er sammen,” siger han.

Det er anden gang, han er med på sommerlejren, og han fortæller, hvordan han har formet nye venskaber med de andre deltagende. Venskaber, som er guld værd, når man på andet år bor på asylcenter uden opholdstilladelse.

Idéen med sommerlejren er også netop at skabe et fællesskab om troen og mellem de mennesker, der er kommet til Danmark på grund af deres tro. Årets tema er troen i eksil – noget, som de fleste i lejren har førstehåndskendskab til. En af dem er 23-årige Thomas Javaherian fra Iran, der for lidt over et år siden måtte flygte fra Iran, fordi han er kristen.

Han er en af lejrens omkring 40 frivillige, og lidt senere denne mandag skal han fortælle sin historie om flugten fra Iran og vejen gennem det danske asylsystem.

”Det er fantastisk dejligt at være på sommerlejr, det er som en stor genforening hvert år med gamle og nye venner. Jeg har været heldig, min historie indeholder flere mirakler, og jeg håber at kunne hjælpe og inspirere andre ved at fortælle den. Mange her er jo der, hvor jeg var for et år siden, da jeg kom til Danmark. Jeg ved, hvor svært det er, og derfor kan jeg hjælpe dem,” siger han.

Thomas Javaherian føler sig ikke bare i familie med de andre kristne på lejren. Han har helt konkret fået en ny dansk familie, der har taget ham ind som deres egen søn. Den er også med ham på sommerlejr.

”Det er altafgørende, når man har efterladt alt i Iran,” siger Thomas Javaherian, der ikke regner med at kunne vende tilbage, så længe præstestyret i Iran består.

Det er historier som Thomas Javaherians og Mansour Mohammadis, der fik 37-årige Martha Væggemose og 35-årige Lisa Nissen til at melde sig til sommerlejren. De sidder side om side på en af bænkene inde i kirken, der hører til Johannesskolen, hvor sommerlejren foregår. Foran dem er der morgengudstjeneste, hvor der synges ”Halleluja”, og hvor en del af lejrens omkring 200 deltagere stemmer i med armene strakt i vejret.

”Vi kommer til daglig i Apostelkirken, og man møder en masse af de mennesker, der kommer her på lejren, men der er sjældent tid til virkelig at tale med dem og høre deres historie. Derfor er vi med på lejren,” siger Lisa Nissen, mens hendes fireårige datter, Carla, kravler rundt på kirkebænken.

”Jeg har tit tænkt på at blive missionær og har blandt andet været i Indien. Da jeg så for nogle år siden var med på en anden af Luthersk Missions tværkulturelle sommerlejre, opdagede jeg, at jeg kunne få det internationale missionsarbejde herhjemme. Det er dejligt at kunne være med til at udbrede kendskabet til min egen kultur, og jeg kan møde og hjælpe nogen, der har brug for at falde til her i landet. Det er inspirerende at tale med folk fra andre steder, hvor kristendommen lever og har andre udtryk, og jeg troede, at jeg skulle give så meget, men jeg får meget mere tilbage ved at være med her,” siger Martha Væggemose.

Årets tema om troen i eksil kommer til udtryk på flere måder, forklarer hun.

”Nogle af de mennesker, der deltager her, har taget beslutninger med kæmpestore konsekvenser, man næsten ikke kan sætte sig ind i, når man bor i Danmark. Man får virkelig et indblik i den lidende kirke, når man over morgenmaden falder i snak med en kvinde fra Iran, der fortæller om, hvordan det er at være kristen i Iran og flygte fra sit hjem på grund af sin tro,” siger hun.

En mand går gennem haven med en klokke og ringer ind til bønnemøde. Børnene hopper ned fra trampolinen, og ved siden af dem går en ældre dansk kvinde fordybet i snak med en ung iransk mand. Et sted i det fjerne høres lyden af guitar, og solen skinner lidt endnu.

Om lidt begynder dagens aktiviteter for børnene, hvor de blandt andet skal høre bibelhistorier. Men der er tid endnu til hop på trampolinen. – Alle fotos: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen
Mansour Mohammadi Foto: Leif Tuxen
Thomas Javaherian Foto: Leif Tuxen