Markant flere danskere står uden for folkekirken

Antallet af danskere, der ikke er medlem af folkekirken, er steget med 21 procent på fem år. Det skyldes indvandring og faldende dåbstal, siger eksperter

Der er siden 2010 blevet 222.000 flere i gruppen af mennesker, der står uden for folkekirken. Arkivfoto
Der er siden 2010 blevet 222.000 flere i gruppen af mennesker, der står uden for folkekirken. Arkivfoto Foto: Mads Jensen

Gruppen af danskere, som ikke er medlem af folkekirken, vokser hastigt.

Der er siden 2010 blevet 222.000 flere i gruppen af mennesker, der står uden for folkekirken. Det er en stigning på omkring 21 procent, så der i dag er 1,3 millioner danskere uden medlem-skab. Det svarer til en andel på cirka 23 procent af danskerne.

Stigningen har hovedsagelig to årsager, vurderer religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Lüchau.

”Ikke-kristne indvandrere får flere børn end etniske danskere, og færre danskere vælger at døbe deres børn. Det er årsagerne til, at andelen af folk, der står uden for folkekirken, er stigende. Der dør flere medlemmer af folkekirken, end der bliver døbt ind i den.”

Danskerne er blevet en smule mindre religiøse med tiden, forklarer forskeren.

”Andelen af folkekirkemedlemmer og folk, der lader deres børn døbe, følges ad. Folk holder ganske enkelt op med at døbe deres børn, hvis de ikke selv er medlemmer af folkekirken,” siger Peter Lüchau.

Se udviklingen over tid i grafen. Teksten fortsætter under grafikken 

Der er siden 2010 blevet 222.000 flere i gruppen af mennesker, der står uden for folkekirken. Arkivfoto

De nyeste kvartalstal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går, viser, at 77,07 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken. Et tal, som forskeren ikke forventer bliver ved med at falde.

”Det forekommer mig usandsynligt, at folkekirken vil blive ved med at miste medlemmer. De ganske få, der melder sig ud, gør det, fordi de har en meget markant holdning, som man blandt andet så i sagen om homoseksuelle vielser. For langt de fleste danskere er det en selvfølge at være medlem.”

Den anden store årsag til, at mere end 1,3 millioner danskere ikke er medlem af folkekirken, er indvandringen fra ikke-kristne lande.

Peter Lüchau mener, at det kan blive en udfordring at få indvandrerne til at blive kristne, selvom det ikke er en umulighed.

Der er nemlig historisk belæg for, at det er muligt.

”Det kan lade sig gøre, at muslimer bliver kristne på længere sigt, men det kræver en imødekommenhed, før minoriteten vil tage majoritetens religion til sig. Man sagde om jøderne, at det aldrig kunne lade sig gøre. Men de har i vid udstrækning giftet sig med kristne danskere, og de fleste adskiller sig i dag kun med et jødisk efternavn.”

Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen vurderer heller ikke, at det er umuligt, at de mange ikke-kristne indvandrere engang i fremtiden vil kunne blive kristne og blive medlem af folkekirken.

”Vi har før set, at en del katolske indvandrere er endt i folkekirken, men der er kortere fra den katolske kirke til folkekirken, end der er fra islam til folkekirken.”

Hans Raun Iversersen nævner også polariseringen som en mulig hindring for, at ikke-kristne indvandrere kan inkluderes i folkekirken.

”En øget polarisering kan være en forhindring for ikke-kristne indvandrere i på længere sigt at blive folkekirkemedlemmer. Man har set det i England, hvor indvandrere - som endda var anglikanere - ikke følte sig hjemme i den anglikanske kirke.”