Prøv avisen

Markant vækst i søgning til teologi

Generelt tyder alt på, at flere teologistuderende kommer til at færdes på de to teologistudier på universiteterne i Aarhus og København efter sommerferien. Teologi er med en stigning på 15 procent nemlig den uddannelse med procentuelt størst vækst i antal ansøgninger i år. Foto: Kasper Palsnov

Teologi er den uddannelse med procentuelt størst vækst i antal ansøgninger i år. Flere unge søger det eksistentielle, siger fremtidsforsker

For første gang i mange år kan teologiuddannelsen på Aarhus Universitet blive nødt til at sætte adgangsbegrænsning på studieoptaget. Ifølge de nye ansøgningstal, som blev offentliggjort for alle studier i går, har i alt 150 søgt ind på uddannelsen – som kun må optage 68 – heraf 75 med faget som førsteprioritet.

Generelt tyder alt på, at flere teologistuderende kommer til at færdes på de to teologistudier på universiteterne i Aarhus og København efter sommerferien. Teologi er med en stigning på 15 procent nemlig den uddannelse med procentuelt størst vækst i antal ansøgninger i år.

I alt 218 har søgt teologi som førsteprioritet, heraf altså 75 i Aarhus og 143 i København. Og selvom det ikke er meget i forhold til de 7195, der søger pædagogstudiet, eller de 3217, der vil være civilingeniører, så er der tale om en markant stigning på få år. For 10 år siden var antallet af ansøgere faldende, og i 2009 var antallet nede på 133.

På Aarhus Universitet var der 49, der i 2014 havde teologi som førsteprioritet mod de 75 i dag, siger afdelingsleder Ulrik Nissen. Han understreger, at universitetet endnu mangler at gennemregne ansøgningstallene, men at der, som det ser ud nu, er tale om en stigning på 12 procent i førsteprioriteter og 25 procent i alt på bare ét år.

”Det er ret markant, særligt når vi ser på udviklingen over flere år. Aarhus Universitet har generelt en stigning i ansøgninger, men teologis stigning er større end gennemsnittet på universitetet.”

Selv vil Ulrik Nissen ikke komme med et bud på, hvad udviklingen skyldes, men professor og tidligere afdelingsleder på teologi i Aarhus Peter Lodberg peger på flere mulige forklaringer. Dels har universitetet arbejdet på at gøre mere opmærksom på sig selv, dels kan præstemanglen og dermed den fremtidige mulighed for ansættelse spille ind. Og så kan de seneste års fokus på forfulgte kristne måske have vakt nogens interesse, siger han.

”Jeg tror også, der er noget i tiden, hvor unge mennesker gerne vil søge fordybelse og viden om andet end islam, hinduisme og buddhisme. Der er en voksende erkendelse af, at kristendommen og folkekirken er vigtige institutioner i det danske samfund, som vi selv er ansvarlige for at holde liv i.”

Forskningschef hos virksomheden Fremforsk Marianne Levinsen har beskæftiget sig med folkekirken og unge, og hun oplever også et større ønske om fordybelse.

”Unge i dag er meget optagede af en søgen efter eksistentiel mening og af at gøre noget for andre. Hvis ikke deres drøm er at tjene kassen, så vil de gerne have et meningsfyldt arbejde, hvor de hjælper mennesker og samfundet. Der er ikke så skarp modstand mod kristendom og teologi som tidligere. Der er en større respekt for, at man tror på noget, og derfor ser vi ikke samme berøringsangst for faget som tidligere,” siger hun.

På Københavns Universitet glæder dekan ved Det Teologiske Fakultet Kirsten Busch Nielsen sig over stigningen i antallet af ansøgere.

”Jeg glæder mig over, at unge mennesker har lyst til at studere kulturens strømførende lag, og at der er en interesse for at tage vare på de spørgsmål og emner, som teologi handler om. Det er godt for videnskaben, for samfundet og selvfølgelig også for de dele af arbejdsmarkedet, der efterspørger teologer,” siger hun.

Ulempen ved den stigende interesse er, at alle ansøgere ikke kan optages, siger Ulrik Nissen. Ligesom mange andre uddannelser har teologi fået en optagelsesbegrænsning, så man ikke uddanner for mange til arbejdsløshed. Ledigheden er lige efter kandidateksamen høj blandt teologer, men hvis teologerne vil uddanne sig til præster, kan de ifølge Ulrik Nissen bade i jobtilbud.

”Det er positivt, at studiet er så attraktivt, at vi må have en adgangsbegrænsning, men også et problem, da vi gerne vil kunne optage flere. For folkekirken mangler præster, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke kan uddanne flere.”