”Man kan tale om kærestesorger, fodbold og ulykker i medierne, men ikke om religion”

Samfundsændringer, der skyldes religiøse hændelser, er åbenbart sværere at skrive om end nederlaget i 1864 eller tabet af Norge, siger formand for Præsidiet for Reformationsjubilæet Jens Oddershede. Præsidiet har netop udgivet en afrapportering om markeringen af 500-året i 2017

I Roskilde Stift fejrede man Reformationen ved at invitere lutherske musikere til landet. Her holdes der swahili-messe i Haslev Kirke. –
I Roskilde Stift fejrede man Reformationen ved at invitere lutherske musikere til landet. Her holdes der swahili-messe i Haslev Kirke. – . Foto: Emil Kastrup Andersen.

Jens Oddershede, du er formand for Præsidiet for Reformationsjubilæet, som netop har udgivet en afrapportering om markeringen af 500-året for begyndelsen på Reformationen. Er I overordnet tilfredse med markeringen?

Ja, det er vi. Vi synes, vi har fået en markering her på 500-året, som på væsentlige punkter adskiller sig positivt fra andre runde markeringer af Reformationen. Vi er for eksempel stolte af, at det er blevet en meget geografisk dækkende markering, som i højere grad har inddraget alle dele af samfundslivet. Vi er nået bredt ud til befolkningen med forskellige arrangementer, og det officielle Danmark har været med – regeringen, Folketinget og Dronningen. Så vi er tilfredse. Når det er sagt, er der andre ting, vi gerne så var gået bedre.

Hvad er det for eksempel?

Vi lavede en undersøgelse, der viste, at det kun er halvdelen af befolkningen, der ved, der har været et reformationsjubilæum. Man kan selvfølgelig glæde sig over, at bægeret er halvt fyldt, men jeg havde gerne set, at flere vidste det, og at de største medier, for eksempel TV 2 og DR, havde givet jubilæet mere opmærksomhed. Det havde givet større synlighed.

Er du overrasket over, at der ikke var mere velvilje fra de større mediers side?

Ja, det er jeg. Jeg havde ikke tænkt, at jubilæet ville ligge under for den religionsforskrækkelse, der er i Danmark. Man kan tale om kærestesorger, fodbold og ulykker i medierne, men ikke om religion, som for de fleste er et meget privat emne. Det har åbenbart ikke hjulpet, at vi har forsøgt at fortælle, at det ikke var en religiøs, men en samfundsmæssig markering. Jeg troede, at det ville gøre medierne interesserede, da de jo har en interesse for samfundet. Men ændringer i samfundet, der skyldes religiøse hændelser, er åbenbart sværere at skrive om end nederlaget i 1864 eller tabet af Norge. Sådan noget er ikke tabu, men i reformationsjubilæet lå der et tabu. Det er jeg overrasket over.

Kunne I selv have gjort mere for at imødegå jubilæet som tabu?

Det kan være, vi skulle have været mere opmærksomme på det fra dag ét. Det kan jeg ikke afvise.

Skal I som præsidie evaluere jeres eget arbejde?

Der er også kommet evaluering fra andre. Man har udgivet en bog, som er en perspektivering fra tre professorer. Den har vi sat i søen uden at påvirke indholdet.

Er de enige med jer?

De er enige i vores vurdering af bredden og det folkelige aspekt ved fejringen. Men de siger, at det har handlet meget om Martin Luther og historien og mindre om Reformationens indhold. Og de havde gerne set mere kultur og flere kulturaktiviteter.