Prøv avisen
Reportage

Reportage fra bibelcamping: Man bliver Jesus-glad af at være en del af fællesskabet

”Israels historie er Guds pædagogiske værktøj,” lød en pointe, da pastor emeritus Ole Juul besøgte to missionske sommertilbud på samme dag

”Et festmåltid med marvfede retter og ædel, lagret vin” beskrives i Bibelen, helt nøjagtigt i Esajas’ Bog. Sådan kunne man forestille sig, at det ville lyde, når en bibelstærk organisation som Luthersk Mission indbyder til jubilæum. Men ”det bliver nok kun kaffe og blødt brød”, som Dan Månsson, en af lederne i Luthersk Missions Bibelcamping, udtrykker det, hvis man spørger til jubilæumsarrangementet i den kommende weekend, hvor Luthersk Mission kan markere 50-årsdagen for den første bibelcamping.

Ja, mindre kan gøre det, for en bibelcamping i LM-regi handler ikke om hygge, mad og drikke, men om et fællesskab, hvor Kristus og Bibelen er i centrum, som ”en del af Guds frelsesplan”, som det hedder i det skrift, Luthersk Mission har udgivet i forbindelse med jubilæet. Der er ikke brug for kunstige stimulanser af nogen art, for man ”bliver så Jesus-glad af at være en del af fællesskabet”, som et medlem tidligere har udtrykt.

Hen over tre uger mødes man i et skønt naturområde nær Stevelt på Haderslev Næs, hvor man efter de første år ved Genner Bugt flyttede til, og hvor deltagerne i år for første gang kan samles i den faste bygning, som er rejst på området.

Jeg er sammen med omkring 150 mennesker til bibeltime tirsdag formiddag. Vi begynder med Jakob Knudsens ”Se nu stiger solen”, så hvad fællessang angår, kunne jeg lige så godt have været i en grundtvigsk forsamling. Men nu tager generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen, over, og med stor pædagogisk sans indfører han de lyttende i den frelsesplan, som Gud har for med Israels folk, og med det gentagne mantra ”Gud vil os noget” ved jeg nu, at jeg er i en forsamling, der har Bibelen, bekendelsen og Guds ord som centrum.

”Da israelitterne efter flugten fra Egypten var nået i sikkerhed, beordrede Gud bibelcamping ved Sinai- bjerget,” som Ole Andersen formulerer det, og så er man ikke længere i tvivl om, at der er en sammenhæng, at jødernes historie, Det Gamle Testamente, har en betydning for kristne i dag.

”Israels historie er Guds pædagogiske værktøj”, som det så slående blev sagt.

Men en bibelcamping er andet og mere end forkyndelse og trosvidnesbyrd. Det er også leg og anden form for samvær.

”Bibelen er den samme, men indpakningen og rammerne om bekendelse til Bibelen er forskellige fra tidligere,” som formanden for LM-Bibelcamping, John Erik Jørgensen, udtrykte det.

Man gør med nye aktiviteter for børn meget for at tiltrække især unge og unge familier, hvad lejren på Haderslev Næs også bærer præg af.

Igennem samtaler denne tirsdag får jeg et indtryk af, at de brudflader, som tidligere var tydelige over for Indre Mission og folkekirken, efterhånden er ved at være udviskede. Luthersk Mission er dog stadig kendetegnet ved to spor, et folkekirkeligt og et frikirkeligt, men der er i dag en større samdrægtighed, og forbindelsen til Indre Mission og folkekirken er intakt. Man skal dog ikke tage fejl af de kerneværdier, der ligger i Luthersk Missions dna. Man er imod kvindelige præster, ja, end ikke kvindelige prædikanter er at finde i bevægelsen. Heller ikke homoseksuelle kan finde en naturlig plads i fællesskabet, da man i Luthersk Mission på ingen måde kan stå inde for en kirkelig velsignelse af homoseksuelle, hvilket er en ”smertelig erfaring for begge parter, Luthersk Mission og de homoseksuelle”, som det blev formuleret under lejren. Der er dog ikke tale om fordømmelse, hvilket er ”usund kristentro”, tværtimod er ”Bibelen en norm for sund kristentro og praksis”, som det hedder i værdigrundlaget for Luthersk Mission. Det kan nu måske være svært for homoseksuelle at erfare forskellen.

Det er dog helt andre emner, man ønsker at sætte fokus på, når man som engageret i Luthersk Mission skal udtrykke, hvad denne gamle missionske bevægelse står for. Evangeliet skal ud, man skal ”nå nye folkegrupper”, hvilket er en opgave, som enhver, der tilslutter sig Luthersk Mission, er ansvarlig for og medarbejder på. Derfor holder man – alene eller sammen med Indre Mission – også tværkulturelle sommerlejre, hvor man med økonomisk støtte fra folkekirkelige sogne rundt om i landet indbyder flygtninge i Danmark til i en uges tid at samles i et kristent miljø, hvor man taler åbent om kristendommen og ens personlige tro.

En af disse lejre holdes i denne uge på Børkop Højskole mellem Vejle og Fredericia, og hertil lagde jeg vejen efter nogle interessante timer på Haderslev Næs. Krista Rosenlund Bellows, der er landsleder i Indre Missions Tværkulturelle Arbejde, fortalte i Børkop levende om de fællesskaber, der åbner sig for flygtninge og indvandrere uanset etnisk eller religiøs herkomst, og som er rundet af de missionske fællesskaber, der historisk har rod i Luthersk Mission og Indre Mission.

”De kristne fællesskaber giver fodfæste,” som hun udtrykte det, og som vidne hidkaldte hun Amin, en ung iransk flygtning. Amin mødte på sin flugt Kristus i Tyrkiet, han blev døbt i Danmark, og efter eget udsagn skal han aldrig tilbage til Iran, hvor det er forbudt at praktisere kristendom. I de kristne miljøer i Luthersk Mission og Indre Mission har Amin mødt friheden.

”Jeg skal aldrig tilbage igen til Iran. Her er frihed,” sagde Amin på dansk.

På vej hjem i bilen funderede jeg over, om der mon er tale om den samme frihed, som Grundtvig udtrykker det i sit mantra, ”frihed for Loke såvel som for Thor”?

Spørgsmålet rumler stadig i baghovedet.

Ole Juul er pastor emeritus i Ødum-Hadbjerg i Aarhus Stift.