Prøv avisen

Med Grundtvig i Betlehem

- I bliver nødt til at tie stille og lytte til hinanden. 15 palæstinensere og danskere diskuterer kønsroller under ledelse af højskoleforstander Vita Andreasen i Betlehem. - Foto: Kåre Gade.

Dansk Kulturuge på Vestbredden er netop slut. Kristeligt Dagblad var med og kunne konstatere, at Muhammed-krisen er fortid. Til gengæld kommer Grundtvig til at spille en større rolle i fremtiden

Vi sidder i pædagogisk rundkreds i krypten under den lutherske julekirke i Betlehem. Akustikken er ikke egnet til, at 15 mennesker taler arabisk i munden på hinanden.

- En ad gangen! Først skal vi bruge vores store ører, siger mødeleder Vita Andreasen og holder hænderne op til sit flyvske, røde hår.

Opfordringen får ikke diskussionen til at stilne af. Der er langt fra den pæne, danske højskolekultur til de iltre temperamenter på den fattige og frustrerede Vestbred. Ikke desto mindre er 30 danske musikere, skuespillere og højskolefolk under overskriften "Bridges" taget til Dansk Kulturuge for at bygge bro mellem de to kulturer - "til gensidig inspiration og forståelse", som det hedder i programmet.

Overalt i byen er der plakater med Dannebrog og det palæstinensiske flag - Muhammed-krisen er fortid. Programmet byder på koncerter, teater, workshops og en række tværkulturelle samtaler. Arrangørerne har ingen anelse om, hvor mange lokale der vil dukke op, for tilmelding er ikke en del af palæstinensisk mødekultur.

Men der er mødt pænt mange frem til samtalen i krypten. Den har overskriften "Mand/kvinde i dansk/arabisk kultur", og deltagerne er en broget skare af danskere og palæstinensere, mænd og kvinder, teenagere og bedsteforældre, kristne og muslimer. Det skorter ikke på debatlyst.

Lucy, en ung kvinde, som arbejder i et konfliktløsningscenter, påpeger indledningsvis, at det er forkert at tale generaliserende om "arabisk kultur" i overskriften. Palæstinensisk kultur er noget særligt.

- En god korrektion, roser Vita Andreasen - til daglig forstander på Løgumkloster Højskole.

Khaled, en mand i 40'erne, siger, at kvinderne i Palæstina har meget bedre vilkår, end rygtet vil vide. Det er mændene, der må slide! En eksplosion af arabiske protester fylder krypten, og Vita Andreasen bryder ind.

- Khaled fortæller, hvordan han oplever virkeligheden. Lad hans kommentar blæse i vinden lidt endnu. I er nødt til at tie stille og lytte, siger hun.

- For mænd er det let at tie stille; for kvinder er det svært, siger Khaled.

Sådan, med hyppige, højlydte afsporinger, fortsætter samtalen, indtil Vita Andreasen - til planlagt tid - afslutter mødet. Nogle synes slet ikke, de nåede at høre noget om mand/kvinde i dansk kultur. Vita Andreasen opfordrer dem til at komme igen, når samtalerne fortsætter næste dag.

Den Danske Kulturuge er arrangeret af den danske forening Betlehems Venner i samarbejde med den lokale lutherske institution Diyar. Foreningens formand, dr.theol. Knud Jeppesen, var i en årrække prorektor for et teologisk seminarium uden for Betlehem. Herfra kunne han se israelske bosættelser skyde op, palæstinensiske bydele blive jævnet med jorden og Betlehem blive afskåret økonomisk og menneskeligt fra Jerusalem af den otte meter høje betonmur, Israel har rejst.

Nu arbejder han sammen med Mitri Raheb, præst ved den lutherske menighed og leder af Diyar, på at styrke forbindelserne mellem danskerne og Betlehems palæstinensere.

- Det handler om at bygge bro mellem Bibelens og salmebogens Betlehem og nutidens Betlehem. Vi vil gerne have, at danskere kommer til byen og ser, hvordan her ser ud i dag, siger Knud Jeppesen.

Et af resultaterne er en udvekslingsaftale med Løgumkloster Højskole, som siden 2003 har inviteret to unge fra Betlehem med på skolens lange kurser.

Og om sommeren arrangerer Løgumkloster Højskole korte kurser for danske og palæstinensiske unge i Betlehem.

- Jeg husker først og fremmest oplevelsen af frihed. Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at den dansk-tyske grænse bare var et skilt i vejkanten, fortæller Jiries Abu Ghannam, som var på Løgumkloster Højskole i 2003.

- Og så gjorde højskolens form indtryk. I Palæstina lægger man vægt på traditionelle, tekniske uddannelser, men i Danmark opdagede jeg, at der også skal være noget for sjælen - kunst, musik og sport.

Den grundtvigske inspiration er tydelig på det hurtigt voksende kirkecenter og dets knopskydninger andre steder i Betlehem – en skole, et helsecenter og et kunstakademi. Alle steder betoner man ånd og kunst på en måde, som ikke er almindelig i den palæstinensiske kultur.

- Vi prøver at ændre den stereotype opfattelse af, at kun tekniske uddannelser dur. 40 procent af Palæstinas universitetskandidater er arbejdsløse. Af de 50 kandidater, som indtil nu har taget vores toårige kunstuddannelse, har 47 arbejde i dag, siger Jiries Abu Ghannam, som i dag er leder af Diyars kunstuddannelse.

Mitri Raheb peger på et andet område, hvor Palæstina kan lære af Grundtvig:

- Folkehøjskolerne var med til at skabe en national identitet i Danmark, og de var en vigtig forudsætning for social forandring og demokratisering. Jeg tror, at Palæstina er på et udviklingstrin i dag, hvor vi kan lære meget af folkehøjskolerne.

Knud Jeppesen er enig:

- Vi skal ikke rejse grundtvigske højskoler på Vestbredden - det er en absurd tanke, som tingene ser ud. Vi kan ikke eksportere et færdigt sæt, men vi kan vise palæstinenserne nogle muligheder, som de kan oversætte til deres livsvilkår.

kirke@kristeligt-dagblad.dk