Prøv avisen

Med Luther kom salmesangen

Martin Luther har forfattet en række salmer, som igennem tiden er blevet oversat fra tysk til dansk. Én af hans allermest kendte salmer, som har fundet vej ind i Den danske Salmebog er "Vor Gud han er så fast en borg". 21 salmer i alt indgår i dag i salmebogen.

På grund af Martin Luther kan man i dag tale om en dansk folkekirke, som har en salmegudstjeneste. I kirken synger man nemlig mange salmer - det er et tydeligt spor efter Martin Luther, som satte salmerne højt og selv forfattede en række kendte salmer

Tre salmer før prædikenen, to efter og et par salmer i forbindelse med nadver og dåb. Salmesangen fylder meget i søndagshøjmessen i en dansk folkekirke. Antallet af salmer varierer alt efter hvilken liturgi, der anvendes i den lokale kirke, men det ændrer ikke ved, at deltagerne i gudstjenesten synger mange – og til tider lange – salmer.

"Det er et meget tydeligt spor af Luther i en dansk højmesse. Men der er mange, for hele gudstjenesten foregår stort set, som Luther foreslog i sine vejledninger for snart 500 år siden," siger Marianne Christiansen, der er lektor ved Præstenes Efteruddannelse.

Et andet er, at gudstjenesten foregår på dansk og ikke på latin, og de to træk hører sammen. Gudstjenesten skal foregå på modersmålet, så deltagerne kan forstå og tilegne sig prædikenen, og salmesangen får sin fremtrædende plads som menighedens svar på forkyndelsen af evangeliet.

"Vores gudstjeneste er blevet en salmegudstjeneste. Salmerne spiller en utrolig stor rolle for Luther, og de tjener et dobbelt formål. Evangeliet bringer for det første en så stor glæde, at folk, der hører det, ifølge Luther overhovedet ikke kan lade være med at synge om det. For det andet har Luther blik for det pædagogiske. Der skrives nye salmer efter Reformationen, og man synger så at sige den nye teologi ind i folk. Det er derfor, at mange af vores salmer er fantastisk tunge – på en god måde. Det er læresalmer."

"Ud over at børnene og de unge skulle synge, så de herigennem kunne lære evangeliet at kende, fandt Luther det også vigtigt, at de unge blev opdraget med selve det at synge. For han mente, at det at synge gør mennesker til skikkelige mennesker," siger Marianne Christiansen.

Hun skrev for fem år siden sammen med sin far, biskop Henrik Christiansen, søsteren Helle Christiansen (lektor ved Pastoralseminariet) og hendes mand, organist Ole Brinth bogen "Højmessen i Den Danske Folkekirke", der er en håndbog om liturgien i folkekirkens gudstjenester.

"Der blev også sunget i de latinske messer før Reformationen, men ikke i nær samme omfang, som vi kender det fra en gudstjeneste i dag. I dansk sammenhæng får salmesangen endnu en opblomstring med vækkelserne og Grundtvigs store salmeproduktion i 1800-tallet, og herved forstærkes den lutherske betoning af salmesangens plads i gudstjenesten."

Et andet spor af Luther er den aronitiske velsignelse, der lyses før den sidste salme ved afslutningen af gudstjenesten: "Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!"

Luther mente, at det var den velsignelse, Jesus brugte, da han fór til himmels.

Ligesom Luther bearbejdede datidens gudstjeneste, er det helt på linje med traditionen fra ham, at der også i dag eksperimenteres med gudstjenestens form.

"Luther advarede netop imod, at gudstjenesten sandede til i sit eget sprog og sin egen form," siger Marianne Christiansen.