Prøv avisen

Med Luther og Grundtvig fører vi Reformationen videre

Vi skal kende vores teologiske arv for at kunne kritisere og ændre kirken, fortæller teolog og forfatter Anders Holm, der har skrevet om Grundtvigs forhold til Luther i bogen ”Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000”, som udkom i sidste uge. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Flere store teologer har gennem historien videreudviklet billedet af Martin Luther. En af dem er Grundtvig, der gjorde en dyd ud af at lade sig inspirere af, men også kritisere Luther. På den måde er Reformationen holdt i gang og fortsætter stadig, fortæller teolog Anders Holm

Luther er en faderskikkelse, man hele tiden spiller bold op ad. Næsten som man altid diskuterer sit familiemæssige ophav. Men det er helt i Luthers ånd, at man kritiserer ham i stedet for at tale ham efter munden. Man skal vel bruge hans ord på vores tids præmisser og se, om der så er noget at hente. Ligesom Grundtvig gjorde, siger Anders Holm med et konkluderende træk på skuldrene.

Han sidder bag skrivebordet i sin teologiske hule blandt stakke af papirer og bøger fra gulv til loft på Københavns Universitets Teologiske Fakultet. Foran ham ligger værket Lutherbilleder i dansk teologi 1800-2000, der udkom den 7. februar, hvor en række forfattere og forskere undersøger Luthers indvirkning på dansk teologi. Bogen er den første i rækken af udgivelser frem mod 500-året for Reformationen i 2017, og Anders Holms bidrag handler om Grundtvigs forhold til Luther.

Videreførte eller brød Grundtvig medLuthers teologi?

Alle bogens forfattere vil nok mene, at den teolog, de beskæftiger sig med, har haft særlig betydning for udviklingen af Lutherbilledet. Men efter Anders Holms vurdering er Grundtvig nok den, der har påvirket lutherdommen på flest fronter på grund af sin betydning i det hele taget. Også selvom nogle forskere mener, at Grundtvig med årene brød med Luther frem for at videreføre hans teologi.

Det mener Anders Holm imidlertid ikke at kunne se, når han nærlæser de to herrers originalskrifter. Grundtvigs forhold til Luther gennemgik snarere en kraftig udvikling, der har haft stor betydning for den folkekirke, vi har i dag, fortæller han.

I Grundtvigs yngre år var det romantikken og den romantiske filosofi, der vakte interesse, og han forsøgte sig med en karriere som romantisk forfatter med særlig forstand på den nordiske mytologi. Men da hans far kaldte ham hjem til præstegården i Udby som hjælpepræst i 1810, måtte han genoverveje sit forhold til kristendommen.

Grundtvig endte i et regulært psykisk sammenbrud. Og da han kom til kræfter, var det med overbevisningen om en meget streng, ortodoks luthersk kristendomsforståelse, hvor han som et syndigt menneske nu skulle genetablere tilværelsen. Nu mindede hans verdensbillede meget om Luthers. Men med tiden fandt han ud af, at det måske alligevel ikke var så enkelt, siger Anders Holm.

Grundtvig mente gennem hele livet, at det var Guds mening, at han var født nøjagtig 300 år efter den store reformator. Som han skrev i det selvbiografiske digt Nyaars-Morgen fra 1824, var der opstået en lille Luther i ham, som skulle føre Reformationen videre. Han anfægtede aldrig værdien i den lutherske gudstjeneste. Og han var altid inspireret af Luthers idé om en nådig Gud, der i sidste ende skulle redde mennesket fra synd.

Men samtidig kunne Grundtvig som ny reformator ikke stå stille ved nogens grav, som han sagde i sin tale på Luthers fødselsdag i 1842. For intet er værre, end når noget såsom lutherdommen stivner i dogmer og regler, mente Grundtvig.

Derfor var der områder, Grundtvig måtte gøre op med. Enten fordi lutherdommen havde taget Luthers ord for bogstaveligt og derfor ikke længere var tro mod Luther, eller fordi det var nødvendigt at tolke Luther på en ny tids præmisser.

LÆS OGSÅ: En teologisk kapacitet siger farvel

Som Luther-forskeren Leif Grane har sagt, så havde Grundtvig en utrolig sans for de anliggender, som Luther ikke selv kunne udvikle i sin historiske sammenhæng, siger Anders Holm.

Ud fra sine studier af Luthers skrifter fandt Grundtvig frem til, at det ikke kunne have været Luthers mening med frihedskampen mod den katolske kirke, at der skulle udvikles en ny kirke, hvor staten dikterede den rette tro som det var tilfældet med statskirken frem til 1849.

Grundtvig vurderede også, at Luther ville mene i hvert fald hvis man gik ham lidt på klingen at troen og den enkeltes liv var vigtigere, end hvad der stod i Bibelen.

Derfor mente Grundtvig snarere, at han brød med lutherdommen, da han i stedet placerede kirken i den levende tro det vil sige i menigheden og i trosbekendelsen og ikke i skriften. Ligesom han gjorde op med lutherdommens billede af mennesket som grundlæggende fordærvet. Her var Grundtvig netop påvirket af sin tids mere positive menneskebillede, hvor det hedenske eller naturlige menneske ikke var fortabt uden Kristus.

Men med Grundtvigs videreudvikling af og opgør med Luthers ord har kristendommen ikke bare kunnet finde hvile, siger Anders Holm og læner sig frem. For Reformationen er ikke slut endnu.

Vores opgave og meningen med bogen må være, at vi heller ikke kritikløst prøver at overtage Grundtvigs eller andres verdensbillede, men hele tiden prøver at omforme vores eget. Det er vigtigere end at gentage andres ord bevidstløst uden at reflektere over, hvordan vi bruger dem, siger han.

Ifølge Anders Holm er der eksempler på, at Grundtvig i årenes løb er sunket lige så mageligt og ukritisk ned i vores bevidsthed som Luther. Når politikere får lejlighed til det, bruger de gerne hans navn til at tage patent på dette eller hint, understøttet af et i Grundtvigs fædreland, som Anders Holm siger. I stedet kunne man bruge Grundtvig til at danne sit eget verdensbillede, mener han.

I Grundtvigs optik er det vigtigt, at vi holder fast i friheden, selvom vi må finde vores egne løsninger på problemer. Men jeg mener ikke, vi skal kaste vrag på de meget vigtige traditioner som kirkelig frihed, ytringsfrihed og pædagogisk frihed. Frihedstraditioner, der stammer fra Grundtvig og i en eller anden forstand også fra Luther, siger han.

Ud over sit bidrag til bogen om Lutherbilleder udgav Anders Holm for nylig Grundtvig introduktion og tekster og arbejder nu på et større forskningsprojekt, der skal nå til bunds i Grundtvigs arbejde med Luther. Det skal oplyse os om vores arv, hvilket er vigtigt, når der de kommende år sker forandringer i den danske kirke.

Jeg synes, vi skal kende vores arv for kritisk at kunne tage stilling til den og forny den. Ligesom Grundtvig satte sig ind i Luthers tanker for at vide, hvad han ville lave om. Og ligesom vi nu med denne bog forhåbentlig har sat os mere ind i, hvordan den danske teologi har set på Luther, siger han og fortsætter:

Vi vil gerne forny os i kirken med tiden. Og det er helt i Grundtvigs og Luthers ånd at gøre det. Men det er også i deres ånd at vide hvorfor.