Filippinerne og svenskerne er to modpoler, når det kommer til opfattelsen af, hvor vigtigt det er for ens moralske kompas, at man tror på Gud.
I Filippinerne mener næsten alle, at kun folk, der tror på Gud, er moralske og har sunde værdier. Mere præcist gælder det 96 procent af befolkningen i det overvejende katolske land. Samme andel deler i øvrigt den opfattelse i det overvejende muslimske Indonesien. Og i den modsatte ende finder man altså svenskerne, hvor kun ni procent af befolkningen mener, det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk.
Det fremgår af en ny omfattende undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center, hvor 38.426 mennesker i 34 lande fordelt på seks kontinenter er blevet spurgt til deres gudstro. Generelt viser undersøgelsen, at 45 procent af alle de adspurgte mener, at troen på Gud er nødvendig for at have en sund moral. Den holdning er dog mest udbredt i såkaldte vækstlande, altså fattige lande, der er på vej op økonomisk.
”Personer i vækstlande har en tendens til at betragte religion som mere vigtig for deres liv, og de er også mere tilbøjelige end folk i økonomisk velstående lande til at sige, at en tro på Gud er en forudsætning for at være moralsk,” hedder det i rapporten, som påviser en klar sammenhæng mellem bruttonationalproduktet pr. indbygger og det synspunkt, at troen på Gud er nødvendig for et stærkt moralsk kompas.
Men det sker også med den tilføjelse, at der i mange lande er store forskelle i opfattelsen blandt befolkningen. For eksempel er der er en klar tendens til, at synet på Guds betydning for moralen falder blandt yngre generationer og blandt bedre uddannede.
”Generelt er folk, som ikke er religiøse, mere tilbøjelige end stærkt religiøse til at sige, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud, for at være en moralsk person,” hedder det videre i rapporten, som har titlen ”The Global God Divide” (Det globale skel i opfattelsen af Gud).
Men ifølge Kurt E. Larsen, professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus, handler skellet ikke kun om velstand eller mangel på samme. Der er også andre faktorer, som spiller ind, siger han.
”Hele den vestlige verden har været meget påvirket af terror udløst af religiøs fanatisme. Derfor kan det være svært for folk at sige, at for at være moralsk skal man være religiøs,” siger Kurt E. Larsen.
Det overrasker ham desuden ikke, at svenskerne lægger mindst vægt på Gud, for Sverige har rekorden i sekularisering. Men selvom de vestlige lande i det hele taget ikke hører til dem, hvor Gud menes at have en stor betydning for det moralske kompas, spiller gudstroen alligevel en underliggende rolle, mener Kurt E. Larsen.
”De værdier, som vestlige lande bygger på, går på en eller anden måde tilbage til den kristne tro. Man kan selvfølgelig være moralsk uden at tro, men vi skal huske, at velfærdssamfundet jo bygger på Jesu ord om den barmhjertige samaritaner,” siger Kurt E. Larsen.
Pew Research Center har stillet mange af de samme spørgsmål i de samme lande siden 1991 og kan dermed følge udviklingen, og det er kun få lande, hvor betydningen af Gud og religion er stigende.
”Siden 1991 er andelen af folk, der siger, at Gud er vigtig for dem, vokset i Rusland og Ukraine, mens det modsatte er sket i Vesteuropa,” hedder det i rapporten.
Her skiller særligt Ukraine sig ud, for nok mener flere, at Gud er vigtig i deres liv, men færre mener, at troen på Gud er nødvendig for at være moralsk.
De lande, hvor koblingen mellem tro på Gud og moral falder mest, er USA, Sydkorea, Tyrkiet og Mexico. Kun bulgarerne overgår russerne efterfulgt af Japan, når det kommet til vækst i andelen af personer, der føler, at troen på Gud er nødvendig for at være moralsk.