”Når vi kom kørende med vores veste på, følte vi os nærmest udødelige, og alle frygtede os. Det elskede vi. For os var det et broderskab. I klubben fandt jeg kammerater og den selvtillid, jeg aldrig havde haft.”
I søndagens evangeliestykke, som der prædikes over i folkekirkerne i morgen, er Jesus om muligt endnu mere udfordrende end rockerne, når de iført læderveste med rygmærker kom tonsende ned ad gaden på deres kæmpestore motorcykler. Men udfordrende på en ganske anden måde.
Da Leif Lund som ung var præsident for rockerklubben 666, der senere blev del af Bandidos, gjaldt det den rå vold og den stærkes ret – og den fortryllende følelse af at hævde sig og skabe frygt hos sine omgivelser.
Diametralt modsat Jesus, der i søndagens tekst – hentet fra Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet – taler om ”fjendekærlighed”:
”I har hørt, at der er sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.”
Rockergruppen 666 var en af datidens stærkeste. Den havde taget navn efter ”dyrets tal” – Antikrist – som optræder i Johannes’ Åbenbaring.
”Det tænkte vi ikke nærmere over. Men det var et hårdt liv dengang, med sprut, stoffer og slagsmål med de andre rockerklubber,” fortæller den nu 66-årige Biker-Leif, som han også kaldes, og hvis dramatiske historie i december sidste år blev fortalt i tv-reportagen ”Biker for Vorherre”. For i kristendommen er han endt, og i dag taler Leif Lund med taknemmelighed om, at han trods alle odds overlevede årene i rockermiljøet, hvor der op gennem 1970’erne var jævnlige opgør mellem klubberne.
”Selv har jeg aldrig været bevæbnet, men jeg var med i et opgør med en klub fra Stenløse, hvor der blev skudt med jagtgevær. Det gav os 11 dage i spjældet,” fortæller Leif Lund. Senere udviklede konflikterne sig til den store nordiske rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos med blodige og væbnede sammenstød og dræbte og sårede på begge sider, men da havde Leif Lund sagt farvel til rockermiljøet.
Selv mener han, at rocker-tiden mest handlede om at have magt over andre, og herunder andre rockerklubber.
”Jeg synes ikke, jeg nogensinde har hadet nogen, men selvfølgelig har jeg haft fjender. Jesus omgikkes jo alle, toldere og farisæere, ludere og lommetyve. I dag er jeg helst sammen med mennesker, der opbygger, frem for dem, der nedbryder.”
Når Jesus pålægger os ligefrem at elske vore fjender, er det store ord. Måske lidt for store for en jordbunden type som Biker-Leif, tænker han. Ganske vist er han vokset op i et godt og kristeligt hjem:
”Men der brugte vi ikke så store ord. Jeg mener: Vi kan elske vores børn og vores kone... men samtidig ved jeg jo også, at Jesus har ret. Og at det egentlig er helt enkelt og ligetil: Hvis vi hader og ikke vil tilgive, rammer det os selv mindst lige så hårdt. Men måske kan vi nøjes med at sige ’holde af’?”.
Alligevel forsøger han i dag ”at arbejde for kærligheden”, med den tilføjelse, at dette arbejde har troen som centrum: ”Troen på Jesus, som døde på korset for os”.
Leif Lund er overbevist om, at Gud har været med hele vejen i hans dramatiske liv, i rockertiden, og som det siden tragisk udviklede sig, da hans første kone og den yngste af deres tre døtre blev slået ihjel ved en færdselsulykke på motorvejen ved Vejle, og han selv lå smadret og i koma i over en måned.
”Da jeg vågnede op igen på sygehuset og fik at vide, hvad der var sket, havde jeg ikke engang kræfter til at græde.”
Hvis han skulle overleve, blev han spået et liv i kørestol. Så galt gik det ikke. Ved genoptræning genvandt han langsomt fysikken, men det var en kamp at vende tilbage til livet, ikke mindst psykisk. Men samtidig fik han også hjælp, føler han:
”Jesus siger jo, at vi skal bede, og jeg er sikker på, at mine forældres forbøn og de mange andre, der har bedt for mig, har hjulpet mig.”
Leif Lund voksede op med kirkegang, bibel og bøn. Familien tilhørte pinsekirken, men der måtte en gudstjeneste med en ”biker-præst” til, inden han som voksen efter ulykken vendte tilbage til kirken og kristendommen.
I stedet for ungdommens 666 er han i dag medlem af den kristne biker-klub Exodus, som har afdeling i København og Viborg, og som det sig hør og bør, kører også Exodus-medlemmerne med lædervest og rygmærke, men nu med påskriften ”Property of Jesus Christ” (ejet af Jesus Kristus), og i stedet for vilde fester står den nu på kage og kaffe og kristelig opbyggelse.
Efter ulykken blev han nødt til at flytte og sælge familiens hus, da minderne fra fortiden blev for stærke. Heller ikke et nyt ægteskab kunne holde i længden. Dertil var traumerne for store.
”Men jeg er taknemmelig for, at jeg i dag har et rigtigt godt forhold til mine to døtre, og at ingen af dem er kommet ud i misbrugsproblemer, som jeg var det, selvom de mistede deres mor og en søster.”
I dag er han nået frem til den overbevisning, at smerte og lidelse bringer mennesker tættere på Gud. Mens det tidligere var forældrenes forbøn, der var med til at holde ham oppe, tager han nu selv rundt for at fortælle om sit liv og sin tro, og uddele ”Biker-bibler”, når han er af sted på sin Harley-Davidson, som der hænger et stort foto af over sofaen.
”I min ungdom var rockertiden nok lidt af et oprør mod mine forældre, som jeg følte en gang imellem slog mig oven i hovedet med Bibelen, når jeg ikke måtte det ene eller det andet – selvom de samtidig var gode forældre. Men jeg mener ikke, det er den måde, vi som kristne skal dele evangeliet på. Det bedste er selv at være et vidnesbyrd og ikke buse frem med bibel og løftede pegefingre, men at give tid, så mennesker selv vender tilbage, når de er parate – sådan som jeg selv har oplevet det.”
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
At Jesus er død på korset for vores skyld, og at man ikke kan komme i Guds rige uden troen på Jesus.
Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?
Det første: ”Du må ikke have andre guder end mig”, for vi skal elske Gud.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Med god lovsang og en god prædiken. En gudstjeneste, hvor man mærker, at Helligånden er til stede.
Hvordan er dit gudsbillede?
Han er en kærlig Gud, der elsker mig lige så meget, som han elsker dig.