Mediefremstød og samarbejde med pressen var blandt mærkesagerne, da Henning Toft Bro i 2010 blev valgt til biskop i Aalborg Stift.
Troede man dermed, at Aalborg Stift ville få en mediecharmør som den tidligere Roskilde-biskop Jan Lindhardt, måtte man tro om igen. Henning Toft Bro er nemlig ikke særlig synlig i medierne, mener en række af de 10 kilder i stiftet, Kristeligt Dagblad har talt med.
LÆS OGSÅ: Jeg synes i al beskedenhed, at jeg har sat mange skibe i søen
Han kunne godt være langt mere synlig og åbenlyst oplagt i pressen. Han er ikke god til at brænde igennem, siger Carl Hertz-Jensen, tidligere formand for stiftsudvalget og præst i stiftet gennem 34 år, som netop er gået på pension.
Det kan skyldes usikkerhed. En biskop som Lindhardt kunne i sin tid være charmerende i pressen og samtidig appellere til modstand. Det tror jeg ikke, Henning Toft Bro er meget for. Han kunne godt gøre noget for at få mere pressetække, siger han.
Aksel Boel, medlem af stiftsrådet og menighedsrådet i Nykøbing Mors tilføjer:
Han er meget mediemindet. Men det er ikke de store armbevægelser i medierne, han selv er kendt for.
Flertallet af kilder siger dog, at pressearbejdet generelt er styrket: En journalist er ansat til at lave kirkelige indslag til regionalt tv, hjemmesiden er fornyet, og stiftet udsender flere pressemeddelelser end tidligere. Men journalist Charlotte Rørth fra Nordjyske Medier, som skriver om kirkestof, mærker ikke meget til udviklingen.
Pressekontakten er på status quo i forhold til den forhenværende biskop, siger hun.
Flere kilder understreger, at biskoppen forholder sig alt for tavs om for eksempel konfliktsager i stiftet. Da en præst for nylig måtte stå ret for biskoppen, fordi han ikke ville begrave en homoseksuel, blev pressen mødt med tavshed fra biskoppens side. En presseudtalelse kunne have afdramatiseret sagen i offentligheden og sat punktum, lyder kritikken. Én mener dog, at biskoppen håndterede sagen korrekt, fordi han er underlagt tavshedspligt.
Samtlige kilder ryster på hovedet, når man spørger til to af biskoppens andre mærkesager: Et udrykningshold af professionelle konfliktløsere under biskoppens mandat og et særligt udvalg, som skal arbejde med alternative gudstjenester.
Der er ikke noget udrykningshold, siger Søren Grøn, formand for Hjortdal Menighedsråd i 12 år:
Vi har haft to voldsomme konflikter i vores sogn, og der er absolut ingen hjælp at hente på stiftsplan. Jeg er selv virksomhedsleder, og jeg kan se, at stiftet i den grad savner folk med forstand på, hvordan man hjælper folk til at samarbejde, siger han.
Flere minder om, at biskoppen kun har siddet i to og et halvt år. Men det burde være længe nok, mener Henrik Bang-Møller, sognepræst i Skagen:
Jeg sætter næsen op efter sådan et udrykningsteam, for det er alfa og omega at få grebet ind i konflikter i tilløbet. Nu har han siddet i to år, så nu skal der rykkes på det her felt.
Udrykningsholdet ligger stadig på tegnebrættet, fortæller Kirsten Staghøj Sinding, præst og stiftskonsulent, som har drøftet med biskoppen, hvordan konfliktløserne skal uddannes.
Stiftet har også til gode at se det særlige udvalg, som skal fremme alternative gudstjenester.
Der er ikke nedsat et gudstjenesteudvalg på stiftsplan, siger Mette Moesgaard Jørgensen, præst i Nykøbing Mors pastorat:
Men han har opfordret os til at gå sammen i det enkelte provsti om for eksempel fælles spaghettigudstjeneste, siger hun.
Der er også et ungdomsudvalg, som arrangerer alternative gudstjenester, men det blev nedsat før biskoppens tid. Desuden skal en kirke i Thisted fremover være en slags eksperimentarium for anderledes gudstjenester.
Kigger man på biskoppens mere markante holdninger, har han ændret kurs i forhold til vielse af homoseksuelle. Han gik til bispevalg på at være modstander af et ritual for vielse af homoseksuelle, men som biskop har han tilsluttet sig et ritual. Nogle i stiftet kalder hans kovending fornuftig andre er skuffede.
Vi er mange, der føler os svigtet på det punkt, siger Thomas Ancher Uth, sognepræst i Brønderslev:
Jeg er meget glad for hans lidenskab over for kirkens trivsel, men dét var en skuffelse. Man skal selvfølgelig kunne skifte holdning, sådan er det i kirkepolitik, men lige det område er så fundamentalt, at der skulle han have holdt fast.
Til gengæld er biskoppens ønske om at styrke kristendomsundervisning og det kirkelige arbejdsfællesskab lykkedes, siger flertallet.
I forhold til undervisning har biskoppen genoplivet et religionspædagogisk udvalg, som holder kurser og studiedage for sognene. Desuden har hvert provsti udpeget en gymnasiepræst, og en ungdomspræst er ansat på halvtid. Ifølge sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen kører undervisningen godt, men det er svært at sige, om det er biskoppens fortjeneste.
Man kan sige, at støtten fra stiftet er fremragende, og det betyder uendeligt meget, siger han.
Pensioneret præst Carl Hertz-Jensen er en anelse mere skeptisk:
Toft Bro har gjort en del. Men der er også en del, jeg ikke mindes at have set noget af. Jeg ved for eksempel ikke af, at der på baggrund af biskoppens initiativer skulle være kommet flere bibelstudiekredse eller mere voksenundervisning, og der er heller ikke skole-kirke-samarbejde i alle provstier.
Den kirkelige administration er blevet mere effektiv, og biskoppen roses for at gøre sparekrav til et spørgsmål om styrket arbejdsfællesskab.
Han opfordrer præster, menighedsråd og ansatte til at gå sammen i større enheder og har dermed en positiv indfaldsvinkel til det, at stiftet skal spare præstestillinger, siger medlem af stiftsrådet Aksel Boel.
Flere påpeger, at masser af menighedsråd er gået sammen, siden biskoppen er kommet til:
Det skaber samarbejde og arbejdsglæde for præster, fordi der for eksempel ikke er så mange møder, hvor man skal drøfte det samme igen og igen, siger Mette Moes-gaard Jørgensen.
De fleste kilder er også enige om, at biskoppen er synlig i stiftet også ude i randområderne.
Jeg kan garantere for, at han kommer ud i hjørnerne af stiftet, siger Jens F. Munksgaard, provst i Sydthy Provsti:
Så er han i Skagen, så er han i Sydthy. Sådan ser hans kalender ud.
Menighedsrådsformand Søren Grøn er mere kritisk:
Vi har mødt ham hos os én gang, men der var ingen samtale med menighedsrådet. Vi forventer af en biskop, at han er med til at varetage den åndelige vækst i en menighed, så jeg forventer, at han opsøger os og drøfter med os, hvordan det står til. Der skal han virkelig oppe sig.