Domprovst Poul Henning Bartholin gav på hjemmesiden kristendom.dk den 5. maj under overskriften "konfirmanderne strutter af tro og tillid" udtryk for en helt forståelig frustration over mediernes håndtering af alle de konfirmationer, som netop i denne tid finder sted i kirkerne landet over. For medierne fokuserer nemlig ofte på nogle helt bestemte temaer, som ikke altid er i trit med det billede, som mange inden for folkekirken har af denne begivenhed.
Det er et broget billede, der tegner sig, når man ser på, hvad der skrives og siges om denne kirkelige højtid, som trods faldende deltagelse stadig er en central begivenhed i rigtig mange danske hjem. Hvis vi bare tager nogle af de landsdækkende aviser, så finder man her alt fra historien i Morgenavisen Jyllands-Posten om de to enæggede tvillinger, hvoraf kun den ene vil konfirmeres, til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis? indlæg i Ekstra Bladet den 4. maj, hvor hun skælder ud på skilsmisseforældre, der ikke formår at sætte næstekærlighed og konfirmand i højsædet med en fælles fest.
Og så er der alle de artikler, som skaber debat – og frustration. Nemlig de historier, der fokuserer på, om konfirmationen nu egentlig betyder noget for de unge. Eller om ikke det hele handler om gaveregn og fest, i stedet for sande, åndelige værdier.
Præster, forældre og konfirmander interviewes i stort tal. Og der tegner sig en klar tendens i mødet mellem kirke og medier. Dette afspejles for eksempel, når Politiken må korrigere sin præsentation af konfirmation under "fejl og fakta" den 4. maj, da en læser har undret sig over, at man i ét indlæg i avisen skriver at "med konfirmationen bekræfter de unge deres dåb", mens man andetsteds interviewer præst Kathrine Lilleør, som kalder denne opfattelse for "en stor folkelige misforståelse". Og avisen anerkender efter at have konsulteret folkekirken.dk, at det er, som præsten har sagt og afslutter med: "Så det er Gud, der bekræfter."
Interviewet med Lilleør afstedkommer en del debat, især fordi hun fremhæver, at konfirmandernes eventuelle tro eller forståelse af troen ikke er det centrale. De forstår med journalistens ord "ikke en pind af, hvad de siger ja til", og netop dette ser præsten ikke som noget problem, tværtimod, det er en bekræftelse af "at Gud forstår alt, og vi ikke forstår en pind".
Det er tydeligvis provokerende for journalisten, såvel som for andre, kan man se på debatindlæggene!
Og vinklen i dette interview peger på en ting, som står klart frem af mediernes dækning af konfirmationen. Medierne synes nemlig at have et klart billede af, hvad der er kirkens drømmekonfirmand: et meget fromt og overbevist kristent ungt menneske, der kan gøre rede for sin kristentro og salvelsesfuldt tager del i ritualet. En stærk pietisme synes altså at være at finde hos journalisterne – eller i hvert fald en stærk forventning om, at dette er kirkens udgangspunkt. Der er altså ikke en særlig god overensstemmelse mellem disse mediers billede af kirken og det billede, som kommer frem hos diverse præster – uagtet at kirken naturligvis har mange stemmer!
Bartholins indlæg peger i samme retning. Det er et tydeligt udtryk for, at mediedækningen ofte ikke præsenterer det billede, som (nogle) præster ser i deres møde med konfirmander, nemlig ikke hykleriske, materielt fokuserede teenagere, men i stedet unge mennesker, som er åbne for at diskutere de spørgsmål, som lægges frem i konfirmandundervisningen – og endda også troende unge mennesker. Hvad vil folkekirken stille op med denne afstand mellem mediernes forventning og kirkens eget selvbillede? Vil man tage udfordringen op eller resignere på det moderne samfunds manglende forståelse? Uanset hvad, må folkekirken ruste sig til, at der nu kun er cirka 11 måneder til, at det hele starter forfra igen.
Kristeligt Dagblad bringer hver uge en analyse af nye tiltag og tendenser i kirkens verden. Marie Vejrup, som har skrevet denne uges analyse, er ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet.