Prøv avisen

Medier kritiseres for dækning af kristendom

”Det problematiske er manglen på nuancer. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved de præmisser, medierne har,” siger Preben Brock Jacobsen, som hæfter sig ved mediernes dækning af, om der er en konflikt mellem Esben Lunde Larsens (billedet) tro på Gud og hans stilling som videnskabsminister. Foto: Thomas Lekfeldt

I en ny bog møder medier kritik for stereotype og forenklede beskrivelser af kristendommen

Kan et troende menneske være videnskabsminister?

Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for en diskussion, efter at videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) i et interview fortalte, at han tror på en skabende gud. Dækningen af sagen understreger den konklusion, der er at læse i den aktuelle bog ”Kristendomskritik i medierne” fra Preben Brock Jacobsen, pensioneret gymnasielærer i religion og dansk.

”Det problematiske er manglen på nuancer. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved de præmisser, medierne har,” siger Preben Brock Jacobsen, som hæfter sig ved mediernes dækning af, om der er en konflikt mellem Esben Lunde Larsens tro på Gud og hans stilling som videnskabsminister.

I sin nye bog har Preben Brock Jacobsen undersøgt de seneste fem års kristendomsdækning i Berlingske, Information, Morgenavisen Jyllands-Posten, Politiken og Weekendavisen. Har man læst artiklerne, vil man se et ensidigt og forsimplet billede af kristendommen, siger Preben Brock Jacobsen.

”Der er en tendens til, at kristendom fremstilles som forstenet, nærmest middelalderlig overtro og ikke en værdig diskussionspartner for et moderne menneske. Det generelle billede er, at det traditionelle gudsbillede dominerer, men på forskellige måder,” siger Preben Brock Jacobsen.

Hans observation er, at de kritiske medier har en tendens til at stirre sig blinde på kristendommen som undertrykkende og kristne som dumme. Her nævner han Information og Politiken som afsendere. Til gengæld nævner han Jyllands-Posten og Berlingske som eksempler på aviser, der tenderer til at se kristendommen som eneste garant for at forstå tilværelsens dybder. Begge dele er problematiske, mener han.

”Det betyder, at kristendommen ikke kommer til at indgå som en inspirerende kraft. Det bliver ikke et sted, hvor man finder ressourcer til at forholde sig til sit liv. På den måde mister religion sin position som kritisk base for, hvordan vi tænker og forholder os til omverdenen,” mener Preben Brock Jacobsen.

Religionsforsker og lektor ved Aarhus Universitet Peter Lodberg er enig i Preben Brock Jacobsens betragtninger. Han følger selv dækningen af kristendommen i medierne og ser forbedringspotentiale hos både kulturradikal og borgerlig presse.

”Jeg synes, at der er fordomme i den redaktionelle dækning hos Information og Politiken. De lever ikke op til de saglige standarder, de har på områder som økonomi, kultur og politik,” siger Peter Lodberg.

Modsat er der i den borgerlige presse en blindhed i forhold til, hvor nuanceret man skal se på kristendommen, mener religionsforskeren.

”Kristendommen er ikke nødvendigvis forudsætningen for demokratiet, som den ofte beskrives som. Kristendommen har et meget nuanceret forhold til modernitet og religion, men det fremgår ikke altid,” siger Peter Lodberg.

Michael Jarlner, konstitueret chefredaktør hos Politiken, mener ikke, at Politiken eller medierne generelt er unuancerede i dækningen af kristendommen. Der bliver givet plads til alle synspunkter i debatten, oplever han. Han kan heller ikke genkende Preben Brock Jacobsens og Peter Lodbergs kritik af Politiken og Information.

”Det står som en ubegrundet påstand. Tværtimod synes jeg, at vi tager religion alvorligt som noget, der kan være styrende for mange mennesker. Vi konstaterer også, at religion betyder meget for mange mennesker og ikke så meget for andre. Vi skal finde brudfladen i den diskussion og gengive den så lødigt som muligt,” siger Michael Jarlner.