Medier skaber usandt billede af folkekirken

En fjer bliver ofte til fem høns, når medierne omtaler folkekirken, hvilket en fynsk kirke oplevede for et par år siden. Det skyldes uvidenhed og skaber fordomme, vurderer politisk kommentator

Sag fra 2012 starter nu debat om mediernes behandling af den danske folkekirke.
Sag fra 2012 starter nu debat om mediernes behandling af den danske folkekirke.

I februar 2012 var Fangel Kirke på Fyn i mediernes søgelys, fordi op mod 9 ud af 10 af kirkens søndagsgudstjenester klokken halv ti angiveligt blev aflyst, fordi der ikke dukkede nok kirkegængere op. De mange såkaldte messefald afstedkom en diskussion om tomme kirker, og daværende kirkeminister Manu Sareen (R) omtalte situationen i Fangel som et godt eksempel på, hvorfor man burde tale om kirkelukninger.

Sagen var imidlertid den, at deltidspræsten i Fangel Kirke, som fratrådte i april 2012, var den eneste, der oplevede de mange messefald.

At det skulle gælde 9 ud af 10 af gudstjenesterne søndag morgen, som det hed sig i de mange avisartikler om Fangel, er desuden tvivlsomt, siger Olav Degn-Andersen, der var sognepræst i Fangel i 2012:

”Der var ingen tal på det. Vi begyndte først at notere messefald systematisk efter sagen, hvor biskoppen bad os om det.”

Siden 2012 har Fangel Kirke ikke haft et eneste messefald. Det bekræfter både menighedsrådsformand Merete Garde Østerbye og sognepræst Matias Kærup og tal fra sognets kirketællinger.

”Vi har ikke gjort noget for at revolutionere højmessen. Vi har bare fortsat ufortrødent, og faktisk har vi sat messefrekvensen op. Det har vist sig, at kirkegangen i Fangel er bæredygtig,” fortæller sognepræsten for Fangel Kirke.

Politisk kommentator og tidligere pressechef Søs Serup peger på, at sagen i Fangel blev blæst op, fordi journalister ikke ved nok om folkekirken:

”Det er meget almindeligt i pressen, at en fjer bliver til fem høns. Grundlæggende er det en folkekirke, og ingen kan udtale sig på dens vegne. Det er få journalister, der tænker over, at man ikke kan ringe til kirken i Danmark. Man kan ringe til én kirke, men det er ikke det samme.”

Derfor ser Søs Serup Fangel-sagen som et eksempel på, hvordan det kan virke forvrængende, når medierne bruger en enkeltsag til at sige noget generelt om folkekirken, og det får konsekvenser for både den omtalte og folkekirken:

”Enkeltsagen oplever at være castet i en rolle, den ikke kan kæmpe sig ud af, og den mister kontrollen over sin egen historie. Det andet problem er den store fortælling om folkekirken. Over tid bliver der skabt faste forestillinger om, hvordan tingene er, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Fordommene skaber en mindeværdig krog, som vi kan hænge noget på i vores hukommelse. Men krogen er ikke sand.”

I Fangel Kirke er medieopmærksomheden da heller ikke gået ubemærket hen, og provst Paw Kingo Andersen kalder det et ”wakeup-call” at komme på forsiden af landets aviser.

Allerede i 2012 var repræsentanter for Fangel Kirke uforstående over for, at landsbykirken blev brugt som et eksempel på en større tendens om tomme kirker:

”Men journalister vil jo gerne have deres historier hjem. Det skal være enkelt og ligetil, og så er de ikke interesserede i at kigge lidt til siden og få perspektiv på historien,” sagde menighedsrådsmedlem Esben Møllegaard dengang til Kristeligt Dagblad.

Det vækker genklang hos menighedsrådsformand Merete Garde Østerbye, som mener, at forskellen på antallet af messefald før og efter 2012 har en helt enkel årsag:

”En del af forklaringen er, at vi har fået to nye præster. Ellers har vi ikke umiddelbart gjort noget for at få folk i kirke, men jeg tror, at den negative omtale fik folk til at støtte op om kirken igen.”

Ifølge Søs Serup er grunden til, at en ellers banal årsag til messefald blev gjort til et generelt problem i folkekirken, at medierne ikke ved nok om området:

”Der er en voksende uvidenhed om folkekirken, og medierne skal producere mere på kortere tid, og det handler om at være først frem for bedst,” forklarer hun og uddyber, at det er en ny opgave for kirken at kæmpe imod den strømning i medierne:

”Medierne fokuserer på konfliktstof, og det skal kirken ikke være så bange for. De skal hellere gøre en dyd ud af at trutte i trompeten for folkekirken med alle dens forskelligheder i stedet for kun at diskutere internt med sig selv.”

I Fangel kaldes der stadig til gudstjeneste på søndage klokken halv ti, og sognepræsten har ikke mistet håbet, selvom landsbykirken har været en tur i mediemøllen:

”Vi ser en svagt stigende kirkegang, så vi er fortrøstningsfulde i Fangel.”