Ni mennesker sidder i en rundkreds foran alteret i Øster Skerninge Kirke. I cirklens midte står en sølvvase med blomster og to stearinlys. Bortset fra blid baggrundsmusik er der tyst i det kølige kirkerum.
Himmelske Fader, åbn vores hjerter for det stille nærvær af din søns ånd. Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares for alle os, som kalder.
Ma-ra-na-tha. Kom, Herre Jesus, messer en kvinde i solgul sarong.
Musikken toner ud, forsamlingen lukker øjnene og søger ind i stilheden med Gud.
Det er en almindelig sommereftermiddag på Sydfyn. Solen skinner, og landmændene får høsten i hus. I Øster Skerninge Kirke sidder en gruppe kristne fordybet i meditation ledet af kvinden i sarongen, Tilde Louise Carlsen. Hun er Danmarks talskvinde for organisationen World Center For Christian Meditation, WCCM og kunstner og kirkegænger i Øster Skerninge.
For omkring syv år siden tog hun i samarbejde med kirkens sognepræst, Mogens Mye, de første spæde skridt til en mere spirituel hverdag.
Først etablerede de en mystikgruppe, som stadig mødes en gang om måneden. Gruppen har været på retræte og pilgrimsvandring og danset helligdans. En hel dag blev brugt på healing, og en anden bød på forbønsgudstjeneste, hvor 50 mennesker mødte op og græd og bad for de syge. Her blev det for alvor klart for initiativtagerne, at der er et behov for ritualer og spiritualitet i den danske folkekirke.
Det er også derfor, den ugentlige meditation er blevet et helt fast element. Hver tirsdag klokken 17.00-17.30. Alle er velkomne.
I kirken sidder forsamlingen stadig helt stille. Træernes hvisken, en høstmaskine i det fjerne og en knurrende mave. Lyde forekommer stærkere med lukkede øjne. Optimalt lader man sig slet ikke mærke med verden omkring sig, men kommer ind i en tilstand, hvor det aramæiske udtryk Maranatha kom, Herre Jesus er det altdominerende. Ordet er det sidste i Johannes' Åbenbaring.
Inden seancen gik i gang, forsikrede Tilde Louise Carlsen os dog om, at det er o.k., hvis man ikke kan falde til ro med det samme. Ligesom det er naturligt, hvis nogen bagefter oplever eftervirkninger og bliver forskrækkede. Det er et typisk tegn på, "at sindet renser ud i bagagerummet".
Sid et minut eller to og kom så tilbage.
Der er gået cirka 20 minutter. Folk løfter hovedet, gnider øjnene og strækker sig.
Må denne gruppe blive et sandt spirituelt hjem for den søgende, en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemlighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre, beder Tilde Louise Carlsen.
Det er endnu de færreste danske kirker, der kan tilbyde lige så mange spirituelle arrangementer som Øster Skerninge, men det begynder at poppe op hist og her.
Flere af dagens deltagere i kristen meditation er kommet for at få inspiration. De vil gerne sælge idéen til menighedsrådene i deres kirker, men nogle steder er der en vis skepsis over for initiativet, som nogen mener lugter lidt for meget af både nyreligiøsitet og katolicisme.
Sådan er det nu ikke tænkt. Kristen meditation kan spores helt tilbage til oldkirken, og gruppen her mediterer sammen i kirken, fordi det får dem tættere på Gud og på hinanden.
Vi adskiller os ved at have Gud i centrum. Meditationen hjælper os med at leve et mere Gudsforbundet liv. Det interessante er, hvad vi gør ved vores næste. Det at meditere er meget intimt, så der opstår et fællesskab og et nærvær, hvor man deler meget dybe ting, fortæller Tilde Louise Carlsen.
Og i hverdagen betyder det, at man får nemmere ved at prioritere ting. Man får kontakt til sin indre kerne, og det bliver lettere at løse konflikter. Det mindsker stress, og man får færre rynker af det, tilføjer hun med et stort smil.
Folk smiler tilbage. Der er så småt opbrud i meditationgruppen.
Stolene bliver stablet og lysene slukket.
Kirken er parat til almindelig højmesse på søndag.